Hvis du vil varetage arbejdet med SEO selv, kan du benytte et udvalg af følgende værktøjer til at effektivisere indsatserne og optimere resultaterne. Værktøjerne er opdelt i lidt forsimplede kategorier, idet mange værktøjer har forskellige anvendelsesområder.
Et af verdens førende og mest omfattende SEO-værktøjer. Med udgangspunkt i en enorm datamængde kan SEMrush give dig den indsigt, der er nødvendig for, at du kan få det optimale ud af dit arbejde med SEO. SEMrush kan blandt andet give dig indsigt i din synlighed på Google, effekten af dit indhold, relevante søgeord, indgående links, dine annoncekampagner og dine konkurrenters strategier.
Et komplekst og alsidigt SEO-værktøj, som vi varmt kan anbefale. Især hvis du vil have indsigt dine jeres konkurrenters Google-positioner, links, indholdsstyrke og meget mere. Særligt på linkfronten gør Ahrefs det godt. Ahrefs kan hurtigt give dig inspiration og ideer til, hvordan du selv kan blive endnu mere konkurrencedygtig i forhold til både søgemaskineoptimering og Google Ads.
Siteimprove er en SaaS-løsning, som hjælper organisationer med at realisere deres digitale potentiale ved at give teams dataindsigt med handlingsorienterede løsningsanbefalinger til at forbedre deres website og skabe vækst. Siteimprove har mere end 550 medarbejdere fordelt på 13 lokationer, som hjælper mere end 7.200 kunder over hele verden. De er en del af World Wide Web Consortium.
En kombination af fire effektfulde softwareprogrammer, som tilsammen hjælper dig med alle væsentlige dele af SEO-processen. SEO PowerSuite indeholder et program til teknisk analyse, søgeordsanalyse og linkanalyse samt en meget effektiv ranktracker, der kan vise din position på Google på et ubegrænset antal relevante søgeord, du selv indtaster. Virker til både PC og Mac.
Et gratis værktøj fra Google, der kan give dig information om problemer, uhensigtsmæssigheder og forbedringsmuligheder på dit website med relation til din synlighed på Google. Du kan desuden få indsigt i, hvordan de besøgende finder frem til dit website, og du kan indsende information om dit website til Google og derved forbedre Googles indeksering af websitet.
Et godt supplement til Google PageSpeed Insights. Funktionaliteten er stort set den samme, men løsningsforslagene er væsentligt mere detaljerede. Vælg ”Stockholm, Sweden” under ”Test from” for at få de mest retvisende resultater. Gratisversionen fungerer ganske udmærket. Hvis du køber et abonnement, kan du kontinuerligt overvåge dit websites hastighed, oppetid og ydeevne.
Et analyseprogram, der kan analysere en lang række tekniske parametre med relation til brugervenligheden og SEO-venligheden af dit website. Du kan blandt andet få et overblik over indekseringsproblemer, døde links, duplikeret indhold, Title Tags, Meta Descriptions, H-tags, webadresser og omdirigeringer. Gratisversionen kan analysere op til 500 undersider på et domæne.
Et simpelt og gratis værktøj, der giver dig indsigt i, om Google anser dit website for at være mobilvenligt. Hvis ikke det er tilfældet, får du nogle overordnede forslag til, hvordan du gør websitet mobilvenligt. Hvis dit website er mobilvenligt, men Google mener det modsatte, kan det skyldes, at Google har problemer med at indeksere dit website.
Et gratis værktøj fra Google, der kan hjælpe dig med at hastighedsoptimere dit website. Værktøjet scanner automatisk hele dit domæne og giver dig derefter en score fra 0 til 100 suppleret med en række forslag til, hvordan du kan optimere websitets loadtid (indlæsningshastighed). Forslagene er gradueret i to kategorier alt efter vigtigheden og effekten af dem.
Et gratis analyseværktøj, der giver dig mulighed for at teste dit website for HTML-fejl. Fejlene har normalt ikke direkte indflydelse på din synlighed på Google, men de kan have en negativ indflydelse på brugeroplevelsen og websitets loadtid og derved sekundært også på Googles vurdering af dit website. Mange fejl (også selvom de markeres med rød) er mere eller mindre ubetydelige.
Et omfattende analyseprogram med et brugervenligt user interface og gode pædagogiske forklaringer af alle fejlkilder. Programmet giver et solidt indblik i de fleste on-page seo-faktorer (teknik og indhold), med undtagelse loadtid, hvor værktøjet endnu er mangelfuldt (hertil kan i stedet benyttes eksempelvis GTmetrix eller Pingdom Website Speed Test).
Et program, der på mange måder minder om Website Auditor. Det er en anelse mere komplekst og derfor også mindre brugervenligt. Til gengæld rummer det blandt andet også mulighed for test af loadtid. Programmet er ligesom Website Auditor desktop-baseret og virker til både PC og Mac.
