Søg

Google Søgemaskineoptimering

Danskerne søger over 8 millioner gange på Google hver eneste dag. Ifølge en undersøgelse fra FDIH starter 8 ud af 10 danskere et planlagt køb med at søge informationer på Google. Hvis din virksomhed skal vinde kunderne og klare sig i konkurrencen, skal søgemaskineoptimering prioriteres som en central del af din digitale strategi.
Henning Madsen
Henning Madsen
Founder, CEO & Chief SEO Strategist

Hvad er Google søgemaskineoptimering?

Søgemaskineoptimering er en kontinuerlig arbejdsproces, hvor du optimerer dit website for at fremme dets placeringer i søgemaskinerne (hovedsageligt Google), så målgruppen finder websitet på relevante søgninger, der har værdi for din virksomhed. Søgemaskineoptimering forkortes SEO (fra engelsk: Search Engine Optimization).

Google indekserer automatisk alle websites på internettet. Når en bruger foretager en søgning, returnerer Google de websites, som Google vurderer mest relevante for brugeren. Dit mål er altså at sikre, dels at dit website kan indekseres, og dels at Google vurderer dit website som det mest relevante at vise, når din målgruppe foretager en relevant søgning.

Google søgemaskineoptimering består af fire sammenhængende områder: teknik, indhold, links og brugersignaler. Det er med andre ord en flersidet proces, og det kræver en løbende indsats på alle fire områder at sikre din virksomhed en stærk og værdiskabende tilstedeværelse på Google.


Søgemaskineoptimering er forretningskritisk

Danskerne søger på nettet som aldrig før. Vi søger, når vi skal på ferie, have ny bil, lave mad, til jobsamtale, købe julegaver, finde fysiske butikker, finde leverandører, finde anmeldelser, finde produktinformationer og meget, meget mere. Sammenlagt foretager vi mere end otte millioner søgninger på Google – hver eneste dag, året rundt.

I 2018 omsatte den samlede danske onlinehandel for 144 milliarder kroner ifølge analysen E-handel 2018 fra Dansk Erhverv – en stigning på 17 % sammenlignet med året før. Knap 2/3 af det beløb bestod af serviceydelser, mens resten var fysiske varer. 8 ud af 10 danskere starter et planlagt køb med at søge informationer på nettet ifølge en undersøgelse fra FDIH.

Omsætning i danske e-handel-butikker. 144 mia. kr. i 2018.

Hvis din virksomhed skal vinde kunderne og klare sig i konkurrencen, er det med andre ord afgørende, at du er synlig i søgemaskinerne – uanset om du sælger produkter eller tjenesteydelser, og uanset om din målgruppe er forbrugere (B2C), virksomheder (B2B) eller offentlige institutioner (B2G). Søgemaskineoptimering er en forretningskritisk marketingdisciplin.


Online marketingkanaler

At SEO er en vigtig marketingdisciplin bakkes op af vores analyse Online Marketingkanaler 2020, hvor vi sammenligner udbyttet af forskellige online marketingkanaler i Danmark. Analysen er baseret på 122 millioner besøg på 65 større danske websites i forskellige segmenter.

Ud af de 122 millioner websitebesøg er over 40 % organisk trafik (dvs. trafik fra søgeresultaterne i søgemaskinerne). Det er dermed den største marketingkanal efterfulgt af betalt trafik (dvs. trafik fra annoncer) og henvisningstrafik (dvs. trafik fra links på andre websites):

Online marketingkanaler

De langt bedste – med stor margen – marketingkanaler til at generere salg (målt på antal konverteringer) er organisk trafik og betalt trafik. Ikke fordi konverteringsraten (dvs. andelen af besøgende, der foretager et køb) er høj, men fordi antallet af besøgende er meget større fra netop disse marketingkanaler end fra andre marketingkanaler:

Konverteringsrater

Du kan hente hele analysen gratis her. Analysen rummer detaljeret data og statistik for hvert af segmenterne e-handel, B2B og B2C.

De 4 elementer i søgemaskineoptimering

Googles positionering af dit website er ifølge Google selv baseret på mere end 200 forskellige bedømmelseskriterier. Hvert af disse kriterier fortæller Google noget om, hvor relevant dit website er for en given søgning, og hvor højt i søgeresultaterne det skal positioneres.

Kriterierne fordeler sig på fire områder:

  • Teknikken er fundamentet for dit website. Forudsætningen for et succesfuldt arbejde med søgemaskineoptimering er, at der ikke er tekniske fejl og uhensigtsmæssigheder på websitet, der forringer websitets kvalitet eller forhindrer Google i at indeksere websitet.
  • Indholdet på dit website afgør, på hvilke søgninger (søgeord og søgefraser) Google viser dit website. Hvis ikke Google kan forstå indholdet, og hvis ikke indholdet er afstemt med din målgruppes søgevaner, bliver dit website ikke vist.
  • Links fra andre websites til dit website afgør, hvor højt dit website positioneres i søgeresultaterne. Et link kan opfattes som en anbefaling af dit website, og links giver derfor Google en stærk indikation af, hvor godt websitet er.
  • Brugersignaler er brugernes adfærd på dit website. Hvis brugerne udviser et stort engagement, når de besøger dit website, er det et signal til Google om, at dit website har en høj kvalitet og er relevant for brugerne på den givne søgning.

Godt indhold kan ikke stå alene, og et perfekt teknisk fundament alene kan ikke sikre dig en topplacering på Google. Søgemaskineoptimering er med andre ord en mangesidet proces, og din chance for at opnå gode placeringer er betinget af, at der skabes synergi mellem de fire områder.

Googles algoritme.

De fire områder vægtes omtrent som vist på diagrammet herover – med forbehold for, at der er store forskelle i vægtningen alt efter hvilke søgeord, man arbejder med. Jo mere konkurrencepræget et søgeord er, jo større krav stiller det til arbejdet med links og brugersignaler.


Hvordan virker Googles algoritme i 2026?

Googles algoritme er et komplekst system af hundredvis af rangeringsfaktorer, der konstant vurderer og sorterer milliarder af websider for at levere det mest relevante svar på en brugers søgning. I 2026 er algoritmen i højere grad end nogensinde før drevet af kunstig intelligens og maskinlæring, herunder systemer som RankBrain og de nyeste opdateringer til Googles AI Overviews. Det betyder, at Google ikke længere blot kigger på, hvor mange gange et specifikt søgeord optræder på en side, men i stedet forsøger at forstå den dybere semantiske mening og intention bag både indholdet og brugerens søgning.

Et af de mest afgørende elementer i den moderne algoritme er konceptet E-E-A-T, som står for Experience, Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness. Google prioriterer indhold, der er skrevet af anerkendte fageksperter, og som demonstrerer reel, praktisk erfaring med emnet. Samtidig belønner algoritmen sider, der leverer en gnidningsfri brugeroplevelse, hvilket måles gennem Core Web Vitals – tekniske parametre, der vurderer sidens hastighed, visuelle stabilitet og interaktivitet. For at opnå succes med Google søgemaskineoptimering i dag kræves der derfor en holistisk tilgang, hvor teknisk fundament, brugervenlighed og dybdegående, ekspertbaseret indhold går op i en højere enhed.


Teknisk SEO vs. On-page SEO på Google

Teknisk SEO og On-page SEO er to områder indenfor Google søgemaskineoptimering, der overlapper men også tjener forskellige formål i forhold til at gøre siden synlig og forståelig for Googles crawlere.
svært ved at rangere.


Teknisk SEO udgør selve fundamentet for dit website. Det handler om at sikre, at Googles robotter uhindret kan finde, crawle og indeksere dine sider. Dette inkluderer optimering af sidens arkitektur, forbedring af loadhastighed, implementering af korrekt HTTPS-sikkerhed og sikring af, at siden er fuldt ud mobilvenlig (Mobile-First Indexing). Derudover omfatter teknisk SEO brugen af struktureret data (Schema markup), som hjælper Google med at forstå konteksten af dit indhold, f.eks. om en side er en artikel, et produkt eller en FAQ-sektion. Uden et solidt teknisk fundament vil selv det bedste indhold have svært ved at rangere.


On-page SEO fokuserer derimod på det indhold, som brugeren rent faktisk ser og interagerer med. Det er her, du optimerer dine tekster, billeder og overskrifter for at matche din målgruppes søgeintention. En effektiv On-page strategi indebærer brugen af relevante søgeord i Title tags, metabeskrivelser og H1-overskrifter, samt en logisk strukturering af teksten med underoverskrifter (H2 og H3). Det handler også om at skrive udtømmende og engagerende indhold, der fastholder brugeren på siden, og om at optimere billeder med beskrivende alt-tekster. Hvor Teknisk SEO sørger for, at Google kan læse din side, sørger On-page SEO for, at Google vil vise den til brugerne.


Sådan måler du din succes på Google

At arbejde med Google søgemaskineoptimering er en langsigtet investering, og for at sikre, at indsatsen bærer frugt, er det afgørende at måle og analysere de rigtige data. Succes i SEO kan ikke reduceres til en enkelt metrik, men skal i stedet vurderes ud fra en kombination af synlighed, trafik og konverteringer.


Det primære værktøj til at overvåge din tekniske og organiske performance er Google Search Console. Her kan du få direkte indsigt i, hvordan Google ser dit website. Du kan følge med i dine gennemsnitlige placeringer for specifikke søgeord, se din Click-Through Rate (CTR) fra søgeresultaterne og identificere eventuelle indekseringsfejl, der forhindrer dine sider i at blive vist. Search Console er uundværlig for at forstå, hvilke søgninger der reelt driver trafik til din forretning.


For at måle kvaliteten af den trafik, du tiltrækker, kan du også anvende Google Analytics 4 (GA4). Her kan du analysere brugernes adfærd, når de først er landet på dit website. Vigtige nøgletal inkluderer engagement rate, gennemsnitlig tid på siden og antallet af besøgte sider pr. session. Det allervigtigste er dog at opsætte og spore konverteringer – uanset om det er et gennemført køb, en udfyldt kontaktformular eller en tilmelding til et nyhedsbrev. Ved at koble dine SEO-indsatser direkte sammen med forretningskritiske konverteringer, kan du dokumentere det reelle afkast (ROI) af dit arbejde med søgemaskineoptimering.

 


Bog om søgemaskineoptimering

Vil du vide mere om de forskellige SEO-discipliner, så download et eksemplar af vores nye bog om søgemaskineoptimering. I bogen får du et solidt indblik i de indsatser, der ligger til grund for effektiv og resultatskabende søgemaskineoptimering.

Bogen er på over 100 sider og rummer både strategisk og operationel viden om søgemaskineoptimering. Den er skrevet til dig, der gerne vil arbejde med SEO selv og dig, der samarbejder med et SEO-bureau, og gerne vil indgå i samarbejdet som en mere aktiv og kritisk medspiller.


Ofte stillede spørgsmål

Hvad er søgemaskineoptimering? +

Søgemaskineoptimering er den proces, hvor man optimerer et website for at øge websitets synlighed i søgemaskinerne. Arbejdet retter sig især mod Google, der er den langt største søgemaskine i Danmark.

Hvad indebærer søgemaskineoptimering? +

Der er tre primære indsatsområder i arbejdet med søgemaskineoptimering: teknik (dvs. den tekniske platform bag dit website), indhold (dvs. indholdet på dit website) og links (dvs. links fra andre website til dit website).

Hvorfor er søgemaskineoptimering vigtigt? +

Svaret er ganske enkelt: Ifølge en analyse fra FDIH starter 8 ud af 10 danskere et planlagt køb med at søge informationer på Google. Danskerne søger over 8 millioner gange på Google – hver eneste dag.

Hvad koster søgemaskineoptimering? +

Prisen på søgemaskineoptimering afhænger af en lang række faktorer. Du kan læse mere i vores artikel om SEO-priser.

Hvor lang tid tager søgemaskineoptimering? +

Søgemaskineoptimering er en løbende proces. Vores erfaring er, at udbyttet er størst, hvis arbejdet forløber over en periode på mindst 12 måneder.

Kan jeg få hjælp til søgemaskineoptimering? +

Ja. Du kan få et gratis eksemplar af vores SEO-bog. Vi kan naturligvis også varetage indsatsen for dig. Kontakt os for en dialog om dine muligheder.

Henning Madsen
Henning Madsen
Founder, CEO & Chief SEO Strategist
FÅ MERE VIDEN

Relaterede guides

AI-centreret SEO strategi
Whitepaper
- Bliv klogere på fremtidens SEO
AI-centreret SEO strategi
Whitepaper
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel . Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

Step 1 / 3

    Step 1 / 3 - Få et estimat

    Vælg projekttype

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet