Hvad er SEM?
Som skrevet ovenfor, så betyder SEM: Search Engine Marketing. SEM er en fællesbetegnelse for SEO og SEA, hvor man ved SEO arbejder med søgemaskineoptimering og med SEA arbejder med annoncering i søgemaskinerne – eksempelvis Google Ads. Lad os se nærmere på henholdsvis SEO og SEA.
Hvad er SEO?
Denne form for SEM-arbejde kræver ikke oprettelse af en annonce. I stedet handler denne del om mange forskellige faktorer, som du har arbejdet på, på dit eget website, og uden for dit website, som alle kan medvirke til, at dine landing pages rangerer højere oppe i søgeresultaterne.
Når du arbejder med SEO på dit eget website, så er der tale om on-page SEO, og omvendt, hvis du arbejder med SEO udenfor dit website, så er der tale om off-page SEO.
Dit arbejde med on-page SEO drejer sig blandt andet om at skrive SEO-venlige tekster på dit websites landingspages, ud fra tilknyttede søgeord eller søgeordsfraser, som du er blevet informeret om ud fra en søgeordsanalyse. Derudover så handler on-page SEO også om den tekniske del på et website. SEO handler nemlig ikke kun om tekster og links, der findes også et større teknisk arbejde, som skal til for at opnå en anerkendelse af Google.
At arbejde med off-page er her linkbuilding kommer ind i billedet. Linkbuilding handler overordnet om at få andre websites til at linke til dit, eftersom det ifølge Google kan vurderes som en anerkendelse af, at du har indhold der er relevant for potentielle kunder eller læsere. Læs mere om SEO.
Hvad er SEA?
Som skrevet i introduktionen i sidste afsnit, så handler SEO ikke om at oprette en annonce. Det gør SEA derimod, i og med SEA er betalt annoncering i søgemaskinerne. På Google kan du arbejde med denne del ved at anvende Google Ads.
Ved at oprette kampagner i Google Ads, så kan du målrette dine Ads annoncer mod din målgruppe, og dermed få promoveret dine produkter eller serviceydelser overfor dem.
Prisen for en Google Ads annonce er forskellig. Måden du betaler på, sker nemlig via PPC, som er forkortelsen for Pay Per Click, hvilket betyder at du betaler for din annonce, hver gang en bruger via Google klikker på den.
SEM marketing kan gøre underværker
Online marketing SEM kan gøre underværker for de fleste forretninger, da kombinationen af SEO og SEA kan skabe en solid marketingstrategi.
Ved at arbejde med SEM hele vejen rundt, så kan du planlægge din SEM kampagne ud fra at gøre brug af SEO på ét punkt og SEA på andet – afhængig af der, hvor der er mest brug for det. De kan tilmeld dække ind over hinanden, der hvor det giver mening. Der hvor du eksempelvis er stærk SEO-mæssigt, der behøver du måske ikke arbejde med SEA i lige så stort et omfang og omvendt. Fordelen ved at gøre brug af SEA er, at disse annoncer ligger øverst, altså over de organiske resultater. Til gengæld betaler du for dem. Og omvendt er fordelen ved at søgemaskineoptimere dit website, at dine landingssider kan ligge højt på de organiske søgeresultater, og at du ikke behøver betale for din SEO-indsats, men at det blot tager tid.