Sådan fungerer Google Shopping Ads
For at starte et sted er Google Shopping Ads et godt sted. Før vi går videre til Google Shopping Feed, skal du vide hvad Google Shopping Ads er.
Google Shopping Ads tillader, at de produkter du sælger på din webshop bliver vist som en annonce i Googles søgeresultater. Google Shopping sættes så at sige i kontakt med din webshop gennem et product feed, således at Google manuelt kan opdatere nye produkter, udsolgte varer, nedsatte priser osv.,
For at Google kan vise dine produkter, så skal du oprette en fil med informationer omkring din webshops produkter. Den fil som skal oprettes kaldes som tidligere nævnt et product feed, og bruges således til at videresende alle dine webshop produktinformationer til Google Shopping.
Google Shopping Ads fungerer ikke ligesom Google Ads, da du ikke selv kan vælge hvilke søgninger som dine annoncer skal vises på, det vurderer Google selv. Det gør Google ved at scanne dine produktinformationer, og vælger herefter ud fra dit bud og din søgeord relevans, hvilke søgeord/søgetermer din shopping annonce bliver på.
Sådan vises Google Shopping Ads
Er du usikker på om du er stødt på en Google Shopping Ad, eller på hvordan sådan en ser ud? Så er her et eksempel. Google Shopping Ads er kendetegnet ved, at det er annoncer hvor både billeder og pris indgår, ligeledes er annoncerne placeret i toppen eller i højre side af søgeresultatet, det er ikke noget man selv kan bestemme. Disse annoncer vises på samme tid med almindelige Google Ads, så det er altså muligt at køre begge dele, hvilket også giver en stor konkurrencemæssig fordel, da man er mere synlig.
Google Shopping Feed
Nu har du fået en forståelse for Google Shopping Ads, og vi er nu nået til at du skal vide noget om dit Google Shopping Feed. For for at du overhovedet kan køre Google Shopping Ads, har du brug for et datafeed og når vi taler om Google Shopping bruger man ofte betegnelsen Google Shopping Feed, eller bare Shopping Feed.
For at Google kan vise dine produkter, skal dit feed indeholde alle nødvendige data bl.a. titel, pris, tilgængelighed (på lager/udsolgt), link til produktet, link til billedet af produktet mv.
Hvilke attributter som et Produkt Feed skal indeholde, er noget som Google har helt bestemte regler for, hvis ikke dine produkter lever op til alle kriterierne, så vil de ikke blive vist som en Google Shopping Annonce. At oprette et Google Shopping Feed er meget teknisk og kræver at man har styr på webudvikling, så hvis ikke du har styr på det, er det en god ide at alliere sig med en dygtig udvikler.