Hvad er et domæne?
Et domæne er navnet på dit website, eksempelvis inboundcph1stg.wpenginepowered.com. Domænet indtastes i adresselinjen i internetbrowseren, og brugeren bliver derefter automatisk sendt videre til dit website. Domænet udgøres af et domænenavn (inboundcph) og en domæneendelse (.dk). Sidstnævnte kaldes også et topdomæne eller et top level domæne (TLD). Domæner kan bestå af bogstaver, tal og bindestreger.
Valg af domænenavn
Vi anbefaler som udgangspunkt, at domænenavnet:
- udgør navnet på din virksomhed
- er kort og let genkendeligt
- er let at stave til og let at udtale korrekt
- ikke indeholder lokale bogstaver (herunder æ, ø og å).
Hvis dit virksomhedsnavn udgøres af to ord (eksempelvis Super Cykler) gør det ingen SEO-mæssig forskel, om du vælger et navn med bindestreg (super-cykler.dk) eller uden bindestreg (supercykler.dk). Vi anbefaler generelt domænenavne uden bindestreg, da det for de fleste brugere er en mere naturlig skrivemåde. Uanset hvad bør du købe begge domænenavne og automatisk omdirigere brugerne fra det forkerte navn til det navn, du har valgt at benytte.
Der kan være en lille fordel i at vælge et domænenavn, hvori et forretningsrelevant søgeord indgår (eksempelvis “cykler”, hvis du sælger cykler). Fordelen opvejer dog i vores optik ikke den ulempe, at du begrænser din virksomheds forretningsområde til én produktkategori, og det kan vise sig at være uhensigtsmæssigt i fremtiden. Vores eget virksomhedsnavn – InboundCPH – rummer eksempelvis en tilsvarende geografisk begrænsning, som ikke længere er retvisende.
Specialtegn i domæner (æøå)
Hvis dit virksomhedsnavn indeholder æ, ø og å, bør domænenavnet bruge “ae”, “oe” og “aa” i stedet. Det samme gælder for andre lokale bogstaver (ä, ö, ü, ñ, é, ç m.fl.). Det skyldes dels, at bogstaverne kan give tekniske problemer, og dels, at de ikke kan indgå i e-mailadresser (adressen kontakt@øl.dk er ugyldig).
Du kan med fordel også købe domænet med æ, ø og å og redirecte eventuelle brugere, der ved en fejl skriver æ, ø og å, til det korrekte domæne.
Domæneendelse
Domæneendelsen er den sidste del af dit domæne, dvs. kombinationen af bogstaver efter punktummet. Du kender sandsynligvis domæneendelser som .dk, .de, .com, .org med flere, men der findes faktisk mere end 1.000 forskellige domæneendelser, heriblandt en række mere eller mindre obskure endelser som .car, .fashion, .golf, .pizza, .restaurant og .shop.
Nogle domæneendelser er beregnet til specifikke formål. Det fælder eksempelvis .edu (uddannelsesinstitutioner) og .org (ikke-kommercielle organisationer). Det er dog almindeligvis ikke et krav, at du anvender domæneendelserne til det formål, de er beregnet. Du kan altså sagtens eje et .org-domæne, selvom du har en kommerciel virksomhed – dog med den risiko, at din målgruppe tolker din virksomhed som værende ikke-kommerciel.
I Danmark administreres top level domænet .dk af DK Hostmaster. DK Hostmaster står for alt det administrative og praktiske arbejde vedrørende domænerne. Selve købet af et domæne foregår hos en såkaldt registrator (en hostingudbyder) – godkendt af DK Hostmaster – hvor du typisk samtidig køber en serverplads til dit website.
Domæneendelsen har en vis betydning for søgemaskineoptimering (SEO), fordi den kan give Google en indikation af websitets landemæssige tilhørsforhold. Men der er andre måder at angive det på, og endelsen har derfor ikke afgørende betydning. Vi anbefaler som udgangspunkt, at du vælger en endelse, der hører til det land, din målgruppe befinder sig i (.dk for Danmark).
Multinationale websites kan deles op på flere websites med lokale domæneendelser (.dk, .se, .no, .uk osv.). Lokale domæneendelser sender et troværdigt signal til din målgruppe, men rummer også den væsentlige ulempe, at det er dyrere at arbejde med flere forskellige websites frem for ét, og at SEO-værdien kun i ringe grad distribueres mellem de forskellige websites.
Alternativt kan en generisk domæneendelse benyttes og sprogversioner placeres i undermapper (.com/dk/, .com/se/ osv.). Den mest udbredte generiske domæneendelse er .com. Den er et godt valg, fordi alle kender endelsen og forbinder den med noget træværdigt. Andre endelser som eksempelvis .net og .org kan benyttes i stedet, hvis .com-domænet er optaget.
Subdomæner og undermapper
Et subdomæne er et selvstændigt domænenavn, der står foran dit hoveddomæne adskilt af et punktum (eksempelvis nyheder.tv2.dk). En undermappe er en underafdeling af dit website, der står efter dit hoveddomæne adskilt af en skråstreg (eksempelvis dr.dk/nyheder/).
Både subdomæner og undermapper kan bruges til at organisere indhold på dit website. Nogle placerer eksempelvis deres blog på et subdomæne (blog.ditwebsite.dk), men en blog kan også placeres i en undermappe (ditwebsite.dk/blog/). Det er muligt at have flere undermapper og subdomæner, og ofte kombineres de to (eksempelvis nyheder.tv2.dk/politik/).
Google behandler subdomæner meget forskelligt fra undermapper. Subdomæner tolkes som et selvstændigt website, og derfor overføres SEO-værdien fra dit hoveddomæne kun i meget ringe grad til subdomænerne. Undermapper tolkes som en underafdeling af dit domæne, og derfor nedarves en del af SEO-værdien fra hoveddomænet til alle undermapper.
Undermapper er således den bedste løsning i langt de fleste tilfælde. Vær opmærksom på at du stadigvæk skal søgeoptimere indhold i undermapperne, selvom de nedarver SEO-værdi, fordi hver side på dit website til en vis grad vurderes individuelt af Google. Læs eventuelt mere dybdegående om fordele ved henholdsvis subdomæner og undermapper.
Hjælp til valg af domænenavn
Der findes flere sider, som kan give inspiration og input valg af domænenavn. Blandt andet ved at generere idéer ud fra ord, du indtaster, og ved at vise lister over udløbne domænenavne (dvs. domænenavne som tidligere har været i brug, men ikke er det længere).
Udløbne domænenavne kan have en SEO-mæssig fordel, idet de har været i brug tidligere, og der derfor kan være eksterne links til dem. Værdien af disse links overtager du, når du tager domænet i brug – så længe du sørger for, at linkene ikke peger til en død side, men viderestilles til en faktisk side på domænet. Website bør desuden emnemæssigt have samme omdrejningspunkt som det website, der tidligere har ligget på domænet.
Blandt sider, der kan give input til domæner, skal nævnes TheDomainRobot. Det er et dansk initiativ, som derfor også fungerer godt til .dk-domæner. Du kan finde mange tilsvarende udenlandske sider ved at søge efter eksempelvis ‘domain generator’ på Google.
