Samarbejdet mellem InboundCPH og Blockbuster i dag
Siden 2016 har Blockbuster udviklet sig internt. I dag handler samarbejdet med InboundCPH ikke længere om individuelle KPI’er. For Patrick handler det om samspillet på tværs af kanaler, og om at nå de rette KPI’er i fællesskab. For ham er InboundCPH en forlænget arm, der varetager et område, hvor han ikke selv er ekspert.
“I dag har vi fået nogle nye kapaciteter og kompetencer ind, hvor vi i højere grad samarbejder internt og med jer som bureau om at nå vores mål.
Det vigtigste er, at vi skaber noget trafik og awareness omkring de nye filmtitler, som lander hos Blockbuster. Det er vigtigt at få kommunikeret ud til eksisterende brugere, men også nye potentielle brugere, som kommer til via eksempelvis Google. Derfor er det lige så vigtigt for mig at blive holdt opdateret på vores SEO-indsats, da jeg ikke selv er specialist her. Værdien i samarbejdet er centraliseret omkring sparring, og at få de indsigter man skal bruge, så vi sikrer at arbejde hen imod et optimeret samspil mellem alle kanaler”
I dag sikrer InboundCPH at Blockbuster har de rette tekster på sitet, når der kommer nye filmtitler ud.
Der fokuseres på rapportering af KPI’er samt sikring af ongoing maintenance af siden med fokus på SEO-optimering. Men vi er også med på Blockbusters vækstrejse i de Nordiske lande.
“Lige nu får vi rigtig meget ud af de tekster, vi bestiller hos jer. Det har vi ikke ressourcer til selv at producere. Derudover har vi også rapportering sat op sammen med jer, som vi bruger til at sikre, at der er kontinuerlig fremgang. Det er primært organisk synlighed og trafik til sitet, som skal sikre salg i sidste ende. Det er vores KPI’er, som vi bruger jer til at varetage. Det er vigtigt for os.
Vi har derudover rapporter, der sammenligner vores performance med konkurrenterne, så vi kan se, hvor vi gør det godt, og ikke mindst hvor vi kan sætte ind med øget kraft. Det skaber stor værdi for os at vide, om vi er ved at indhente de helt store spillere (konkurrenter) på markedet. Det er sket indtil flere gange, at vi har overhalet nogle store konkurrenter og der har jeres sparring også været virkelig vigtig for os.
Nu prøver vi noget nyt af i Norden, hvor vi har en drøm om at kunne vækste endnu mere. Der har vi blandt andet fået udviklet forskellige søgeordsanalyser for se, hvad der ligger af vækstpotentiale på de gældende markeder og kunne handle på det.”
I 2020 kom Google med en ny opdatering.
Det gik ud over mange hjemmesiders synlighed, heriblandt Blockbusters. Det er brandsluknings øjeblikke som dette hvor den gode relation mellem Blockbuster og InboundCPH har været afgørende for at komme hurtigt tilbage igen.
“Siden opdateringen i 2020 er vi bouncet tilbage med jeres hjælp. Det samme gælder for Norge, Sverige og Finland – hvor det bare er en opadgående kurve for hvor synlige vi er der. Vi vækster ikke kun på synlighed, men også trafik og salg på kanalen. I den årrække vi har brugt jer har vi vækstet væsentligt.”