Hvad er B2B-marketing?
Når vi arbejder med marketing, er det vigtigt at være opmærksom på, at marketing til virksomheder er meget anderledes end marketing til forbrugere. Derfor findes der en helt anden markedsføringsmetode – B2B-markedsføring.
Der skelnes derfor i daglig tale mellem B2B marketing (business-to business) og B2C marketing (business-to-consumer). B2B marketing refererer til enhver markedsføringsstrategi eller indhold, der er rettet mod en virksomhed eller organisation. Enhver virksomhed, der sælger produkter eller tjenester til andre virksomheder eller organisationer, bruger typisk B2B-marketingstrategier. B2C marketing er omvendt den markedsføring som virksomheder målretter mod privatpersoner.
For at give dig et eksempel, så er InboundCPH en virksomhed, der beskæftiger sig med B2B-markedsføring. Det skyldes at InboundCPH’s kunder altså er andre virksomheder og ikke forbrugere. Derfor kan al vores marketingindsats klassificeres som B2B.
Når du som virksomhed ønsker at skaffe flere B2B kunder, så skal du i gang med at markedsføre dig selv. Ligesom du som privatperson eksponeres for reklamer for diverse produkter, når du færdes på internettet og på sociale medier, så kan virksomheder som vil i kontakt med andre virksomheder, også annoncere gennem diverse kanaler og medier.
Eksempler på annoncekanaler:
- Google (Google Ads)
- Bannerannoncering
- E-mail marketing
- Content marketing
- SEA (Search Engine Advertising)
Kom i gang med B2B-marketing
Alle virksomheder – hvad enten du fokuserer på B2B eller B2C salg, så skal du have en digital tilstedeværelse – som består af betalte annoncer, søgemaskineoptimering og et website. Lad os gå gennem hvilke tiltag, der kan styrke din digitale marketingstrategi.
Definér din målgruppe
En stærk B2B digital marketing strategi starter med at definere din målgruppe eller en persona. Denne demografiske og psykografiske information vil sikre at alle dine markedsføringsaktiviteter, altså dit indhold og dit digitale materiale eksponeres overfor de rigtige øjne og ører.
Få et website
Digital marketing kan ikke helt fungere uden et informativt, engagerende websted. Over 80% af køberne besøger et websted, før de foretager et køb. Da den typiske B2B-salgscyklus ofte involverer mange nøgleaktører, er websites gode til at dele information om dit produkt eller din service.
Søgemaskineoptimering
Dit website skal være mere end informativt og engagerende… det skal være synligt. Du kan gøre dette med on-page SEO og off-page SEO. Disse inkluderer alt fra indhold til strukturerede data, website hastighed mv. Læs mere om SEO her.
Hvad kan du ellers gøre?
Hvis ikke du selv har tiden eller kompetencerne til at udforme din B2B marketingstrategi samt eksekvere og administrere den efterfølgende, kan du med fordele få andre til det.
Du kan enten at ansætte en medarbejder som har erfaring med at udarbejde og administrere en B2B marketing strategi.
Du kan også vælge at indgå et samarbejde med et bureau, som er specialister i netop at udforme din strategi og eksekvere på den.