Et marketing dashboard er ét samlet overblik, der trækker dine marketing- og leaddata fra flere kilder sammen ét sted: Annoncering, webanalyse, organisk søgning, CRM og nyhedsbrev. I stedet for at logge ind i hver platform og hente tal manuelt ser du udviklingen på tværs af kanaler og markeder samme sted. Et godt dashboard er visualiseret, så tallene er nemme at tolke, og tilgængeligt for de rette folk i virksomheden. Denne guide tager dig gennem de syv spørgsmål, du bør stille dig selv, før du går i gang.
Et dashboard uden formål bliver glemt
Et dashboard er en god investering, når det har et formål. Så har du forretningskritisk data ved hånden, tallene er visualiseret og dermed nemmere at tolke, og de er tilgængelige for de rette parter i virksomheden.
Men et dashboard uden et hvorfor ved ikke, hvilket problem det skal løse. Det bliver bygget til en version 1.0, glemt igen og lander et sted mellem ligegyldigt og ubrugeligt. Derfor er der syv spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv, før du enten går i gang selv eller betaler andre for at gøre det.
De syv spørgsmål, før du bygger et dashboard
De fleste dashboard-projekter går skævt samme sted: Der bliver samlet data, før nogen har afklaret, hvad tallene skal bruges til. De syv spørgsmål nedenfor tvinger rækkefølgen på plads, så du bygger bagfra fra beslutningen i stedet for forfra fra de tal, du tilfældigvis har adgang til.
Hvorfor skal du have et dashboard?
Start her, altid. Er det for at spare den halve time på rapportering hver mandag? For at følge salget minut for minut på Black Friday? For at give ledelsen ét sted at se, om marketing bidrager til pipeline? Når formålet er defineret, bliver resten af processen meget lettere. Nogle gange finder du endda ud af, at du slet ikke har brug for et dashboard, og så sparer du dig selv resten af arbejdet.
Hvem skal bruge det?
Forskellige brugere har vidt forskellige behov. En dataanalytiker har glæde af et overskud af data og tid til at grave i, hvorfor tallene ser ud, som de gør. En direktør har brug for det modsatte: Færre nøgletal, en årsagssammenhæng og et bud på, hvad der så skal ske. Derfor ender ét dashboard ofte med at blive til flere, hvis I er flere slags brugere. Det er helt i orden, så længe hvert dashboard har sin egen modtager for øje.
Hvad skal med?
Dit hvorfor afgør dit hvad. Nogle gange er det den data, I i forvejen trækker manuelt hver måned, som bare skal automatiseres. Andre gange er det noget nyt, du gerne vil holde øje med hver morgen. I begge tilfælde handler det om at finde de tal, du rent faktisk handler på, og skære resten fra som overflødigt fyld. De data, du tager med, skal samtidig være til at stole på, og det afhænger af den tracking og data, der ligger bag, ikke af dashboardet selv. Trækker du på Google-tallene, kommer de typisk fra Google Analytics og de øvrige Google-platforme.
Hvor skal det bruges?
Et lille spørgsmål med overraskende stor vægt: Hvor og hvordan skal dashboardet bruges? Formålet afgør formatet. Skal det hænge på endevæggen i storrumskontoret, så brug store skrifttyper, få datakilder og simple visualiseringer. Skal det granskes i dybden af flere, så lav det som en rapport. Skal det bruges til ugemødet, så byg det i et format, du kan kopiere direkte ind i en præsentation. Del dine idéer op i need to have og nice to have, og gem det sidste til version 2.0. Keep it simple: Tag ikke data med, du alligevel ikke kommer til at kigge på.
Hvordan skal det visualiseres?
Måden, du visualiserer på, afgør, om tallene bliver forstået rigtigt. Fire huskeregler bærer langt:
- Sæt tallet i kontekst. Et datapunkt, der svæver alene, siger næsten ingenting. De fleste tal giver først mening set over de seneste måneder eller som en andel af noget andet.
- Gør det handlingsanvisende. Hvis en graf ikke efterlader læseren med en fornemmelse af, hvad der nu skal ske, behøver den ikke være med.
- Vælg det diagram, der passer til dataen. Visuel kommunikation gør tingene nemmere at forstå. Seks farveløse tabeller gør det modsatte.
