I dette indlæg kommer vi omkring:
- Er Google Analytics ulovligt?
- Hvori består problemet med Google Analytics?
- Hvordan du fremtidssikrer dit data setup
- Fordele ved Server-side tracking
- Ulemper ved Server-side tracking
- Bedste alternativer til Google Analytics
Hvori består problemet med Google Analytics?
Faktisk er det ikke Google Analytics, som er ulovligt ifølge Østrigs domstol. Det er implementeringen og måden hvorpå størstedelen af hjemmesider bruger værktøjet på. De fleste hjemmesider får i dag installeret Analytics via et Javascript. Den aktiveres som en tredjeparts cookie på kundens enhed. Problemet opstår, når en kunde besøger en hjemmeside, hvor Analytics er installeret på denne måde, da den placerer en cookie på kundens enhed og via kundens enhed bliver der sendt data direkte til USA. Denne type tracking kaldes client-side tracking og er den mest udbredte i dag.
Den ”ulovlige” data, som bliver sendt til USA, er bl.a. et unikt ID, som kunden har på tværs af alle hjemmesider samt. en eventuel IP-adresse.
USA overholder ikke alle bestemmelser i GDPR lovgivningen og det er derfor ikke lovligt at eksportere personfølsom data til USA, ifølge domstolen i Østrig. USA vil kunne løse dette problem ved at tilpasse sin egen datalov til EU’s GDPR lov, men dette sker næppe.
Fremtidssikret setup
Server-side tracking sikrer, at alt hjemmesidens data kan blive indsamlet uden brug af tredjepart cookies. Teknologien i server-side tracking gør det muligt, at indsamle data, som lever op til dataforordningens krav om anonymitet. Ved server-side tracking sender brugerens enhed data først til hjemmesidens egen server, hvorfra dataen bliver sendt videre til Analytics. På den måde kan man forhindre Google Analytics i nogensinde at modtage fx brugerens IP-adresse og det unikke ID. Du har fuld kontrol over hvilken information, som bliver indsamlet af brugerne og hvad der bliver sendt videre fra din server til Google Analytics. Server-side kan sættes op uden cookies og som førstepartscookie alt afhængigt af virksomhedens behov, men begge har det tilfælles, at det er langt mere kontrollerbart for virksomheden.
Alternativt kan man skifte Google Analytics ud med andre analyseprogrammer, men dette kommer vi mere ind på i et kommende indlæg, hvor vi deler ud af vores erfaringer med netop dette.
Server-side tracking optimerer din nuværende dataindsamling og hjemmeside oplevelse.
Der er mange fordele ved server-side. Det løser nemlig også andre problemer end ”ulovlig dataindsamling”. Det løser bl.a. Adblockers, forkortet cookie levetid og langsomme hjemmesider.
Øget performance
Server-side tracking bliver udløst af et http response, modsat Client-side tracking som bliver udløst af et javascript. Det betyder, at når en kunde besøger en hjemmeside ved client-side tracking, vil alle kundens handlinger på siden udløse forskellige Javascripts. Det gør hjemmesiden langsommere. Server-side tracking benytter derimod ikke Javascripts, og sænker derfor ikke loadhastigheden. Dette belønnes både af brugerne og Google.
Bliv mere GDPR-Compliant:
Server-side giver dig mere kontrol over den data, som dine hjemmesider modtager. Du har fuld kontrol over den data, som du indsamler og den data, som du sender videre. På den måde bliver din virksomhed mere GDPR-compliant.
Øget levetid på cookies
Derudover er cookie-levetiden også længere ved server-side tracking end ved Client-side tracking, da bl.a. Safaris ITP og Firefox ETP kun er målrettet cookies, som aktiveres af javascript. Det betyder, at du vil kunne spore din kundes rejse i længere tid og på den måde få en bedre forståelse af kundens fulde rejse. Sessions vil forblive de samme, men vil så blive koblet op på samme besøgende.
Et eksempel kan være, at din hjemmeside sælger ejendomme. Her vil beslutningsprocessen typisk være længere end ved en hjemmeside som sælger slik. Med server-side undgår du en masse “nye brugere” i din analytics, som i realiteten ikke er nye brugere, men blot besøgende som ikke har været på din side i et stykke tid og derfor er deres cookie udløbet.
Så vil din virksomhed gerne forstå kunderejsen bedre, så er dette en rigtig god metode.
Alt dette sikrer at virksomheden bliver i stand til at indsamle og tilgængeliggøre de data, der er nødvendige for, at træffe solide datadrevne beslutninger.
Hvad er ulempen ved server-side tracking?
Der er mange fordele ved server-side tracking, men der er selvfølgelig også enkelte ulemper, som man skal forholde sig til.
Teknisk svært
Selve opsætningen og monitoreringen af server-side er meget tidskrævende. Begrebet server-side tracking har faktisk eksisteret i mange år, men har ikke været benyttet særlig meget, da det før i tiden krævede høj teknisk viden inden for udvikling og var meget tidskrævende og omkostningsfuldt. Men så skete der noget i 2020. Google gjorde det nemlig muligt, at opsætte server-side tracking via Google Tag Manager og Google Cloud. Dette betyder, at det nu er blevet betydeligt nemmere at opsætte og monitorere, end det var før.
Koster penge
Du betaler for din server-side tracking, da du skal betale for at hoste din server og derudover har mængden af din trafik også en indvirkning på prisen. Du betaler en minimumspris på 120$ og for hjemmesider med høj trafik og mange tags, kan prisen stige til 200-300$ om måneden.
Matomo Analytics – Det bedste alternativ
Søger du et godt alternativ til Google Analytics? Vores bud er Matomo Analytics. Matomo er et populært alternativ til Google Analytics (GA). Hos InboundCPH har vi implementeret og driftet Matomo for en række kunder siden 2020. Matomo er et New Zealandsk selskab, et land med de skrappeste GDPR krav og Deres cloud servere er hostet i EU. Læs mere om Matomo her og se hvordan vi kan hjælpe dig igang.
Her kan du se en komplet liste over europæiske alternativer til Google Analytics
Kunne du tænke dig, at blive klogere på server-side tracking eller din dataindsamling helt generelt og hvordan den kan forbedres og optimeres, så kontakt Alexander Kobberø.