Søg

Leads

Leads er et meget anvendt ord indenfor salg- og marketingverdenen. Den overordnede betydning af ordet lead er; en potentiel kunde. I denne artikel bliver du klogere på, hvad et lead er, og hvordan du selv kan skaffe fantastiske leads til din virksomhed.
Philip Tovborg
Philip Tovborg
Partner & Strategy Director

Hvad betyder leads?

Det er de færreste virksomheder, der ikke dagligt er på jagt efter nye leads, som de arbejder på at konvertere til kunder. At have styr på netop dette ord, dets betydning og hvordan der kan arbejdes med at indsamle leads, kan gavne dig og din virksomhed meget.

Lad os starte med betydningen…

Som skrevet ovenfor, så kan en potentiel kunde kaldes for et lead. Ordet lead har fuldt ud samme betydning, som hvis vi på dansk sagde kundeemne. 

Definitionen virker så enkel, at “hvad er et lead” ikke synes at være et egentligt spørgsmål, der er værd at besvare.

Men det er ikke sandt.

For spørgsmålet “hvad er et lead”, er måske noget nær den største debat mellem en marketing- og en salgsmedarbejder. 

Hvis ikke definitionen på et lead er på plads, kan salgsafdelingen hurtigt mene, at deres kollegaer i marketing er blevet noget snæversynede. 

Marketingmedarbejdere kan nemlig i mange tilfælde fokusere meget på antallet af leads, de har generet men lukke øjnene overfor salgsafdelingens videre arbejde med disse leads, der måske fra tid til anden klager over kvaliteten af de indsamlede leads. 

De ender derfor med at forsinke opfølgninger og miste muligheder, der muligvis havde konverteret. I sidste ende ligger skylden i marketingafdelingen for ikke at generere kvalitetsleads. 

Afhængigt af hvad du sælger, så kan et lead være en privatperson eller en kontaktperson hos en virksomhed – fælles for dem begge er, at de har udvist interesse for en ydelse eller et produkt, som du sælger, og at de gerne vil kontaktes i den forbindelse.

Nødvendige leadinformationer

Bemærk! Der er kun tale om et lead, hvis du som virksomhed har informationer på den potentielle kunde som muliggør, at du kan kontakte personen efterfølgende. Det kan eksempelvis være: 

  • Navn
  • Mail
  • Telefonnummer

Hvorfor er leads vigtige?

Leads er vigtige for, at din virksomhed kan vokse sig til flere potentielle leads. Desto flere der kender til din virksomhed desto mere sandsynligt er det, at du vil opleve interesse fra andre kunder der kan være et potentielt lead. Det er dog vigtigt, at din marketingstrategi er målrettet, da andre virksomheder indenfor samme branche vil gøre alt for, at få så mange leads som muligt for at vokse deres virksomhed. Er din marketingstrategi upræcis er det svært for din virksomhed at vide hvilket kundesegment, som de skal række ud til og dermed vil det blive svært at tiltrække leads.


Hvad er forskellen på varme og kolde leads?

Leads kan deles op i to grupper – varme og kolde leads: 

  • Varme leads omhandler potentielle kundeemner, som har en større tilbøjelighed til at købe din virksomheds produkter eller services. 
  • Kolde leads omhandler de potentielle kundeemner, som har en mindre tilbøjelighed til at købe din virksomheds produkter eller services. 

Det siger lidt sig selv, at de kolde leads som oftest kræver mere arbejde af virksomheden i forhold til at konvertere dem til at blive kunder. Dette er der forskellige måder at gribe an på. En mulighed er at forbedre din marketingstrategi ved at lave online kampagner på sociale medier for at få din virksomhed ud til dine kolde leads. 

Derudover er det vigtigt at holde fast i dine varme leads. Da dine varme leads i forvejen kender din virksomhed er de mere åben for kommunikation. Dermed er det oplagt at sende personlige henvendelser såsom emails, telefonopkaldelser eller fysiske møder der holder dine varme leads opdateret med relevant information om din virksomhed. Bliver dine varme leads ikke bibeholdt med relevant kommunikation over tid vil de miste interessen og med tiden blive til kolde leads.


Hvordan får jeg leads?

Måden hvorpå du modtager leads, kan være mange – det kan eksempelvis være en potentiel kunde, som sender dig en mail, fordi personen har hørt om din virksomhed fra en kollega eller ven, mens andre leads er nogle du selv skal ud i ”marken” og indhente.

De leads du selv skal arbejde for at få i hus, kommer via det vi på fagsprog kalder for leadgenerering.

Hvad er leadgenerering?

Leadgenerering / lead generation handler om at generere leads – altså den proces, der sættes i gang for at indsamle data på potentielle kunder til din virksomhed gennem leadgenereringsværktøjer. 

Det er nemlig ikke nok blot at fokusere på at indsamle leads. Der bør også fokuseres på at generere leads, hvor kvaliteten som tidligere nævnt er vigtigere end kvantiteten. Hvordan du kan gribe dette an, kan du blive meget klogere på i indlægget om leadgenerering.


Hvad koster et lead?

Prisen på et lead afhænger af, hvilken branche du befinder dig i samt hvilke leadgenereringsværktøjer du anvender. Her bør du undersøge hvilke medier, som din målgruppe bruger således, at dine potentielle leads kan få indsigt i din virksomhed og samtidig få dem længere i købsprocessen.

Derudover varierer prisen alt efter hvilket niveau leadet er på. Hvis der er tale om et C-level lead er prisen på at konvertere dette lead generelt højere end hvis man konverterer et lead som er en studentermedhjælper. 

Eksempler på betalingsmetoder: 

  • Betalingen kan ske ved, at din virksomhed betaler en pris for hvert lead du modtager
  • Betalingen kan ske ved, at din virksomhed betaler en fast månedlig pris for eksempelvis at køre en leadgenereringsannonce på et socialt medie.

Som tommelfingerregel bør dine omkostninger på at indfange leads ikke overstige den life time value, som de kan udgøre i din virksomhed.

Hvis du er interesseret i at læse mere om forskellen på besøgende og digitale leads kan du læse vores indlæg om digitale leads.


Ofte stillede spørgsmål om leads

Hvad er forskellen på et varmt og et koldt lead? +

Et varmt lead er kunder som kender din virksomhed og som med stor sandsynlighed vil købe dine produkter eller services. Kolde leads er kunder, som ikke er bekendte med din virksomhed, og dermed er sandsynligheden for, at de vil købe dine produkter eller services mindre.

Hvilken betydning har leads på salg? +

Leads har stor betydning for din virksomheds omsætning samt omtale. Desto flere leads du får desto større vil din virksomhed vokse.

Hvorfor er leads vigtige? +

Hvis du ikke har nogen leads vil du opleve manglende omsætning i din virksomhed samt misse muligheden for at lade din virksomhed vokse sig til en større målgruppe.

Hvordan identificerer jeg et lead? +

Når et lead har vist interesse for din virksomheds produkter eller services og har udvist interesse for at blive kontaktet af din virksomhed ved at videregive eksempelvis sit navn, email og telefonnummer, så har du et lead.

Philip Tovborg
Philip Tovborg
Partner & Strategy Director
FÅ MERE VIDEN

Relaterede guides

Prøv vores online konkurrentanalyse
Få indsigt i dine konkurrenter på Google
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel . Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

Step 1 / 3

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet