fbpx

Sitemap

Et sitemap er en oversigt over alle sider på et website. Der findes forskellige typer af sitemaps, heriblandt XML- og HTML-sitemaps. Læs mere om sitemaps herunder og bliv klogere på, hvorfor det er vigtigt for din synlighed på Google, at du har et sitemap på website.

sitemap

Hvad er et sitemap?

Et sitemap (også kaldet en sideoversigt) er en oversigt over alt indholdet på dit website. Sitemappet hjælper brugerne med at finde rundt på dit website, men det hjælper også søgemaskinerne (herunder Google) med at finde alt indholdet på dit website. Et sitemap er derfor vigtigt for din SEO-indsats – især hvis alle sider på dit website ikke kan tilgås via menustrukturen.

Der findes forskellige typer af sitemaps:

  • XML-sitemap
  • Billedsitemap
  • Videositemap
  • HTML-sitemap.

Læs mere om de fire typer sitemaps herunder.


XML-sitemap

Hvis du har et stort website med mange undersider og en kompleks menustruktur, kan du hjælpe Google med at indeksere websitet ved at oprette et XML-sitemap med en liste over alle sider på websitet, du ønsker indekseret. Sitemappet sikrer, at Google kan finde alle sider og giver samtidig Google information om websitets struktur og vigtigste sider. Et XML-sitemap er med andre ord vigtigt for SEO.

XML-sitemappet skal angives i websitets robots.txt-fil eller indsendes til Google via Google Search Console. Førstnævnte er at foretrække, fordi sitemappet så også kan ses af andre søgemaskiner som eksempelvis Bing. Du kan læse, hvordan du opretter et sitemap, og hvordan du gør det tilgængeligt for søgemaskinerne i websitets robots.txt-fil på support.google.com.

Vær opmærksom på at et XML-sitemap ikke garanterer, at alle sider på dit website indekseres af Google. De årsager til manglende indeksering, der er beskrevet i artiklen om synlighed på Google, kan gøre sig gældende, selvom siderne er angivet i XML-sitemappet. Et XML-sitemap sikrer med andre ord kun, at Google kan finde siderne på dit website, men ikke nødvendigvis indeksere dem.

Nogle CMS-systemer kan automatisk oprette et XML-sitemap og automatisk opdatere det, efterhånden som du opretter nye sider på websitet. På den måde sikrer du, at Google hurtigere kan finde og indeksere nye sider – og idet Google indekserer dit eget indhold, før eventuelt andre når at kopiere det, ved Google, at du er den retmæssige ophavsmand.

Eksempel fra et XML-sitemap.


Billed- og videositemap

Du kan tilsvarende oprette billed– og videositemaps for at give Google oplysninger om billed- og videoindhold på dit website. Oplysningerne hjælper Google med at finde billeder og videoer, som ellers ikke ville være tilgængelige for Google (eksempelvis visse billeder som loades med JavaScript) og er en fremragende måde at hjælpe Google med at forstå dit billed- og videoindhold.

Vi anbefaler billed- og videositemaps, hvis du har et billedrigt og/eller videorigt website som eksempelvis en webshop med designertøj eller en digital streamingtjeneste. I det tilfælde vil disse sitemaps have en positiv effekt på din SEO og tilføre dit website ekstra trafik fra Google. Du kan læse mere om, hvordan du opretter billed- og videositemaps på support.google.com.


HTML-sitemap

Et HTML-sitemap er en almindelig side på dit website, der ligesom et XML-sitemap indeholder en liste over alle sider på websitet, men som modsat et XML-sitemap kan ses af brugerne på websitet. Sitemappet er primært til for, at brugerne kan få overblik over indholdet (eller væsentlige dele af indholdet) på dit website. Hvis du har et XML-sitemap og/eller en meget enkel menustruktur, hvorfra alle sider kan tilgås, er et HTML-sitemap overflødigt SEO-mæssigt.


Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et sitemap?

Et sitemap er en oversigt over alle sider på en hjemmeside.

Skal jeg have et sitemap på mit website?

Et sitemap hjælper søgemaskiner som Google med at finde og indeksere dit indhold. Derfor anbefaler vi, at alle større websites har et XML-sitemap.

Hvilke sider skal være med i sitemappet?

Som udgangspunkt skal dit sitemap rumme alle sider på dit website. Sider, som du ikke vil have indekseret på Google, skal dog ikke indgå i sitemappet.

Hvad er et HTML-sitemap?

Et HTML-sitemap er et sitemap i tekstformat, der er tilgængeligt for brugerne på dit website. Modsat et XML-sitemap i kodeformat, som kun er tilgængeligt for søgemaskinerne.

Mark komprimeret

Mark Mølgaard

Partner & Senior SEO Specialist

Se forfatter
svg-left
svg-right

Få hjælp til SEO

Har du brug for hjælp til SEO, eller overvejer du, om det giver mening for din virksomhed at fokusere på SEO? Kontakt Henning Madsen og få en uforpligtende dialog om dit SEO-projekt.

henning-figur-komprimeret
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet

    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    Download vores nye SEO-bog
    Få ny viden om teknisk SEO
    Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev
    Udfyld nedenstående og få nyheder om digital marketing