Hvad betyder UTM?
UTM står for Urchin Tracking Module og er helt simpelt skrevet en lille kode, som kan kobles på alle URL’er der efterfølgende generere data i Google Analytics, hvor du som marketingansvarlig fx kan følge med i en digital marketing kampagne.
Hvad består en UTM af?
Det er ganske simpelt at lave en UTM kode, du behøver ikke engang at være udvikler. Selve koden laves i ganske små bidder af information, som du kan se her:
- Website URL. Du starter med at indsætte dit websites URL. I ovenstående eksempel har vi blot indsat vores egen URL: https://inboundcph1stg.wpenginepowered.com (husk altid at have https:// med i dette felt).
- Campaign Source. Dernæst er skal du skrive hvilken kilde dit link og dermed også din UTM, kode skal indsættes på. I ovenstående eksempel har vi taget udgangspunkt i en kampagne på iværksætterportalen Amino. Det kunne også have været et socialt medie, din e-mailsignatur, en hjemmeside du samarbejder med eller dit eget nyhedsbrevet – hvis din nyhedsbrev udbyder vel og mærke ikke automatisk sætter en UTM kode på for dig (tjek op på dette først).
- Campaign Medium. Kampagnen på Amino er i ovenstående eksempel gennem et banner, og derfor kalder vi campaign medium for display, eftersom Google Analytics’ Default Channel Grouping på forhånd har grupperet al din hjemmeside trafik i følgende: Direct, Organic Search, Social, Email, Affiliates, Referral, Paid Search, Other Advertising, Display og (other) Campaign Medium handler altså om typen eller karakteren af linket.
- Campaign name . Da det er vores SEO-bog, vi i eksemplet gerne vil markedsføre via et banner på iværksætterportalen Amino, så er Campaign Name selvfølgelig SEO-bog. Det kunne også have været et produktnavn, mail_signup_Facebook eller tilbud_august_2020
I ovenstående eksempel har vi kun udfyldt de obligatoriske felter, men som du kan se på billedet er det også muligt at skrive en Campaign Term og en Campaign Content. Det er sjældent nødvendigt, men lad os se på dem alligevel.
- Campaign Term. Campaign Term bruges til betalte søgninger. Du kan eksempelvis anvende utm_term til at notere nøgleordene til din annonce.
- Campaign content. Campaign content bruges til A/B-splittest og indholdsmålrettede annoncer. Du kan eksempelvis anvende utm_content til at differentiere annoncer eller links, der peger på den samme URL. Eksempelvis om der er tale om et logo link eller et tekstlink
Når ovenstående er udfyldt tilfredsstillende kan du trykke på copy URL og indsætte den der, hvor du gerne vil have din UTM til at virke fra – så nemt er det 🙂
Eksempel på kopiering af URL/UTM-koden:
Link til UTM-værktøj
Der findes forskellige tools der kan lave UTM-koder.
Vi anvender dette: https://ga-dev-tools.appspot.com/campaign-url-builder/
Vigtige UTM tommelfingerregler
Sidst men ikke mindst, vil vi lige kommer forbi nogle gode UTM tommelfingerregler du bør blive klog på hvis du skal i gang med at arbejde med UTM koder:
- Brug kun små bogstaver
- Brug aldrig æøå
- Brug ikke specialtegn
- Lav aldrig mellemrum men brug _ (underscore) eller – (bindestreg)
- Lav ikke UTM koder til interne links på din hjemmeside
- Tjek op om din nyhedsbrevudbyder og andre annonceplatforme indsætter UTM koder for dig, hvis de gør skal du ikke selv lave en.
Rigtig god fornøjelse.