- Hold farverne rolige. Vælg fem-seks nuancer i samme intensitet, gerne jeres brandfarver, og brug en enkelt kontrastfarve til det, du vil fremhæve. Husk, at grøn og rød bærer betydning af sig selv, positivt og negativt, uanset hvad tallene viser.
Hvilket system skal du bruge?
Der findes masser af værktøjer, og valget afhænger mest af, hvor komplekse dine datakilder er. Tre går igen i vores arbejde:
Looker Studio (tidligere Google Data Studio) er gratis og fuld af plug and play, færdige templates og tredjeparts-connectors. Du kommer langt ved at starte her.
Power BI er vejen frem, hvis du har alsidige og komplekse datakilder, der skal samles og behandles. Til gengæld kræver det ofte professionel hjælp.
Klipfolio er nemt at bruge og integrerer godt med SQL-databaser og API’er, og det har et indbygget lag til at manipulere data, så du for eksempel kan gange en valutakurs på undervejs.
Hvordan kommer du i gang?
Når de seks første spørgsmål er besvaret, mangler du bare at komme fra idé til opsætning. Skriv et kort scope for det, du har brug for, gerne ét scope pr. afdeling eller dashboard. Det holder projektet fokuseret og gør det nemt at se, hvornår noget er ved at sprænge rammerne.
Hold det simpelt, og hold det ved lige
To ting afgør, om dashboardet stadig bliver brugt om et halvt år. Det første er at holde det simpelt: Begynd med ét dashboard til få udvalgte mennesker, og gør det ordentligt fra starten. Ét dashboard i hånden er bedre end ti på tegnebrættet.
Det andet er at holde det ved lige. Skær det til, når du opdager, at halvdelen er ligegyldigt, og sæt nye tal ind, når du får en god idé eller hører nogen efterspørge det samme datapunkt for syttende gang. Kilderne ændrer sig løbende, og et dashboard, der viste rigtige tal i går, kan vise skæve tal i dag, hvis ingen holder øje. Et velfungerende dashboard er broen fra data til de beslutninger, der driver forretningen, og derfra videre til arbejdet med konverteringsoptimering.
Ofte stillede spørgsmål om marketing dashboards
Hvad er et marketing dashboard?
Et marketing dashboard er ét samlet overblik, der trækker marketing- og leaddata fra flere kilder sammen til beslutninger, for eksempel fra annoncering, webanalyse, Search Console, CRM og nyhedsbrev. I stedet for at hente tallene manuelt i hver platform ser du dem samlet og visualiseret, så udviklingen er nem at tolke.
Hvilke typer marketing dashboards findes der?
Dashboards deles typisk op efter, hvem der skal bruge dem, og hvordan. En dataanalytiker har brug for dybde og mange tal, mens en direktør har brug for få nøgletal og en klar retning. Derudover findes kanal-specifikke dashboards til for eksempel paid, organisk søgning eller email, som zoomer ind på én kanal, og et tværgående ledelses-dashboard, der samler det hele. De fleste virksomheder ender med flere dashboards til hver deres formål.
Hvordan kommer du i gang med et marketing dashboard?
Start med de syv spørgsmål: Hvorfor du skal have det, hvem der skal bruge det, hvad der skal med, hvor det skal bruges, hvordan det skal visualiseres, hvilket system du bygger det i, og hvordan du kommer fra idé til opsætning. Det vigtigste er at begynde med dit hvorfor, for uden et formål bliver dashboardet sjældent brugt.
Hvad er et CRM-dashboard?
Et CRM-dashboard viser salgs- og leaddata fra dit CRM, typisk pipeline, lukkerater og lead-kilder, og trækker altså fra én kilde. Et marketing dashboard er bredere og samler flere kilder på tværs, fra annoncering og webanalyse til organisk søgning og email. Det ene svarer på, hvordan leads bevæger sig gennem salget, det andet på, hvordan hele marketingindsatsen præsterer.
Kilder og videre læsning
Skal vi hjælpe dig i gang?
Et dashboard-projekt kan hurtigt blive komplekst, og du behøver ikke stå med det alene. Vores specialister gennemgår de syv spørgsmål sammen med dig for at forstå din forretning og dine mål, og bygger dashboardet op på et datagrundlag, du kan stole på.
