Søg

B2B (Business To Business)

Du er nok stødt på den meget anvendte betegnelse B2B et par gange, uanset om du er studerende, i arbejde eller arbejdssøgende – men hvad betyder det egentlig? "B2B" betyder “business to business” eller på dansk: “forretning til forretning."
Ian Rosenfeldt
Ian Rosenfeldt
Founder, COO & Chief AI Strategist

Hvad betyder B2B?

B2B (Business to Business) er en betegnelse for virksomheder, der sælger produkter og tjenesteydelser til andre virksomheder. Dette kan omfatte SaaS-produkter, B2B-marketing firmaer og meget andet.

Hvis du ejer en lille virksomhed, bliver du sandsynligvis nødt til at arbejde med en B2B-virksomhed på et eller andet tidspunkt på din rejse. Det er vigtigt at forstå, hvad B2B er, hvorfor det betyder noget for din virksomhed og, hvordan du kan udnytte det til at forbedre din egen virksomhed.

Omvendt så findes der også B2C, som sammen med B2B er de to typiske salgsmodeller, der anvendes. B2C (Business to Consumer) er det modsatte af B2B, da B2C-virksomheder sælger sine produkter eller tjenesteydelser til private forbrugere.

B2B-virksomheder er virksomheder, der sælger produkter, som andre virksomheder har brug for til at drive og vokse. Derudover har B2B-virksomheder en helt anden målgruppe end B2C: De tilbyder nemlig de råvarer, færdige dele, tjenester eller konsulentydelser, som andre virksomheder har brug for, for at drive, vokse og tjene penge. Men dette er dog ikke ligeså let, som det lyder til. Som B2B-virksomhed er det meget vigtigt at etablere en god relation til sine kunder, da relationen mellem virksomheden og kunden er med til at påvirke salget af produktet eller servicen til kunden. Desto bedre relation der er mellem virksomhed og kunde, desto større sandsynlighed er der for, at kunden vil købe virksomhedens produkter og services.


B2B eller B2C?

Afhængigt af hvilke typer af services og produkter du sælger kan du ud fra dette perspektiv vurdere, om du vil servicere som B2B eller B2C virksomhed. Vælger du at etablere din virksomhed som B2B, er det en gode ide at benytte sig af online platforme såsom LinkedIn til at brande dine produkter og services, som andre virksomheder kan få gode af samt din virksomheds branding. Hvis du derimod vælger, at være en B2C virksomhed behøver du nødvendigvis ikke, at brande dine produkter og services i lige så stor grad, da private kunder ikke køber ud fra de samme parametre som virksomheder.

B2B købere forholder sig eksempelvis til:

  • Hvorvidt der er økonomisk gevinst?
  • Vil de få gode af dine produkter og services på længere sigt?
  • Gavner dine produkter og services hele deres virksomhed?

Disse parametre vedrører derimod ikke B2C købere. De har kun dem selv at forholde sig til, da de er private kunder. Derfor forholder de sig eksempelvis til følgende:

  • Hvad har de brug for her og nu. De forholder sig ikke til, om produktet eller servicen skal bruges på længere sigt.
  • Har en større tendens til impulskøb.
  • Skal kun forholde sig til deres egen økonomiske gevinst og ikke andres.

Hvis du er interesseret i at vide mere, om B2C kan du læse vores indlæg om B2C.


Eksempler på B2B-virksomheder

Der er B2B-virksomheder i enhver branche fra produktion til detailhandel. Uanset hvor forretningen foregår, kan du være sikker på, at en række B2B-leverandører og rådgivningsfirmaer er aktive. Hver B2C-virksomhed kræver bestemte produkter, tjenester og professionel rådgivning, så hver B2C-virksomhed genererer B2B-aktivitet.

InboundCPH er en B2B virksomhed, idet vi ikke sælger produkter eller tjenesteydelser til privatpersoner – vores fokus er på at hjælpe din virksomhed med at blive synlig på Google.

Et eksempel på et traditionelt B2B-marked er inden for bilproduktion. Hvis vi bruger Tesla som eksempel, så tror du måske, at det er Tesla som producerer hele bilen, men det er ikke korrekt. I enhver model af en hvilken som helst bil, findes et hav af andre virksomheders produkter som er med til at producere en bil. Disse inkluderer de dæk, slanger, batterier og elektronik der er afgørende for, at det endelige forbrugerprodukt, som i dette tilfælde er bilen, fungerer korrekt.

Producenten køber produkterne fra sine forskellige leverandører og inkorporerer dem i det endelige produkt. Når du køber en bil fra et firma, køber du dermed dele oprettet af andre virksomheder fra hele verden. Business-to-business salg er derfor en vigtig del af enhver branches forsyningskæde.

