Hvordan starter man en webshop?
Mange mennesker går med tanken om at starte en webshop! Det kan vi godt forstå. Derfor har vi lavet denne guide, hvor vi har opstillet en liste over de overvejelse, man bør gøre sig.
Hvad skal din webshop hedde?
Du kan lige så godt begynde at tænke over, hvad din webshop skal hedde. Inden den kan gå online skal den nemlig have et domænenavn. Et domænenavn er det navn dine potentielle kunder skriver på deres telefon, computer eller tablet når de vil besøge din webshop. Det kan eksempelvis være www.ilva.dk.
Webshop-løsning / platform
Der findes forskellige løsninger for at drive en webshop. Du kan enten selv kaste dig ud i lave din egen webshop, hvis du har noget erfaring med i bagagen ift. design og udvikling. Du kan komme relativt nemt i gang ved brug af platforme som eksempelvis Shopify og WooCommerce.
Alternativt kan du få et webbureau til at designe en til dig, hvor du enten betaler en månedlig ydelse eller et større engangsbeløb for efterfølgende at kunne eje alle rettigheder selv. Webshop-prisen afhænger meget af hvilken løsning og platform du vælger, så en god ide er, at undersøge markedet og ikke bare tage det første og det bedste tilbud.
Betalingsløsninger
Før at dine kunder kan betale for de varer, som de lægger i kurven på din webshop, er du nødt til at have en betalingsaftale (indløsningsaftale / betalingsgateway). Det er lidt et must, hvis du gerne vil have penge i kassen 🙂 Der findes forskellige udbydere, såsom Nets og Stripe.
Leverandører
Producerer du ikke dine egne varer, så skal du du selvfølgelig også have en leverandør. Måden du finder sådan en på kan ske via messer, en Google søgning, en leverandør-agent eller måske via dit netværk. Leverandøren er en rigtig god ide at have på plads, inden opstart af din webshop.
Fragt
De varer som dine kunder køber, skal selvfølgelig fragtes hjem til dem. Eftersom de handler online, så har du automatisk en geografisk større kundekreds og det vil for langt de færreste webshopejere være muligt at fragte varerne selv. Der findes forskellige fragtfirmaer, såsom GLS, DAO og Postnord. Der er også nogle webshops der gør brug af dropshipping, som betyder, at varerne bliver sendt direkte fra producenten. Du vil altså ikke have noget lager, da kunder kun bestiller via dig – varerne bliver sendt fra din leverandør.
Emballage
Skal du sende en fysisk vare, skal den pakkes forsvarligt. Ellers risikerer du at den går i stykker undervejs. Afhængigt af hvad det er, du sælger, så kan du fu bruge papkasse med flamingokugler, pap eller en webshop-pose med bobleplast. Prøv at lave en Googlesøgning på emballage og du vil se, at der dukker massere af muligheder op.
Markedsføring
Der er selvfølgelig også markedsføring. Det er nemlig ikke nok at tænke på opstart af din webshop og tro at kunderne står i kø. Bliver din webshop ikke markedsført, så svarer det til at du har åbnet en butik i et låst kælderrum = der er altså ingen der ved den eksistere. Der findes mange forskellige former for marketing. Hos Inbound CPH hjælper vi virksomheder med vækst via SEO og Google Ads. Andre annonceringsmuligheder kan fx være Facebook-annoncering og nyhedsbreve.