Hvad er en URL?
En URL er den tekst, der angiver placeringen af en bestemt side eller fil på et website. URL er en forkortelse for Uniform Resource Locator, og på dansk bruges også betegnelserne URL-adresse, webadresse, hjemmesideadresse og internetadresse om det samme. Et eksempel på en URL er https://inboundcph.dk/specialer/seo/.
En URL består af fire dele: en protokol (“https://”), et domænenavn (“inboundcph”), en domæneendelse (“.dk”) og en sti (“/seo/”). Protokollen og domænet er faste for hele websitet, mens stien er det, der adskiller de enkelte sider fra hinanden. Denne artikel handler om stien, fordi det er der, de fleste SEO-mæssige og praktiske valg ligger.
Hvad består en URL af, i praksis?
Hvordan bygger man en god URL?
En god URL er kort, forudsigelig og opbygget efter et fast mønster, som både brugere og søgemaskiner kan aflæse uden at gætte. Vi anbefaler, at stier i URL’er:
- Er korte og let genkendelige, så de kan læses og huskes uden at blive klippet af i søgeresultater eller på sociale medier.
- Indeholder et ord eller en kort frase, der beskriver sidens indhold, i stedet for et internt ID eller en kode.
- Bruger bindestreg (-) til at adskille ord, ikke bundstreg (_), fordi søgemaskiner tolker bindestreger som ordskel.
- Ikke indeholder specialtegn som @, !, $, %, & eller lignende.
- Undgår æ, ø og å og bruger i stedet ae, oe og aa, så adressen virker på tværs af systemer og opsætninger.
Følges disse retningslinjer, opnås en URL, der giver brugeren en klar idé om sidens indhold allerede i adresselinjen, som er kort og attraktiv at linke til, og som ikke skaber tekniske indekseringsproblemer længere nede i processen.
Sælger et website eksempelvis havemøbler, bør produktkategorisiden med havestole have adressen https://website.dk/havestole/, ikke https://website.dk/category?id=118 eller en tilsvarende parameterbaseret adresse, som visse CMS-systemer automatisk genererer, hvis man ikke aktivt sætter en sti.
Skal en URL være flad eller hierarkisk?
Valget mellem en flad og en hierarkisk URL afhænger af, hvor stort websitet er, og hvor mange kategoriniveauer indholdet naturligt falder i. En flad URL har én undermappe efter domænet, for eksempel website.dk/produkt/. En hierarkisk URL har to eller flere undermapper efter domænet, for eksempel website.dk/kategori/produkt/.
Tabellen nedenfor opsummerer, hvornår hver type typisk giver mest mening:
| Flad URL | Hierarkisk URL | |
|---|---|---|
| Eksempel | website.dk/produkt/ | website.dk/kategori/produkt/ |
| Bedst til | Webshops, hvor et produkt kan høre til flere kategorier | Større websites med en klar, fast kategoristruktur |
| Fordel | Kort og let genkendelig adresse | Viser websitets struktur og gør trafik nem at segmentere |
| Ulempe | Afslører ikke sidens plads i strukturen | Bliver hurtigt lang, hvis kategorierne er dybe |
Vi anbefaler generelt hierarkiske URL’er til større websites med mange indholdskategorier, fordi de hjælper både brugere og søgemaskiner med at forstå, hvordan sitet hænger sammen, og fordi de gør det nemt at analysere trafik segmenteret på kategori. Produktsider i webshops er dog sjældent hierarkiske i praksis, fordi det samme produkt ofte kan findes under flere kategorier på samme tid, og en flad struktur derfor er mere robust.
Må en URL indeholde æ, ø, å og andre specialtegn?
En URL kan teknisk set indeholde lokale bogstaver som æ, ø, å, ç, ñ, é og ü, men vi anbefaler at undgå dem. Fra et rent SEO-perspektiv er bogstaverne ikke et problem, men de kan give tekniske komplikationer i visse browsere, servere og deleværktøjer, og derfor er den sikre løsning at erstatte æ, ø og å med ae, oe og aa i selve adressen.
Specialtegn bør undgås af de samme grunde. Det gælder blandt andet komma, kolon, parentes, emojis, matematiske tegn (+, =, < og >) samt $, €, @, !, § og anførselstegn. Tal (0-9), bindestreger (-) og bundstreger (_) regnes ikke som specialtegn og kan bruges uden problemer.
Skal en URL skrives med små eller store bogstaver?
En URL bør konsekvent skrives med små bogstaver, fordi søgemaskiner opfatter store og små bogstaver som forskellige tegn. Kan en webadresse på et website tilgås med både små og store bogstaver, risikerer sitet at udvande sin egen SEO-værdi over flere versioner af samme side. Et link til website.dk/Eksempel tilfører for eksempel ikke værdi til website.dk/eksempel, selvom de to adresser i praksis viser den samme side.
Den mest robuste løsning er en 301-redirect, der automatisk viderestiller enhver adresse med et eller flere store bogstaver til den tilsvarende adresse med udelukkende små bogstaver. Redirecten sættes typisk op én gang for hele websitet og skal ikke konfigureres manuelt for hver enkelt side.
Skal en URL slutte med en skråstreg?
Det gør ingen forskel for brugeren, om en URL slutter med eller uden en afsluttende skråstreg (for eksempel https://inboundcph.dk/seo/ over for https://inboundcph.dk/seo), men Google behandler de to versioner som to forskellige sider. Problematikken er derfor den samme som med store og små bogstaver: uden en fast regel splittes en sides SEO-værdi over to adresser.
Løsningen er igen en 301-redirect, der viderestiller alle adresser til den valgte version, uanset om den ender med eller uden skråstreg. Det er ligegyldigt, hvilken af de to versioner der vælges, så længe valget er konsekvent på tværs af hele sitet. Husk i den forbindelse at opdatere interne links, så de peger direkte på den valgte version i stedet for at gå omvejen via redirecten.
