On-page SEO

Arbejdet med søgemaskineoptimering (SEO) kan inddeles i to områder: On-page SEO og Off-page SEO. Her får du en tjekliste til de vigtigste elementer, du skal have styr på, når du arbejder med On-page SEO.

blog-google-ads-raadgivning

Hvad er On-page-SEO?

On-page SEO (også kaldet Onsite SEO og On-site søgemaskineoptimering) er en betegnelse for det SEO-arbejde, der foregår på selve dit website. Det står i modsætning til Off-page SEO, der især omfatter linkbuilding (som jo er en aktivitet, der foregår på andre websites).

I denne tjekliste gennemgår jeg en række punkter, som du skal have styr på, hvis du vil have succes med On-page SEO. Hvis du ikke har arbejdet med SEO før, anbefaler jeg, at du starter med at læse vores guide til SEO – den er mere letforståelig end denne On-page tjekliste, der på nogle punkter er meget teknisk. Du kan også læse mere om, hvordan vi arbejder med søgemaskineoptimering og få et gratis eksemplar af vores nye SEO-bog.

1) Søgeordsanalyse

Ønsker du succes med organisk trafik fra søgemaskinerne, er det en rigtig god idé at starte med at lave en søgeordsanalyse, der belyser, hvilke keywords der bruges i din branche og er relevante for din virksomhed. Det er en proces, der aldrig slutter, fordi verden og brugernes søgeadfærd er i konstant transformation, men det er en livsnødvendig rettesnor for alt det indhold, du har og producerer til din side, hvis du ønsker at kunderne skal finde en. Læs mere om at lave en søgeordsanalyse.

2) Rækkefølge i header

Når det kommer til en sides header, er det god skik, at hjemmesidens såkaldte Meta Tags følger den hierarkiske orden. Rækkefølgen er som følger: Meta Title, Meta Description og Meta Keywords (sidstnævnte bør dog ikke bruges længere).

3) Title Tag

En sides Title Tag er en af de vigtigste dele af on-page-optimering og derfor vigtig for dig at udfylde efter bedste evne. Det er i titlen, du skal inkludere sidens vigtigste søgeord (med det vigtigste så langt til venstre i titlen som muligt) på omtrent 512 pixels, eller hvad der svarer til mellem 55-65 karakterer inklusiv mellemrum. Bliver den for lang, skærer Google den automatisk af, og man vil se ”…”. Læs mere om title tags.

4) Meta Description

En Meta Description har ikke decideret SEO-mæssig indflydelse, som et Title Tag har. Til gengæld er den afgørende for, om brugerne klikker på netop din side fremfor konkurrentens i søgeresultaterne. Det er i sidens Meta Description, du skal skrive en god og sælgende tekst, der matcher indholdet på siden, man havner på. Læs mere om meta descriptions.

5) Meta Keywords

Meta Keywords er ikke længere noget Google interesserer sig for, og de er derfor fuldstændig ligegyldige i SEO-sammenhæng. Til gengæld kan de være vigtige for interne funktioner på hjemmesiden, som f.eks. søgefunktionen. Hør derfor altid ad, om I på jeres side bruger Meta Keywords og til hvad.

6) Headings (overskrifter og underoverskrifter)

Headings er internettets svar på rubrikker og underrubrikker. Udover at de er vigtige for læsbarheden af en tekst, så har de også SEO-indflydelse, hvorfor du med fordel kan inddrage dine vigtigste søgeord i nogle af overskrifterne.

Headings følger et hierarki, hvor H1 er den første og vigtigste – den bruges som rubrikken på siden, dog ikke at forveksle med et Title Tag. Herefter følger H2, H3, H4, H5, H6 osv. Det er god skik at følge det naturlige hierarki i sin tekst. Læs mere om headings.

7) Antal ord på siden

Google kan godt lide ord. Jo flere jo bedre, såfremt det ikke er ligegyldig tekst, men brugbart og velskrevet. Ifølge Searchmetrics rapport Ranking Factors fra 2015 er længden på det indhold, der ranker bedst steget løbende.  Formår man ikke at skrive gode, unikke tekster, kan man blive miste synlighed for at producere duplicate og tyndt indhold. Læs mere om tekster og brug af søgeord.

