Søg

Core Web Vitals

Core Web Vitals er en samlebetegnelse for tre tekniske parametre, der i samspil med andre parametre sikrer brugerne en god sideoplevelse på dit website. Det er samtidig en væsentlig del af Googles algoritme, der har betydning for synligheden af dit website i søgeresultaterne. Få mere viden om Core Web Vitals herunder.
Henning Madsen
Henning Madsen
Founder, CEO & Chief SEO Strategist

I maj 2021 lancerede Google Core Web Vitals. Det er en samlebetegnelse for tre tekniske parametre, der i samspil med andre parametre sikrer brugerne en god sideoplevelse, når de besøger dit website. Lanceringen er en udvidelse af de allerede eksisterende Web Vitals, der lægger vægt på parametre som eksempelvis mobilvenlighed og HTTPS.

Med lanceringen af Core Web Vitals har Google således tilføjet flere tekniske parametre til de vurderingskriterier, som Google bruger til at bestemme dit websites kvalitet og dermed synlighed i søgeresultaterne. Google har officielt bekræftet, at de nye Core Web Vitals-parametre har direkte indflydelse på dit websites synlighed i søgeresultaterne.


De 3 elementer i Core Web Vitals

Core Web Vitals består grundlæggende af tre tekniske målinger af dit website, der skal opfylde visse kriterier for at sikre en god sideoplevelse for brugerne:

  • Largest Contentful Paint (LCP). LCP betegner hastigheden for, hvor lang tid det tager at vise det element på siden, som fylder mest. Det er typisk sidens største billede. For at sikre en god sideoplevelse bør LCP være højst 2,5 sekunder.
  • First Input Delay (FID). FID betegner den tid, det tager for siden at reagere på bruger-input (eksempelvis når en besøgende klikker på et link eller en knap). For at sikre en god sideoplevelse bør FID være højst 100 millisekunder.
  • Comulative Layout Shift (CLS). CLS betegner, hvor meget elementer på siden flytter sig under indlæsning af siden. For at sikre en god sideoplevelse bør CLS være højst 0,1. Især på mobile enheder vægtes CLS-scoren højt, da sidebevægelser ses tydeligt her.

Desuden indgår en række supplerende målinger af mindre væsentlig karakter, herunder blandt andet First Contentful Paint (FCP), Interaction to Next Paint (INP) og Time to First Byte (TTFB). Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere om disse målinger i Googles egen guide.


Optimering af Core Web Vitals

Brug Googles gratis værktøj PageSpeed Insights til at analysere Core Web Vitals på dit website. Værktøjet analyserer én side på websitet og giver siden en score fra 0-100 på henholdsvis mobile enheder og desktop-enheder. Du får i tillæg hertil en udførlig rapport med konkrete anbefalinger til, hvordan du forbedrer Core Web Vitals på siden.

Du bør analysere forskellige sidetyper på websitet (eksempelvis forsiden, en kategoriside og en produktside) for at sikre dig, at alle sider har en god score. Ofte vil forbedringer på én side have en positiv indflydelse på hele websitet, fordi siderne bygger på den samme tekniske platform.

Scoren beregnes ud fra faktiske brugerdata, dvs. de besøgendes faktiske oplevelse på dit website. Vær opmærksom på, at det er stort set umuligt at opnå en score på 100. Google siger selv, at en side er god, hvis den har en score på 90 eller derover. En side skal forbedres, hvis den har en score på 50-89, og en side er decideret dårlig, hvis den har en score på 0-49.

Et godt supplement til PageSpeed Insights er rapporten “Vigtige netstatistikker” i Google Search Console. Her får du løbende en analyse af, hvilke sider på dit website, der har henholdsvis en god, middelgod og dårlig Core Web Vitals-score, og hvad årsagen til en eventuel dårlig score er.

Henning Madsen
Henning Madsen
Founder, CEO & Chief SEO Strategist
FÅ MERE VIDEN

Relaterede guides

Download vores nye SEO-bog
Få ny viden om teknisk SEO
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel . Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

Step 1 / 3

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet