3-trins SEO-strategi

ØG SALGET MED EN EFFEKTIV SEO-STRATEGI

I samarbejde med GRENKE inviterer vi til SEO-seminar i København og Aarhus. På seminaret bliver i opdateret med den nyeste viden og udvikling inden for SEO, og I lærer at tilrettelægge en effektiv SEO-strategi, der sikrer jer mest mulig trafik og flest mulige salg for pengene. Læs mere om seminaret og tilmeld jer via GRENKEs website. I kan også benytte tilmeldingsformularen herunder.

Tilmelding

Udfyld alle felterne herunder for at tilmelde jer seminaret. Så vender vi snarest muligt tilbage med en bekræftelse på tilmeldingen.

Navn

Firma

Mail

Telefon

Dato for seminar

Antal deltagere

Deltagernavne (og evt. besked)

Om seminaret

Jeres website kan blive til en ulønnet sælger, der tiltrækker tusindvis af nye kunder, fastholder eksisterende kunder og genererer salg døgnet rundt, hele året. Og ofte kræver det faktisk kun et forholdsvist beskedent arbejde med søgemaskineoptimering (SEO). En gennemsnitlig forbedring på bare 2-3 positioner på Google kan være nok til at fordoble besøgstrafikken, antallet af leads og antallet af salg.

På dette seminar lærer I at tilrettelægge en effektiv SEO-strategi, der sikrer jer mest mulig trafik og flest mulige salg for pengene. Indledningsvist lærer I, hvordan Google vurderer jeres website, hvad SEO består af, hvordan jeres målgruppe agerer online, og hvad målsætningerne for jeres digitale marketingstrategi bør være.

Målgruppe

Seminaret er målrettet ledere og beslutningstagere inden for marketing, salg og kommunikation i B2B- og B2C-virksomheder.

Foredragsholdere

Henning Madsen er af de førende SEO-eksperter i Danmark. Han har undervist og arbejdet professionelt med SEO siden 1998 – før der var noget, der hed Google.

Martino d’Apuzzo er SEO-pioner med speciale i online salg og markedsføring. Han har arbejdet med SEO i mere end 10 år og skabt solide resultater for virksomheder i hele Skandinavien.

Få mere at vide

Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte os på telefon 6120 1695 eller mail [email protected].

Dagsorden

08.45 – 09.00: Ankomst og morgenkaffe

Sæt jer til rette, og nyd en kop friskbrygget kaffe, te eller en kold vand.

09.00: Velkomst

Velkomst og introduktion til seminaret.

09:10: Introduktion til søgemaskineoptimering

Vi fortæller om den nyeste udvikling inden for SEO, og vi lærer jer, hvilke faktorer der er afgørende for Googles vurdering og positionering af jeres website. I forlængelse heraf lærer vi jer, hvordan jeres målgruppe agerer online på forskellige stadier i købsfasen.

Undervejs introducerer vi jer til en række tekniske områder som platformsoptimering, indholdsoptimering, linkbuilding, brugersignaler og effekten af sociale medier. Endelig stiller vi skarpt på de målsætninger, der bør ligge til grund for arbejdet med SEO og digital markedsføring.

09:40: En effektiv, vidensbaseret SEO-strategi

Forudsætningen for et maksimalt udbytte af SEO er, at arbejdet baserer sig på en solid viden om jeres website, jeres målgruppe, jeres markedsposition og jeres konkurrenter. Enhver god SEO-strategi starter derfor med en række analyser, der giver et solidt, vidensbaseret fundament for det videre arbejde.

Vi viser jer, hvordan I afdækker jeres (og jeres væsentligste konkurrenters) nuværende styrker og svagheder, så I kan fastlægge en realistisk strategi og realistiske målsætninger for arbejdet med søgemaskineoptimering og de områder, hvor I skal forbedre jer.

10.10: Kort pause

10.20: Udnyt jeres marketingbudget optimalt

Mange virksomheder kan opnå en højere fortjeneste ved at praktisere SEO professionelt – især hvis deres konkurrenter ikke gør det. Vi gennemgår en analysemodel, I kan bruge til at estimere, hvor stort jeres vækstpotentiale er rent SEO-mæssigt, og hvad der skal til for at realisere potentialet.

Analysen giver en retvisende indikation af, hvor mange flere relevante besøgende på websitet, I kan opnå. Ved at sammenholde værdien af de besøgende med kostprisen for SEO, kan I bedømme, i hvilket omfang SEO er en god forretning – og i hvilke tilfælde det giver bedre mening af fokusere på betalt annoncering (SEM).

10.50: Afrunding

Afrunding og opsamlende spørgsmål.

OBS: Seminaret i Århus foregår fra kl. 12.45-15.00.

PRAKTISK INFORMATION

Pris

Gratis (ved udeblivelse faktureres 250,-).

Dato

København – i samarbejde med GRENKE (kl. 8.45-12.00):
5. oktober 2017

Aarhus – i samarbejde med GRENKE (kl. 8.45-12.00):
14. september 2017

Adresse

GRENKE København:
Marielundvej 48, 3. sal
2730 Herlev

GRENKE Aarhus:
Sintrupvej 71 C, 1. sal
8220 Brabrand

Om GRENKE

GRENKELEASING ApS i Danmark er en del af GRENKE Group, der siden 1978 har leveret et bredt udvalg af leasingløsninger til små og mellemstore virksomheder. GRENKEs leasingmodeller favner bredt fra små finansieringsbehov på blot 3500 kr. til store rammeaftaler. GRENKE Group er en international koncern uafhængig af leverandører og banker med fokus på mindre it produkter og softwareløsninger, medico-teknisk udstyr samt alarm- og overvågningssystemer.

Kontakt

Martino d’Apuzzo
Telefon: +45 6120 1695
Mail: [email protected]

Det siger vores seminar-deltagere

SEO TOOLS FRA INBOUNDCPH

Ordtæller

Få hjælp til at skrive brødtekster og overskrifter, der sikrer jer optimal synlighed på Google på de rigtige søgeord.
Gå til værktøjet »

Global søgemaskine

Se Googles søgeresultater i andre lande, og få indsigt i jeres og jeres konkurrenters positioner på Google i udlandet.
Gå til værktøjet »

Komplet oversigt

Oversigt over alle SEO-værktøjer fra InboundCPH og anbefalinger til en række af de bedste eksterne værktøjer.
Gå til siden »

HVORFOR VÆLGE VORES SEMINARER?

Personligt tilrettelagte

Vores gratis seminarer tilrettelægges med udgangspunkt i jeres forretningsområde og jeres marked, så I sikres størst muligt udbytte af seminaret, og så vi kan give jer konkrete strategier, metoder og værktøjer, I kan bruge i det daglige arbejde.

Erfarne undervisere

Med 20 års erfaring er vi blandt de mest erfarne i branchen. Vores undervisning er gennemprøvet og baserer sig på erfaringer skabt helt tilbage fra 1998, hvor søgemaskineoptimering blev introduceret i Danmark. Vi holder os konstant på forkant med den nyeste viden.

Stort udbytte

90% af vores seminar-deltagere vurderer deres udbytte af vores seminarer til enten højt eller meget højt. Vi er stolte over at have undervist og arbejdet for digitalt ambitiøse virksomheder som Spies, Aller, Berlingske Media, Stylepit, BRFkredit og Audi.

Praksisorienterede

Vores undervisning er praksisorienteret med fokus på, hvordan I kan bruge jeres viden i praksis, og hvordan I kan implementere strategier og arbejdsmetoder med udgangspunkt i de udfordringer, målsætninger og rammevilkår, I har i jeres virksomhed.