8) Alt-tags

Et alt-tag eller alternativ tekst er den tekst, der vises når man bevæger musen henover et billede. Teksten udfylder man oftest i forbindelse med upload af billedet. Alt-tagget tjener tre formål:

  1. Det hjælper Google til at forstå, hvad billedet viser.
  2. Det bruges, når brugere laver billedsøgninger.
  3. Det giver blinde og svagtseende en mulighed for at få at vide, hvad der vises på billedet.

Læs mere om billedoptimering. Billedoptimering er kun en vigtig del af din on-page SEO, såfremt du har mange billeder på dit website, du ønsker at synliggøre i Google Billedsøgning.

9) Bindestreger vs. bundstreger i URL’s

Ved navngivning af url’er bør du stræbe efter at benytte bindestreg fremfor bundstreg. Bindestregen fungerer som en naturlig ordopdeler, og det gør bundstregen derimod ikke. For mange bindestreger kan dog se spammy ud, så gør det med måde. Læs mere om URL’er.

10) Relative URL’er

Det er intet forkert i at bruge relative URL’er i interne links på en side, så længe du gør det korrekt. Der kan faktisk være fordele ved det, bl.a. kortere HTML. En relativ URL betyder, at du udelader selve domænet fra linket. Dvs. i stedet for at skrive <a href=”https://inboundcph.dk/seo-bureau/”> skriver du blot <a href=”/seo-bureau/”>.

11) Ekstern JavaScript og CSS

Sørg for, at det vigtigste kode er det første, søgemaskinernes crawlere finder. Du kan hjælpe dem godt på vej ved at minimere mængden af kode, der ikke er højst nødvendigt, over body-teksten, og placere denne kode i en ekstern fil. Læs mere om scripts.

12) Sitemap

En hjemmeside kan have et HTML-sitemap, og hver enkelt underside kan henvise til det sitemap i f.eks. en footer. Det er en god idé at lave et XML-sitemap, som er til fordel for søgemaskinerne og deres evne til at crawle hele siden. Læs mere om sitemaps.

13) Navigation

Navigationen på en hjemmeside bør være i tekstform, og ikke i JavaScript eller Flash som Google og andre søgemaskiner ikke kan forstå. Såfremt den øverste navigation er i form af JavaScript eller Flash, bør du sørge for at have samme navigation i tekstform i bunden af siden.

14) Robots.txt

Det er godt at have en robots.txt-fil, men det er ikke kritisk for SEO – medmindre du har en robots-fil, der blokerer for adgang til crawl af siden. Robots.txt-filen bruges til at fortælle søgemaskiner, hvilke områder på siden du ikke ønsker indekseret, f.eks. din backend-del. Læs mere om robots.txt.

15) Web-analytics

Web-analytics er en af grundstenene i en SEO-strategi og for din On-page SEO. Uden det kan du ikke vide, hvordan det går for din side, og hvordan det udvikler sig. Sørg derfor for, at der er opsat web-analytics (f.eks. Google Analytics), og at det er gjort korrekt. Hav nogle klare mål fra start om, hvilken type data du har brug for fra dine værktøjer, og som beriger dit arbejde med brugbar information – ellers kan du hurtigt sidde forvirret med en masse data, du ikke ved, hvad du skal mene om eller reagere på.

16) Link-strategi

Linkbuilding er en af de vigtigste dele i en SEO-strategi, og det kan være svært, hvis ikke umuligt, at opnå ens ønskede positioner på Google uden strategisk brug af dem. Det handler ikke kun om links, man får fra andre sider, men i høj grad også om hvordan du linker internt på din side.

Alle links – dem du modtager, og dem du sender ud – bør være så naturlige som muligt. Kvalitet og relevans er nogle af de vigtigste parametre for, om man belønnes eller straffes for sin linkprofil. Læs mere om linkbuilding. Linkbuilding er strengt taget ikke en del af On-page/On site SEO, men det er så vigtig en disciplin, at jeg alligevel føler behov for at nævne den.

17) Server-konfiguration

Hold jævnligt øje med respons-fejl såsom 404, 302 osv. for at holde din hjemmeside up to date og brugervenligt for dem, der besøger dig. Læs mere om serverfejl.

18) Privatliv og brug af cookies

At fortælle dine brugere, hvordan du bruger dataen omkring deres færden på din side, er ikke kun god stil, det er også en del af cookiereglerne for danske hjemmesider. Nogle rapporter indikerer også, at det vægter positivt hos Google, hvis man har disse informationer tilgængelige.

19) Statiske sider

Statiske sider er altid at foretrække, når man taler SEO, frem for dynamiske url’er med parametre. En god løsning på dette kan være at tilføje canonical-tags, så du er sikker på, at søgemaskiner forstår, hvilken side du vil have i indeks.

20) Statiske index-sider

En hjemmeside, hvor indholdet på forsiden konstant skifter, kan gøre det svært for søgemaskinerne at finde ud af præcis, hvad siden handler om. Det er derfor en god idé altid at have tekstdele på forsiden, som forbliver de samme.

21) Tekst over billede

Det er altid bedre at bruge tekst til at forklare ting fremfor billeder. Søgemaskinerne kan ikke aflæse det, der står skrevet på et billede, og har du f.eks. en enkelt side hvor alle dine vigtige budskaber står forklaret på billeder – så er det som om, du slet ikke havde skrevet det, i hvert fald for søgemaskinerne.

22) Ingen spam-taktikker

At misbruge eller snyde Google’s retningslinjer med det mål at forbedre sine rankings ender aldrig med en succes på lang sigt – og det er derfor spild af tid. Hvis du nogensinde er i tvivl om, hvorvidt dine taktikker overholder reglerne, kan du læse med i Google’s egen guideline.

23) Duplicate content

Duplicate content opstår, når man har det samme indhold på mere end én url. Google slår hårdt ned på duplicate content, og derfor skal du for alt i verden forsøge at undgå det. Du kan benytte Copyscape.com til at undersøge, om indhold på din side er duplikeret andre steder – på dit eget eller andres site. Læs mere om duplicate content.

24) Google Search Console

Du bør, såfremt du ikke allerede har det, opsætte en Google Search Console-konto. Den giver indblik i, hvordan søgemaskinerne ser din side, og den fortæller, hvilke fejl den oplever. Det er også her du kan se, om dit site fået nogle straffe fra Google. Denne artikel viser, hvordan du kan oprette en konto.

25) Check for crawl-fejl

Når en side har en crawl-fejl, betyder det, at Google ikke har kunnet få adgang til siden. Det er yderst vigtigt at du finder årsagen samt løsningen dertil, og det kan du bruge Google Search Console til via crawl-sektionen.

26) Mobilvenligt site

I takt med at flere og flere benytter deres mobil til at surfe online, bliver det vigtigere og vigtigere, at dit website fungerer i en mobil udgave. I Google Search Console kan du få at vide, hvordan dit site fungerer på mobilen med konkrete forslag til rettelser. Læs mere om mobilvenlighed.

27) Straffe fra Google

Hvis Google har udstedt en straf til dit site, vil du kunne se det i Google Search Console, som kan ses under ”Manual Actions Report” under ”Search Traffic”.

28) Tjek sitets udvikling ifht. algoritme-opdateringer

Er dit site blevet ramt af en af Google’s algoritme-opdateringer? Det kan du finde ud af ved at bruge Panguin Tool, som kort fortalt holder dine trafikniveauer op mod algoritme-opdateringerne.

29) hastighedsoptimering

En hjemmeside hastighed er en af de vigtige tekniske faktorer. Et langsomt site betyder dårligere brugeroplevelse, og det er stik modsat, hvad Google ønsker at give til deres brugere. Læs mere om hastighedsoptimering.

Dette var sidste punkt i min On-page tjekliste. Læs eventuelt videre i teksten om søgemaskineoptimering for at få et komplet og letforståeligt overblik over de mange discipliner i SEO.

henning-figur

Henning Madsen

Partner & Head of SEO

Se forfatter
svg-left
svg-right

Få hjælp til SEO

Har du brug for hjælp til søgemaskineoptimering (SEO), eller overvejer du, om det giver mening for din virksomhed at fokusere på SEO? Kontakt Henning Madsen og få en uforpligtende dialog om dit SEO-projekt.

henning-figur
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

close icon
Step 1 / 3 - Vælg projekttype

Få en dialog om dit projekt

Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

Google MarketingSEOGoogle AdsAndet
Step 2 / 3 - Projekt information

Beskriv dit projekt så godt du kan

Step 3 / 3 - Dine oplysninger

Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

Download vores nye SEO-bog
Få ny viden om SEO