fbpx

Hreflang (sprogversionering)

Hvis du har en sprogversioneret hjemmeside, dvs. en hjemmeside på flere sprog, er det vigtigt for din synlighed på Google og dit arbejde med søgemaskineoptimering (SEO), at du implementerer hreflang-tags på siden. Få mere viden i denne artikel.

blog-seo

Hvad er hreflang?

Hvis du har flere versioner af en side målrettet forskellige sprog eller målrettet forskellige regioner med samme sprog, skal du fortælle søgemaskinerne om sideversionernes målgruppe ved brug af et hreflang-tag. På den måde hjælper du søgemaskinerne med at vise brugerne den side, der passer bedst til brugerenes sprog og/eller region. Korrekt brug af hreflang er vigtigt for dit arbejde med søgemaskineoptimering (SEO).


Eksempel på sprogversionering

Antag eksempelvis, at du har to stort set identiske undersider på tysk, hvoraf den ene er henvendt til brugere i Tyskland, mens den anden er henvendt til brugere i Østrig. I sidernes <head>-sektion skal du angive begge sideversioner og det sprog og den region, hver sideversion er henvendt til. Det kan eksempelvis se sådan ud:

  • <link rel=”alternate” href=”https://website.dk/underside-1″ hreflang=”de-de” />
  • <link rel=”alternate” href=”https://website.dk/underside-2″ hreflang=”de-at” />

Førstnævnte (hreflang=”de-de”) angiver, at siden er henvendt til tysktalende i Tyskland, mens sidstnævnte (hreflang=”de-at”) angiver tysktalende i Østrig. Løsningen har dog det problem, at Google ikke ved, hvilken side der er mest relevant for tysktalende i Belgien og Schweiz. Det kan du løse ved på én af siderne i stedet at have en sprogangivelse uden region – hreflang=”de”:

  • <link rel=”alternate” href=”https://website.dk/underside-1″ hreflang=”de” />
  • <link rel=”alternate” href=”https://website.dk/underside-1″ hreflang=”de-at” />

På den måde vil tysktalende i Østrig få vist sidstnævnte side, mens alle andre tysktalende vil få vist førstnævnte side. Ved sprogversionering bør du med andre ord altid at have én side med en general sprogangivelse uden region. Rækkefølgen på taggene i kildekoden er ligegyldig.

Samme princip gælder for andre sprog, eksempelvis engelsk, hvor du kan bruge eksempelvis hreflang=”en-us” (engelsktalende i USA), hreflang=”en-gb” (engelsktalende i Storbritannien) og hreflang=”en” (alle andre engelsktalende). Sproget angives med en tocifret ISO 639-1-kode (se liste). Regionen er valgfri og angives med en tocifret ISO 3166-1 alpha-2-kode (se liste).


Angiv hreflang-tags til alle sider

Det er vigtigt, at alle sprogversioner af en side fremgår på hver sprogversion. Hvis du har 20 sprogversioner, skal du med andre ord inkludere 20 hreflang-tags på hver side. Bemærk, at du også skal linke mellem sider på forskellige sprog, hvis den ene side er en oversættelse af den anden, og at det samme gælder domæner, hvis det ene domæne er en oversættelse af det andet.

Hvis du har mange sprogversioner, er det ikke hensigtsmæssigt at have hreflang-tags stående i selve kildekoden. De gør kildekoden større og forøger antallet af databaseopkald, hvilket gør loadtiden (indlæsningshastigheden) på siden en lille smule dårligere end ellers. I stedet kan du angive sprogversionerne i et såkaldt XML-sitemap. Læs mere herom på SearchEngineLand.com.

Mark komprimeret

Mark Mølgaard

Partner & Senior SEO Specialist

Se forfatter
svg-left
svg-right

Få hjælp til SEO

Har du brug for hjælp til søgemaskineoptimering (SEO), eller overvejer du, om det giver mening for din virksomhed at fokusere på SEO? Kontakt Henning Madsen og få en uforpligtende dialog om dit SEO-projekt.

henning-figur-komprimeret
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet

    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    Download vores nye SEO-bog
    Få ny viden om teknisk SEO
    Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev
    Udfyld nedenstående og få nyheder om digital marketing