Søg
INBOUND MARKETING CASE: JULEMÆRKEHJEMMENE

Sådan resulterede rebranding i flere midler til de udsatte børn

REBRANDING AF JULEMÆRKEFONDEN GENNEM EN FOKUSERET DIGITAL TILSTEDEVÆRELSE
90 %

øget omsætning fra Google Ads på 1 år

198 %

stigning i ROAS på paid SoMe

+24 %

øget økonomisk støtte til børnene

Det gjorde vi

 Strategisk rådgivning
Uddannelse
Facebook Ads
Instagram Ads
Google Ads
Tekstproduktion
Indholdsoptimering
Søgeordsanalyser
Tekniske analyser

Meget mere end "bare" Julemærker og overvægtige børn

 Hvad gør man, når folk ikke længere sender fysiske julekort? Og hvad gør man, når man ønsker at vise, at man har mange flere fagområder, end størstedelen kender til? Dette var nogle af de udfordringer, Julemærkefonden stod overfor og havde brug for hjælp til.

Mange kender Julemærkefonden for deres Julemærker og arbejde med overvægtige børn. Men faktisk er Julemærkefonden meget mere end det. Derfor ønskede Julemærkefonden at rebrande sig selv, bl.a. gennem en digital omstilling, så danskerne ville få kendskab til Julemærkefondens egentlige arbejde; at hjælpe børn der mistrives, er udsat for mobning og føler sig ensomme. Samtidig ville de ændre afsender i markedskommunikationen fra Julemærkefonden til Julemærkehjemmene, hvor kompetencerne er og hvor det daglige arbejde med at give udsatte børn en ny start foregår.

“Vi havde et uudnyttet potentiale med vores digitale tilstedeværelse, da vi ikke var synlige på Google inden for de temaer, vi gerne ville være synlige på. Derfor kiggede vi først og fremmest efter en SEO-partner men fandt hurtigt ud af, at I også kunne bidrage med stærke kompetencer inden for Google Ads og SoMe – derfor valgte vi jer”, forklarer André G. Hansen, Strategisk projektleder hos Julemærkefonden.

01
Målsætning

Julemærkefonden ønskede at forny deres brand og vise de mange fagområder, de arbejder med. Derudover ønskede de mere fokus på de digitale kanaler, så de kunne opnå højere synlighed.

02
Proces

Processen var funderet i digital omstilling, hvor fokus var på at styrke indsatserne på SEO, Google Ads og SoMe. Ud fra dette blev der lagt en målrettet strategi med henblik på at skabe awareness omkring mobning, ensomhed og mistrivsel samt at indsamle donationer.

03
Resultat

Med en langt højere grad af digital tilstedeværelse i tæt samarbejde med øvrige mediemix er det lykkedes at rebrande Julemærkefonden, så der i dag er en meget større kendskabsgrad til alle deres fagområder. Dette har også resulteret i en stigning på 24 % i økonomisk støtte til de udsatte børn.

Intensivt fokus på en styrket digital tilstedeværelse

Efter samarbejdet blev indledt i sommeren 2020, var det helt store fokus på at styrke Julemærkefondens digitale tilstedeværelse for at synliggøre deres ekspertviden og mange års erfaring med at hjælpe børn ud af mistrivsel. Julemærkefonden manglede synlighed på Google inden for relevante temaer, og derudover ønskede de at udbrede kendskabet til deres arbejde med børnene samt indsamle donationer på de sociale medier. Med en holistisk tilgang til de digitale kanaler blev der sat fokus på formålet om at øge synligheden for Julemærkefonden på relevante emner på tværs af SEO, Google Ads og SoMe. I grove træk hjælp vi Julemærkefonden med at:

  • Udarbejde tekster om mobning, mistrivsel og ensomhed
    Da vi startede samarbejdet, var Julemærkefonden kun synlig på ét søgeord (ud af 209 ønskede søgeord) på side 1 på Google. Det var derfor vigtigt at udarbejde tekster, der var baseret på Julemærkefondens ekspertviden, som kunne skabe synlighed på Google og dermed hjælpe de børn, forældre, institutioner mv., der søgte efter viden og hjælp på nettet.
  • Udarbejde Google Ads-kampagner, bl.a. Google Ad Grants
    Hovedformålet med Google Ads-kampagnerne var at skabe synlighed og samle penge ind til de udsatte børn. Størstedelen af Google Ads-kampagnerne var Google Ad Grants, hvilket er gratis annoncer til NGO’er.
  • Udarbejde betalt annoncering på sociale medier
    Den betalte annoncering på sociale medier havde fokus på de mange aspekter i ensomhed, mistrivsel og mobning – og dermed ikke overvægt. Formålet var at øge kendskabet til Julemærkefondens mange fagområder og ekspertviden. Sideløbende var der betalt annoncering med henblik på at sælge produkter (Julemærker, gavemærker, kogebøger mv.) samt indsamle donationer til at støtte børnene.

Udover dygtige specialister kræver gode resultater også et tæt samarbejde hele vejen igennem. Her forklarer André G. Hansen, Strategisk projektleder hos Julemærkefonden, hvad det tætte samarbejde har betydet for dem; ”Jeres tilstedeværelse og fleksibilitet har gjort en stor forskel for os. Dét at vi har haft en af jeres specialister siddende ude ved os nogle dage om ugen gjorde samarbejdet meget nemmere. Derudover gav det os mulighed for at inddrage jer i flere af processerne løbende”.

For børnene – til børnene

Igennem samarbejdet har det været vigtigt, at alt hvad der blev lavet skulle være for børnene og til børnene. Derfor er vi meget stolte over de flotte resultater, vi sammen har skabt:

  • 21,25 % øget kendskabsgrad i gns. til Julemærkefondens mange fagområder
  • 101 relevante søgeord på side 1 (kontra 1 søgeord på side 1)
  • 90 % stigning i omsætningen fra Google Ads
  • 198 % stigning i ROAS på betalt annoncering på sociale medier
  • 24 % øget økonomisk støtte til de fem Julemærkehjem

Resultaterne er ikke til at tage fejl af – Julemærkefonden har formået at sætte skub i rebrandingen og øge deres digitale tilstedeværelse markant. På baggrund af den samlede indsats bestående af TV, display mm., understøttet af SEO, Google Ads og SoMe, steg kendskabsgraden til Julemærkefondens egentlige arbejde; at hjælpe børn der mistrives, er ensomme eller mobbes, med et gennemsnit på 21,25 %.

Julemærkefonden associeres derfor i dag i langt højere grad med andet end kun Julemærker og overvægtige børn. Denne øgede kendskabsgrad samt de mange penge, som blev samlet ind via Google Ads og SoMe, har yderligere resulteret i 24 % øget økonomisk støtte til de fem Julemærkehjem, som nævnt ovenfor.

Med disse flotte resultater i bagagen formåede Julemærkefonden at vinde Rambuk-prisen 2021.

Næste skridt

Fortsat samarbejde

Efter et års digital rejse, der foruden flotte resultater har bidraget til et øget fokus på digital synlighed internt hos Julemærkefonden, fortsatte samarbejdet.

“Når vi ser så flotte resultater samtidig med, at der er en tæt dialog hele vejen igennem, så var det meget nemt at beslutte, samarbejdet skulle fortsætte. Pga. jeres store fokus på at hjælpe og uddanne vores interne ressource, har vi i dag fået et meget større fokus på de mange digitale muligheder, vi står overfor”, forklarer André G. Hansen, Strategisk projektleder hos Julemærkefonden.

Fokus har efterfølgende fortsat været på at øge kendskabet til Julemærkefondens mange fagområder yderligere gennem sociale medier og Google Ads. Derudover fortsætter samarbejdet med løbende aftaler på de forskellige discipliner for at sikre, at de seneste års erfaring bliver anvendt mest muligt.

Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel . Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

Step 1 / 3

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet