Hvad er hastighedsoptimering?
Den tid, det tager at loade (indlæse) dit website, har stor betydning, ikke kun for Googles positionering af websitet, men også for brugernes adfærd på websitet. Ifølge en undersøgelse fra sidste år forlader 53 % af alle mobilbrugere et website, hvis loadtiden er længere end 3 sekunder. Hvis ikke du giver dem det, de søger, med det samme, finder de et andet website. Arbejdet med at optimere loadtiden kaldes for hastighedsoptimering.
Den store amerikanske butikskæde og webshop Walmart eksperimenterede for nogle år tilbage med at forbedre af loadtiden på deres website. Resultatet var, at for hvert sekund de reducerede loadtiden, blev konverteringsraten forbedret med op til 2 %, og for hver 100 millisekunders forbedring oplevede de op til 1 % øget omsætning!
Sådan får du en hurtig hjemmeside
Brug Google PageSpeed Insights og Pingdom Website Speed Test til at analysere loadtiden på dit website. Husk at vælge en lokation nær dig, når du bruger sidstnævnte. Begge værktøjer er gratis og giver dig konkrete tips til, hvordan du øger hastigheden på dit website. Optimalt set bør loadtiden være under 500 ms, men for mange websites er det næppe et realistisk mål.
Vær opmærksom på at tjekke forskellige undersider på dit website, da loadtiden kan variere afhængig af indholdet. Test eksempelvis forsiden, en kategoriside og en produktside. Vær desuden opmærksom på at den score, værktøjerne giver dit website, ikke er et udtryk for den faktiske loadtid, men et udtryk for nogle på forhånd opstillede kriterier for hvor hurtig din hjemmeside er.
Blandt de mest effektive midler til hastighedsoptimering er:
- Billedkomprimering. Sørg for at billeder på websitet ikke er større (længde x bredde), end du faktisk har behov for. Ofte kan du endvidere komprimere billedfilerne og derved reducere filstørrelsen op til 50 % eller mere, uden at det går ud over billedkvaliteten. Der findes automatiserede komprimeringsværktøjer til de fleste CMS-systemer, heriblandt Kraken.io. Du kan også bruge et mere manuelt værktøj som eksempelvis TinyPNG.
- Filkomprimering. Saml så vidt muligt al JavaScript- og CSS-kode i én fil hver for at minimere antallet af forespørgsler til webserveren. Sørg endvidere for at minificere filerne for at reducere filstørrelsen (husk at gemme den originale fil, hvis du senere har behov for at redigere den). Du kan minificere filer manuelt ved brug af JavaScript Minifierog CSS Minifier, eller du kan anvende andre mere automatiserede løsninger.
- Cachelagring. Når en bruger besøger dit website, gemmer browseren automatisk websitets statiske filer, så de ikke loades igen, næste gang brugeren besøger websitet. I tillæg hertil kan du opsætte cachelagring på websitet, så ikke blot statiske filer men hele (eller dele af) websitet gemmes i cachen. Vær opmærksom på, at brugerne i så fald ikke altid kan se nye ændringer på websitet, med mindre du først tømmer cachen.
Hvis du har et multinationalt website, der henvender sig til brugere i forskellige lande langt fra hinanden, bør du gøre brug af et Content Delivery Network (CDN) som eksempelvis Cloudflare. Et CDN spreder lidt simpelt fortalt websitets filer ud på servere over hele verden, så websitet hurtigt kan indlæses af brugeren, uanset hvor brugeren befinder sig.
