Styrk din content-strategi

Mange virksomheder tænker ikke deres potentielle kunders søgeadfærd ind i virksomhedens content-strategi. Det er synd, for virksomhederne går glip af meget synlighed på Google og dermed også mange potentielle besøg og konverteringer på deres website, hvis ikke de gør det.

content-strategi-indlaeg

Sidder din content strategi lige i skabet?

Som du sikkert allerede ved, er indhold på dit website væsentligt for din synlighed på Google. Du kan have nok så flot og dyrt et website, men har du ikke udarbejdet godt content (i form af tekst), så bliver din virksomhed aldrig fundet i søgeresultaterne på Google.

Det eneste, Google indholdsmæssigt kan forstå, er tekst. Derfor er godt tekstindhold vigtigt i enhver content-strategi. Og endnu vigtigere er det, at din content-strategi er afstemt med det, din målgruppe søger efter – hvis du altså ønsker en succesfuld strategi, som virkelig giver værdi.

En målgruppeanalyse er derfor en grundsten i enhver content-strategi, der har til formål at tiltrække besøgende fra Google. Lad os derfor springe direkte videre og se nærmere på ordet søgeadfærd, og hvordan du kan undersøge dine egne kunders søgeadfærd på Google.


Hvad er søgeadfærd?

Din målgruppes søgeadfærd er de søgeord og søgefraser, de skriver på Google for at finde frem til noget specifikt, de leder efter. Det kan fx være søgninger med afsæt i enten udfordringer, behov eller intentioner, som din virksomhed kan tilbyde en løsning på.

Hertil er det vigtigt, at dit indhold er optimeret ift. din målgruppes søgevaner. Det er ikke nok i praksis at kunne tilbyde en løsning på brugernes søgeforespørgsler, for hvis ikke indholdet på dit website er optimeret herefter, så ved Google ikke, at netop din virksomhed er den rette til at løse forespørgslen.

Det kan eksempelvis være, at dit indhold på dit website er skrevet meget formelt og i fagtermer, som den ekspert du nu engang er. Men her opstår problematikken, for det er ikke nødvendigvis det formelle og fagtermerne, som dine kunder anvender på Google, når de leder efter en virksomhed som din.

Det nytter altså ikke noget at skrive indhold, hvis du ikke kender din målgruppes søgevaner.


Kortlæg din målgruppes søgeadfærd

Du tænker sikkert nok, at du kender din målgruppe bedst. Det gør du med garanti også bedre end mange andre, men der er højst sandsynligt meget i forhold til deres søgeadfærd at lære endnu – også for dig.

Se selv med i eksemplet her. Lad os antage at du har en B2B-webshop, som sælger arbejdstøj. Under din kategori med arbejdssko har du skrevet en lang og flot SEO-tekst med fokus på søgeordet arbejdssko.

Nu bliver du via en analyse af målgruppens søgevaner oplyst om nedenstående data, hvor det kan ses, at intet mindre end 8.100 søger på ordet sikkerhedssko om måneden. Det er langt mere end de 1.600, der søger på arbejdssko:

Det er ikke forkert at skrive indhold målrettet søgeordet arbejdssko, men der ligger overordnet et større økonomisk potentiale i at have sikkerhedssko som det primære søgeord, eftersom der er flere søgninger på dette.

Hvis Google ‘’lærer”, at du sælger sikkerhedssko, får dine potentielle kunder der søger på netop denne type fodtøj meget nemmere ved at finde dig, fordi du matcher dit tekstindhold til målgruppens primære søgning.

Interessant er det også, at der er hele 720 søgninger på “sikkerhedssko dame”, mens der kun er 70 søgninger på “sikkerhedssko herre”. Der ligger med andre ord et stort potentiale i at tilbyde sikkerhedssko til damer og at optimere tekstindholdet på dit website herefter.

Sådan gør du: Måden, du kan kortlægge din målgruppes søgevaner på, er gennem en såkaldt søgeordsanalyse, hvor du:

  • kortlægger dine potentielle kunders udfordringer, behov og intentioner, som du kan tilbyde en løsning på.
  • kortlægger hvad din målgruppe søger mest efter – altså hvilket indhold, der kan tiltrække flest potentielle kunder til dit website.

Du kan læse, hvordan du udarbejder en søgeordsanalyse i vores indlæg om søgeordsanalysen. Du kan også downloade et gratis eksemplar af vores SEO-bog. Søgeordsanalysen behøver ikke at være svær at lave, og der kan være meget omsætning at hente ved at integrere den i din content-strategi!

Mark komprimeret

Mark Mølgaard

Partner & Senior SEO Specialist

Se forfatter
svg-left
svg-right

Kom i dialog med os

Har du brug for hjælp til søgemaskineoptimering (SEO), eller overvejer du, om det giver mening for din virksomhed at fokusere på SEO? Kontakt Martino d'Apuzzo og få en uforpligtende dialog om dit SEO-projekt.

martino-figur-komprimeret
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet

    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev
    Udfyld nedenstående og få nyheder om digital marketing