Migrering uden SEO har store konsekvenser for dit website

Det sker desværre oftere og oftere, at vi ser selv relativt store webbureauer lave generelle SEO-fodfejl, som bare ikke burde ske mere. Jeg hører mange webbureauer og webmennesker sige, at “når vi migrerer, så kan det godt være, at vi muligvis taber en lille smule synlighed i Google, men vi kommer tilbage i løbet af 14 dage til en måned – Google skal bare lige reindeksere websitet”. Desværre passer det langt fra altid.

Nedenfor kan du se nogle eksempler på, hvad der sker med et websites synlighed i Google, når der ikke bliver tænkt SEO med ind i migreringen.

Første eksempel er websitet www.boliga.dk. Som man kan se af nedenstående searchmetrics graf, skifter Boliga deres digitale platform primo september 2014, og nu 1½ år efter er de stadig ramt hårdt på synligheden i Google. Boliga er faldet fra en synlighed på ca. 5.300 til 3.400 – et tab på 37%. Det er vanskeligt at vurdere retrospektivt, hvor meget trafik Boliga er gået glip af efterfølgende, men det må have været en del.

Boliga

Næste eksempel er www.johannesfog.dk, som fik nyt website og ny platform medio december 2015. Igen ses det, at der ikke er tænkt SEO ind i planen for det nye website. Johannes Fog har fået et sindssygt flot og funktionelt website, men desværre er de i processen gået fra en synlighed på ca. 1.100 til ca. 430 – et tab på ikke mindre end 61%.

johannesfog

Et tredje eksempel er www.ilva.dk, som i sommeren 2015 migrerede og fik nyt website – uden at tænke SEO grundigt ind i planen. Nu er Ilva en af vores gode samarbejdspartnere, så vi opdagede det heldigvis lige med det samme, men alligevel tog det 3 måneder at rette op på fejlen.

Ilva

Det sidste eksempel er www.in.dk, som i marts 2015 skiftede platform fra Sitecore til Drupal. I dette tilfælde blev SEO tænkt ind i processen, og resultatet er tydeligt: IN gik fra en synlighed på ca. 400 til en synlighed på 1.000 – en stigning på 150%!

IN

Eksemplerne viser tydeligt, at det er utroligt vigtigt, at du tænker SEO med ind i din migreringsplan. På den måde undgår du at miste synlighed i Google, og hvis du foretager migreringen på den helt rigtige måde, kan du måske endda øge din synlighed i Google.

Læs også 10 tips til en succesfuld SEO-migrering, hvor vi giver dig ti lavpraktiske tips til migreringen.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Virksomheder vi gør en forskel for

X