Dog, findes der i dag mange forskellige B2B markeder, og de er meget forskellige fra hinanden. Generelt når man taler, om B2B markeder så er der fire forskellige typer, som man oftest nævner. Disse vil blive kortfattet her:

  • Producenter Dette er den mest klassiske B2B marked. Dette er virksomheder, som køber produkter fra andre virksomheder, som de så bruger til at producere deres egne produkter eller services, ligesom beskrevet tidligere med eksemplet med Tesla. Eksempler på andre typer af virksomheder som er indenfor dette marked er restauranter, flyselskaber og tandlæger. Restauranter skal have fødevarer såsom kød og salat for at kunne lave mad, flyselskaber skal have brændstof og benzin for at kunne lette deres fly, og tandlæger skal bruge maskiner og skarpe instrumenter for at kunne behandle deres patienter. Disse produkter køber producenterne fra andre virksomheder som producerer disse typer af varer.
  • ResellersVirksomheder som køber produkter fra andre virksomheder men som videresælger disse produkter i original tilstand hører til reseller markedet. Dette er typisk virksomheder som arbejder indenfor detailbranchen såsom Elgiganten. Elgiganten køber produkter fra producenter og videresælger dem i deres varehuse til både virksomheder og private kunder. Dette er tilfældet med en del virksomheder indenfor detailbranchen, at de både fungerer som en B2B og B2C forhandler.
  • Regeringer Regeringer køber mange forskellige ting, som de gør brug af. Dette er alt fra primitive ting såsom nye computere og nyt printerpapir til forbedring af sikkerhedspersonale og udarbejdelse af offentlig trafik.  
  • Institutioner Typisk består institutionsmarked af non-profit organisationer såsom røde kors, kirker og hospitaler. Ligesom regeringer, så køber de store mængder af produkter og services, men typisk til en billig pris. Som udgangspunkt forhandler de ud fra tilgangen om, at desto billigere produkterne er, desto flere personer kan få gode af produkterne, da organisationerne i institutionsmarkedet servicerer et stort antal mennesker.

Ofte stillede spørgsmål om B2B

Hvad er B2B? +

B2B er virksomheder som sælger produkter eller services til andre virksomheder (Business to Business).

Hvad er forskellen på B2B og B2C? +

B2B virksomheder sælger produkter og services til udelukkende andre virksomheder, og B2C virksomheder sælger deres produkter og services til private kunder.

Hvilke typer af B2B virksomheder findes der? +

B2B markedet har udviklet sig meget gennem tiden og derfor findes mange typer af B2B virksomheder. Dog, de mest hyppigt kendte B2B virksomheder er producenter, resellers, regeringer og institutioner.

Er der både fordele og ulemper ved B2B? +

Uanset om man vælger at være en B2B eller B2C virksomhed, så vil der være fordele og ulemper. B2B virksomheder skal gøre en stor indsats i at brande og sælge deres produkter/services til andre virksomheder. Til gengæld har kunderne hos B2B virksomhederne større tendens til at købe flere af deres produkter og services på længere sigt, hvis de er tilfredse med B2B virksomhedens arbejde. B2C virksomheder skal derimod ikke bruge krudt på at brande sig selv, da alle kan købe deres produkter og services. Men til gengæld plejer privat kunderne hos B2C virksomheder kun at købe deres produkter eller services en enkelt gang uden at tænke over, om de på længere sigt vil handle der igen.

Hvordan kan man forbedre sin B2B markedsføring? +

Vi anbefaler at man følger disse 4 gyldne regler: 1) Skab gode relationer med dine kunder, da dette sikre, at kunden over tid vil købe dine produkter eller services. 2) Vis dine foregående resultater fra nuværende eller tidligere kunder frem på dine online platforme, så nye potentielle kunder kan se, hvordan din virksomhed har hjulpet andre kunder, så de nye potentielle kunder kan få interesse i at tage kontakt til din virksomhed og efterspørge dine produkter eller services. 3) Gør det nemt for kunden at hjælpe med hvilke produkter eller services de skal købe. Hvis din virksomhed tilbyder mange produkter og services, så gør det nemt for kunden ved at afklare, hvilke produkter eller services der passer bedst til dem. Hvis du forsøger, at oversælge vil kunden muligvis miste interessen.

Ian Rosenfeldt
Ian Rosenfeldt
Founder, COO & Chief AI Strategist
FÅ MERE VIDEN

Relaterede guides

Download vores marketinganalyse
Få indsigt i online marketingkanaler
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel . Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

Step 1 / 3

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet