Google Tag Manager

Få mere præcise data med Tag Manager

Jeres website indeholder en række såkaldte tags fra eksempelvis Google Analytics, Google AdWords og Facebook, der er nødvendige for, at I kan måle trafikken på jeres website, måle effekten af jeres online annoncekampagner og lære jeres brugere bedre at kende. Jeres tags giver jer alle de data, I har brug for til at kunne udarbejde og gennemføre en succesfuld marketingstrategi.

Google Tag Manager er et værktøj, som gør det nemmere for jer at administrere jeres tags og gør det muligt at få mere brugbar og mere præcis data ud af jeres tags. Med Google Tag Manager er alle jeres tags samlet ét sted, og I kan styre dem via et brugervenligt kontrolpanel uden at skulle have en webudvikler til at redigere koderne bag jeres website. Det er nemt og fleksibelt.

Kom godt i gang med Google Tag Manager

Vi kan opsætte Tag Manager, så det passer nøjagtigt til jeres behov, og vi kan hjælpe jer med at få nøjagtig den data ud af jeres tags, der er nødvendig for, at I kan styrke jeres digitale tilstedeværelse. Efter en kort oplæringsperiode vil I være i stand til at benytte værktøjet på egen hånd fremadrettet.

Vi tager naturligvis højde for alle eksisterende tags på jeres website, så I ikke mister værdifuld data under overgangen til Google Tag Manager, og vi sørger for, at jeres data ikke registreres dobbelt på grund af overlapninger. Efter implementeringen står vi løbende til rådighed, hvis I har spørgsmål.

Kontakt osGratis SEO-potentialeanalyse

Aller Media

1 million unikke besøgende

Strategisk rådgivning, uddannelse af mere end 200 medarbejdere og struktureret linkbuilding har gjort Aller i stand til at fastholde 1 million unikke besøgende om måneden. Læs mere.

Det siger vores kunder

Fordele ved Google Tag Manager

Fordelene ved Google Tag Manager er mange. I får:

  • Mere præcise data. Med Google Tag Manager kan I styre nøjagtigt på hvilke betingelser, et tag på jeres website skal udløses. I kan eksempelvis udløse et tag på baggrund af specifikke sidevisninger, klik, formularindsendelser eller tidsintervaller og på den måde få mere brugbar viden om jeres brugere.
  • Nem og fleksibel administration. I kan implementere, redigere, opdatere og teste alle jeres tags nemt og enkelt via en grafisk brugerflade. I har således ikke behov for at involvere IT-afdelingen eller en dyr, ekstern webudvikler. Det er både hurtigere og billigere.
  • Forbedret loadtid. Tag Manager forbedrer loadtiden (indlæsningshastigheden) på jeres website, fordi I ikke skal have en masse forskellige tags på websitet, men blot skal have et enkelt tag tilknyttet Google Tag Manager. Derved forbedres brugeroplevelsen.
  • Færre fejl. Den grafiske brugerflade i Google Tag Manager mindsker risikoen for fejl, fordi I ikke skal redigere koderne bag jeres website for at foretage en ændring. Google Tag Manager giver jer mulighed for at teste, om ændringen virker, før I lader den træde i kraft på jeres website.
  • Versionsstyring. Hver gang I foretager en ændring af jeres tags, gemmer Google Tag Manager en kopi af den tidligere version. På den måde kan I altid nemt fortryde en ændring og gendanne en tidligere version af jeres tags, hvis I har brug for det.

Sådan fungerer Google Tag Manager

Google Tag Manager er et såkaldt tagadministrationssystem, der samler alle jeres tags ét sted. I stedet for at have alle jeres tags implementeret på websitet, implementeres blot ét enkelt tag fra Google Tag Manager som erstatning. I skal således ikke længere redigere kode på selve websitet, hver gang I vil ændre jeres tags – i stedet kan I benytte den grafiske brugerflade i Google Tag Manager.

Brugerfladen er enkel og overskuelig, så det er muligt for enhver at benytte Google Tag Manager, også uden tekniske færdigheder. Tag Manager understøtter en lang række forskellige tags, herunder blandt andet Google AdWords, Google Analytics og TradeDubler. Se alle understøttede tags her.

I kan styre nøjagtigt hvornår, taggene skal udløses på jeres website og på den måde få mere præcis viden om jeres brugere. I kan eksempelvis styre, hvornår Google Analytics skal indsamle information om en given bruger. Det kan eksempelvis være, når brugeren får vist en bestemt side, når brugeren klikker på en bestemt knap, eller når brugeren har været på jeres website et bestemt tidsinterval.

Det er muligt at tilknytte flere brugere til samme konto i Google Tag Manager, og I kan tildele forskellige bruger- og redigerings-rettigheder til de enkelte brugere. Hvis I har flere websites, kan I tilknytte alle websites til den samme brugerkonto, så jeres organisation kun har én konto.

Undervisning i Google Tag Manager

Når vi har implementeret og opsat Google Tag Manager, og når vi har testet, at alt virker, som det skal, lærer vi jer, hvordan I selv bruger værktøjet. Vi forklarer, hvordan I nemt implementerer, redigerer, opdaterer og tester tags, og hvordan I opretter såkaldte udløsere med henblik på at indsamle mere præcis data. Vi står naturligvis løbende til rådighed, hvis I har spørgsmål.

Vi sætter os grundigt ind i jeres virksomhed og forretning, så vi kan give jer den vejledning og de råd, der skaber størst værdi for jer. Google Tag manager er et gratis værktøj, og derfor er der ingen driftsudgifter eller etableringsomkostninger forbundet med det.

Audi

600% øget trafik

600% mere trafik fra Google og en langt stærkere markedsposition inden for firmabiler er blot nogle af de resultater, Audi har opnået som følge af vores omfattende arbejde med søgemaskineoptimering. Læs mere.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, tips og tricks om online marketing, søgemaskineoptimering og InboundCPH.

HVORFOR VÆLGE OS?

Høj kundetilfredshed

95% af vores kunder vælger at fortsætte samarbejdet med os efter første kontrakts udløb. Vi er stolte over at have leveret målbare og varige resultater for digitalt ambitiøse virksomheder som Spies, Aller, Berlingske Media, Stylepit, BRFkredit og Audi.

20 års erfaring

Med 20 års erfaring er vi blandt de mest erfarne i SEO-branchen. Vores SEO-processer er gennemprøvede og baserer sig på erfaringer skabt helt tilbage fra 1998, hvor SEO blev introduceret i Danmark. Vi holder os konstant på forkant med den nyeste viden.

Fuld gennemsigtighed

Vi anvender dokumenterede SEO-strategier, og vi arbejder med fuld gennemsigtighed, så I har fuld indsigt i vores arbejde og de resultater, vi skaber. Tillid, tilfredshed og gennemsigtighed er nøglefaktorerne for de beslutninger, vi træffer sammen.

Personligt engagement

Vi er ikke en leverandør, men en samarbejdspartner, der går op i jeres projekter med ild og sjæl. Vi engagerer os 100% i jeres virksomhed, så vi kan opstille en individuelt tilpasset handlingsplan og mere effektivt arbejde os hen mod målene.

Virksomheder vi gør en forskel for