Video SEO

Der er mange gode grunde til at inddrage videoer i din SEO-indsats. Læs om søgemaskineoptimering af videoer i dette indlæg.

blog-seo-vs-sem

Videoer og SEO

Videoer kan engagere og fastholde brugerne på dit website, og de kan synliggøre dine budskaber i Google Videosøgning. Samtidig viser Google i stigende grad videoer i søgeresultaterne, især hvis videoerne publiceres på en ekstern platform som YouTube, Facebook eller Vimeo. Videoerne vises enten i en særskilt videoboks eller som et mere almindeligt søgeresultat:

Der er således gode grunde til at inddrage videoer i din SEO-indsats. Vores erfaring er dog, at det sjældent kan betale sig at producere videoer, hvis de kun tjener et SEO-formål. Derfor handler arbejdet i højere grad om at udnytte og optimere videoer, du allerede har produceret. Det kan eksempelvis være produktvideoer, webinaroptagelser og videovejledninger.


Optimering af videoer på eget website

Hvis videoer udgør en væsentlig del af dit website, kan det i visse tilfælde være en fordel at hoste videoerne selv, dvs. have dem liggende på din egen webserver og vise dem via din egen videoafspiller. Det giver en større fleksibilitet i forhold til, hvordan du kan integrere videoerne på dit website, og i hvilke formater du kan vise videoerne til dine brugere.

I langt de fleste tilfælde vil det dog være mere hensigtsmæssigt at publicere videoerne på en ekstern platform som YouTube, Facebook eller Vimeo og derefter embedde dem på dit website. Google er mere tilbøjelig til at vise videoer i søgeresultaterne, hvis de ligger på en ekstern platform, og samtidig lægger videoerne dermed ikke beslag på dine serverressourcer og din loadtid.

Hvis du hoster videoerne selv og har et stort antal videoer på dit website, bør du oprette et videositemap på websitet (læs mere på side 30) og opmærke videoerne med struktureret data. Sidstnævnte gælder også, hvis du embedder videoerne på dit website. På den måde giver du Google let adgang til videoerne og nogle få oplysninger om videoerne.

I alle tilfælde gælder det, at Google har svært ved at afkode selve videoindholdet. Du kan hjælpe Google ved at skrive et tekstuddrag eller en egentlig transskription i forbindelse med videoen på dit website. Omgivende tekst giver Google en indikation af indholdet i videoen og øger samtidig sandsynligheden for, at selve siden med videoen opnår en synlighed på Google.

Hvis du embedder videoer fra YouTube på dit website, bør du afkrydse feltet ‘Aktivér udvidet fortrolighedstilstand’, når du henter embedding-koden. Dermed forhindrer du YouTube i at sætte cookies på dit website og indsamle oplysninger om alle dine besøgende. Kun de besøgende, der rent faktisk ser videoen, vil i det tilfælde blive sporet af YouTube.


Optimering af videoer på eksterne platforme

YouTube er den mest udbredte videoplatform og derfor også den, som dette afsnit tager afsæt i. Mange af de samme anbefalinger gør sig gældende for andre platforme, og du kan sagtens publicere dine videoer på flere platforme, hvis det er vigtigt for dig at være til stede på dem alle. Men du opnår sjældent mere synlighed på Google ved at gøre det.

YouTube er ligesom Facebook gratis og giver adgang til et potentielt stort antal brugere. Det gælder ikke i samme grad Vimeo, som til gengæld gør det muligt at skabe dit helt eget videounivers – modsat YouTube og Facebook hvor dine konkurrenters relaterede videoer kan blive vist på dine videosider! Der er altså forskellige fordele ved de forskellige platforme.

Følgende parametre er vigtige for dine videoers synlighed på YouTube:

  • Titel. Skriv en appellerende videotitel (men undgå clickbait).
  • Beskrivelse. Skriv en unik videobeskrivelse på mindst 100 ord. De første cirka 125 tegn inkl. mellemrum vises søgeresultaterne og er derfor særligt vigtige.
  • Tags. Tilføj 3-5 relevante tags til videoen.
  • Tilføj et appellerende thumbnail-billede til videoen.

Derudover har også antal interaktioner (likes, kommentarer og delinger), antal visninger, afspilningstiden for hver afspilning og samlet antal følgere betydning for dine videoers synlighed. Det er ikke nogle parametre, du har direkte indflydelse på, men du kan påvirke dem ved at skabe interessant og delbart videoindhold, som appellerer til din målgruppe.

Det er vigtigt, at de søgeord, en video skal findes på, indgår i videoens titel, tags og flere gange i videobeskrivelsen. Det øger både sandsynligheden for, at videoen bliver fundet på YouTube, og at den bliver vist i søgeresultaterne på Google. Måske har du allerede en umiddelbar fornemmelse for relevante søgeord, men det er ikke desto mindre en god idé at lave en søgeordsanalyse.

Hvis du allerede har lavet en traditionel søgeordsanalyse (se vejledning tidligere i dette kapitel) kan du bruge den, vel vidende at der er forskel på søgeadfærden på Google og YouTube. Det kan sjældent betale sig at lave en søgeordsanalyse specifikt for YouTube-søgninger. Vil du alligevel lave en specifik analyse, kan Ahrefs.com og Analytics-delen i dit YouTube Studio bruges til at kortlægge søgeadfærd på YouTube (sidstnævnte rummer dog kun søgeord, du allerede er synlig på).

Det er endvidere vigtigt, at du i videobeskrivelsen eller i selve videoen opfordrer seerne til at foretage en værdiskabende handling. Det har typisk ikke nogen stor værdi, at brugerne på YouTube ser din video – værdien opstår før i det øjeblik, at brugerne klikker sig ind på dit website, tilmelder sig et nyhedsbrev, foretager et køb, anmelder et produkt eller lignende.

Mark komprimeret

Mark Mølgaard

Partner & Senior SEO Specialist

Se forfatter
svg-left
svg-right

Kom i dialog med os

Har du brug for hjælp til søgemaskineoptimering (SEO), eller overvejer du, om det giver mening for din virksomhed at fokusere på SEO? Kontakt Martino d'Apuzzo og få en uforpligtende dialog om dit SEO-projekt.

martino-figur-komprimeret
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet

    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev
    Udfyld nedenstående og få nyheder om digital marketing