Et gratis værktøj fra Google, der kan give dig idéer til søgeord og søgefraser på baggrund af et på forhånd indtastet søgeord, en produktkategori eller et link til dit website. Du kan samtidig få oplysninger om antallet af månedlige søgninger på hvert søgeord. Værktøjet er gratis, men for at kunne se den eksakte søgevolumen, skal du have en aktiv Ads-annoncekampagne.
Et dansk kommercielt søgeordværktøj, der kan give dig idéer til emner at skrive om, ud fra hvad folk søger efter. Det er et fint alternativ til Google Søgeordsplanlægning, som især er velegnet til at finde søgefraser og spørgsmål.
Googles egen søgefunktion er det mest simple værktøj til at få inspiration til relevante søgeord og søgefraser. Når dy indtaster et søgeord i søgefeltet, viser Google samtidig en række relaterede søgeord og søgefraser baseret på, hvad andre brugere tidligere har søgt efter. Nederst på selve søgesiden findes desuden en kort oversigt over relaterede søgninger. Du kan ikke se, hvilke søgninger der er mest populære.
Et værktøj der lader dig indtaste et søgeord og giver derefter en oversigt over spørgsmål, der søges efter på Google og Bing, hvor søgeordet indgår. Du kan med andre ord få en viden om, hvilke spørgsmål din målgruppe ønsker besvaret, og du kan på den baggrund skrive tekster, der er mere relevante for din målgruppe. Værktøjet er gratis, og det understøtter en række forskellige sprog, herunder dansk (vælg ”DA” under Country).
Et omfattende analyseprogram med et brugervenligt user interface og gode pædagogiske forklaringer af alle fejlkilder. Programmet giver et solidt indblik i de fleste on-page seo-faktorer (teknik og indhold), med undtagelse loadtid, hvor værktøjet endnu er mangelfuldt (hertil kan i stedet benyttes eksempelvis GTmetrix eller Pingdom Website Speed Test).
Kan tjekke, om indholdet på dit website er unikt, eller om der forekommer duplikeret indhold andre steder på internettet. Duplikeret indhold opstår, når identisk eller næsten identisk indhold optræder på to eller flere forskellige webadresser, og det kan medføre en straf fra Google. Gratisversionen kan kun analysere sider enkeltvist. Betalingsversionen kan analysere op til 10.000 sider på én gang.
Et plugin til WordPress, som automatisk vurderer, hvor godt indholdet på dit website er SEO-optimeret. Hver underside vurderes enkeltvist, og værktøjet giver dig derefter en række konkrete og let håndgribelige forbedringsforslag. Yoast SEO gør det desuden gør det nemt at tilføje et Title Tag og en Meta Description til hver underside. Vurderingen af læsbarheden er mindre vigtig (og ikke altid retvisende).
Et SEO-værktøj der er udarbejdet af Google selv og som indsamler data, der er baseret på Google søgninger. Programmet giver dermed et hurtigt og nemt overblik over de mest populære søgninger lige nu og her, og kan også vise populære søgninger for år tilbage. Programmet viser også, på hvilke tidspunkter (f.eks er mange søgninger sæsonbetinget) og hvor henne geografisk, både nationalt og internationalt, de mest populære søgninger er.
Et SEO-værktøj, der giver indsigt i dine konkurrenters content og viden omkring Google’s Search Engine Result Page (SERP). Programmet går ind og analyserer eksempelvis top 10 for en given Google søgning og giver indsigter om bl.a. tekstlængde, billeder, performance og generelt hvad konkurrenter har på siden - content, som din virksomhed også bør indtænke for at rangere højere på Google.
Et SEO-værktøj der kan autogenerere tekst ud fra søgeord der selv indtastes, det gælder både primære og sekundære søgeord. Teksterne bliver autogenereret ved hjælp af Artificial Intelligence, det er en unik tekst og derfor rammes din side ikke af duplicate content. Værktøjet kan både bruges og virke på dansk. De autogenerede tekster er almindelige SEO tekster, og skal derfor ikke bruges til store blogindlæg og lange tekster, men blot til inspiration eller til at rette lidt til.
Et af de bedste og mest populære linkbuilding-værktøjer. Værktøjet kan give dig viden om, hvordan du kan skabe nye links, hvordan du kan optimere dine eksisterende links, og hvad der kræves for at opnå en højere position på Google. Du kan få værdifuld viden gennem analyser af dine konkurrenters linkprofil, og med Ahrefs Alerts kan du få besked, når din virksomhed omtales online.
Et linkbuilding-værktøj i den dyre ende – men pengene er godt givet ud. Med LinkResearchTools får du et professionelt alt-i-et linkbuilding-værktøj, der kombinerer data fra 25 forskellige datakilder med henblik på at sikre dig den mest retvisende og komplette data. LinkResearchTools tilbyder et stort antal funktioner, der giver dig de bedste muligheder for at forbedre din linkprofil.
Et populært linkbuilding-værktøj, der kan mange af de samme ting som Ahrefs. Du kan blandt andet få et overblik over nye links, tabte links og ankertekster, ligesom at du naturligvis også kan få et indblik i dine konkurrenters links. Majestic SEO er mere brugervenligt og billigere end Ahrefs, men til gengæld også mere begrænset i funktionalitet, og datagrundlaget er ikke helt så stort og præcist som i Ahrefs.
Et forholdsvis simpelt, men til gengæld meget brugervenligt linkbuilding-tool. Open Site Explorer indeholder en række grundlæggende funktioner, heriblandt muligheden for at se nye links, se tabte links, analysere dine konkurrenters links og se links, du kan genvinde. Med et abonnement på Open Site Explorer får du samtidig adgang til en lang række andre gode SEO-tools på Moz.com.
Et af verdens førende og mest omfattende SEO-værktøjer. Med udgangspunkt i en enorm datamængde kan SEMrush give dig den indsigt, der er nødvendig for, at du kan få det optimale ud af dit arbejde med SEO. SEMrush kan blandt andet give dig indsigt i din synlighed på Google, effekten af dit indhold, relevante søgeord, indgående links, dine annoncekampagner og dine konkurrenters strategier.
Et gratis analyse- og rapporteringsværktøj fra Google, der kan give dig indsigt i de besøgendes adfærd på dit website. Du kan blandt andet se antallet af besøgende, antallet af sidevisninger, hvordan de besøgende har fundet frem til dit website, og hvilke undersider de besøger oftest. På den baggrund kan du bedre vurdere, i hvor høj grad dine SEO-mæssige tiltag har den ønskede effekt.
Et gratis tagadministrationssystem fra Google, som gør det nemmere for dig at administrere din tags (heriblandt sporingskoden til Google Analytics) og gør det muligt at få mere brugbar data ud af dine tags. Med Google Tag Manager kan du styre og optimere alle dine tags via et brugervenligt kontrolpanel, og du får på den måde et bedre datagrundlag at vurdere din SEO-indsats ud fra.
Et kommercielt analyse- og rapporteringsværktøj målrettet større virksomheder. Den primære fordel ved Adobe Analytics frem for Google Analytics er de utallige tilpasningsmuligheder, der gør det muligt for dig at få meget specialiserede data om brugerne på dit website – og samtidig frasortere al den data, du ikke har brug for.
Et open source program, der kan analysere logfiler på ftp-servere, mailservere, proxyservere og lignende. Programmet præsenterer den information, loggen indeholder, i let aflæselige tabeller og diagrammer. Det er med andre ord slut med at bladre gennem komplekse og endeløse logfiler. AWStats kan analysere logfiler fra blandt andet Apache, WebStar og IIS.
Matomo (tidligere Piwik) er et populært alternativ til Google Analytics (GA). Efter seneste afgørelse omkring GA, er der en væsentlig forøget interesse i alternative analyseværktøjer, og her er Matomo et rigtig godt alternativ. Den giver endda et væsentlig forbedret datagrundlag end GA. Kort fortalt er Matomo et open source analyseværktøj, som har været på markedet siden 2007. Den findes i to forskellige versioner: Cloud baseret eller hosted på egne servere (On-premise).
Et tilføjelsesværktøj til internetbrowseren, der viser en række SEO-oplysninger direkte i browservinduet – i en brugertilpasset toolbar og under hvert søgeresultat på Google. Du får med andre ord præsenteret relevant data om de enkelte websites, mens du bevæger dig rundt på internettet. Dataen omfatter blandt andet søgeordstæthed, interne og eksterne links, mobilvenlighed, Title Tag og Meta Description.
En udvidelse til Excel, der giver dig adgang til knap 100 forskellige formelfunktioner, som kan bruges i arbejdet med SEO. Funktionerne kan eksempelvis tjekke Title Tags og Meta Descriptions og analysere søgeordstætheden på websitet. Konkret virker værktøjet ved, at en formelfunktion indtastes i en celle, hvorefter cellen returnerer en meningsfuld tekst, værdi eller fejlbesked.
Et populært og simpelt SEO-værktøj, som kan give dig indsigt i dine nuværende og historiske positioner på Google på udvalgte søgeord. Du kan tilsvarende se dine konkurrenters positioner og historiske udvikling. AccuRanker kan integreres med Google Analytics og med Google Search Console. Et prisvenligt og brugervenligt værktøj, man hurtig bliver afhængig af.
Et alternativ til AccuRanker – og et populært et af slagsen. Og det er ikke uden grund, for Advanced Web Ranking har et meget præcist datasæt, og dataen præsenteres på en brugervenlig og let tilgængelig måde. Advanced Web Ranking kan ligesom AccuRanker integreres med både Google Analytics og Google Search Console.