Mere organisk trafik, færre spildte ressourcer: TourCompass' vej til topplaceringer i rejsebranchen
I rejsebranchen starter kampen om kunden ikke ved checkout. Den starter ved den første søgning. TourCompass har sikret sig en stærk position netop dér, hvor de rejselystne begynder at orientere sig. Resultatet er markant vækst i organisk synlighed på de destinationer, der betyder mest for forretningen, uden at budgettet er vokset tilsvarende.
3%
70%
Synlighed på Thailand-søgeord
Top 10
På alle Thailand-søgeord
36%
75%
Synlighed på Costa Rica-søgeord
Projekt
SEO
Branche
Rejsebranchen


“Når man som jeg sidder alene med at skulle løfte SEO-opgaven i en virksomhed, er det guld værd at have en professionel sparringspartner, hvor jeg kan få svar på spørgsmål store som små samt én at diskutere specifikke problemstillinger med. Dels har jeg den daglige kontakt med vores faste specialist, og derudover har vi haft konkrete opgaver, hvor vi har gjort brug af de mere tekniske kompetencer, som InboundCPH også besidder.“
Trine Boesen
SEO & Content Specialist, TourCompass
Fra 3% til 70% på forretningskritiske søgeord. Ikke held. En plan.
De åbenlyse søgeord er taget. Ejer du researchfasen, ejer du kunden.
Inspirationsindhold bygger kendskab og tillid, længe før kunden er klar til at købe.
Sådan voksede samarbejdet sig stærkt
01 Situation: Behov for en struktureret tilgang i et konkurrencepræget marked
TourCompass er et online rejsebureau, der specialiserer sig i oplevelsesbaserede pakkerejser – også kendt som ‘soft adventure’ – til oversøiske destinationer som Thailand, Costa Rica og en lang række andre destinationer verden over. De tilbyder det bedste af to verdener: trygheden ved et rejsebureau kombineret med friheden ved at rejse på egen hånd med udvalgte oplevelser i mindre grupper. Deres primære målgruppe er rejsende på 40+, der drømmer om at opleve verden, men ønsker at overlade planlægningen til erfarne specialister.
Rejsebranchen er præget af enorm konkurrence, og for TourCompass’ one-man SEO-afdeling var der et stigende behov for en ekstern partner til sparring og input. Den konkrete udfordring var at skabe en mere struktureret og målrettet SEO-indsats på tværs af destinationer. Der manglede en klar proces for at identificere, prioritere og udvælge, hvilke destinationer der skulle fokuseres på ud fra potentiale, performance og forretningsmæssig relevans.
Målet var tydeligt: at styrke den organiske synlighed og opnå bedre placeringer på forretningskritiske søgeord for at fange potentielle kunder tidligere i deres researchfase.
02 Proces: Strategiske sprints og kunderejsemapping
For at løse udfordringen lagde InboundCPH og TourCompass en struktureret SEO-strategi baseret på sprints på destinationsniveau. Indsatsen blev bygget systematisk op omkring dybdegående søgeordsanalyser, kunderejsemapping og konkrete contentplaner – efterfulgt af systematisk opfølgning, rapportering og løbende justeringer, så indsatsen hele tiden kunne tilpasses performance og nye muligheder.
“Jeg har lært, at en mere fokuseret og struktureret tilgang til SEO kan gøre en tydelig forskel – særligt det at arbejde i sprint, som hurtigt har givet et boost i synlighed,” fortæller Trine fra TourCompass.
Ved at koble contentarbejdet tættere til hele kunderejsen sikrede vi, at indholdet ikke kun trak trafik, men også gav inspiration, skabte tryghed omkring TourCompass som rejsebureau og hjalp brugeren videre i beslutningsprocessen. En del af det grove arbejde blev sideløbende løftet fra TourCompass over til InboundCPH, hvilket frigav vigtige interne ressourcer. Kombineret med en målrettet linkbuilding-indsats på tværs af markeder har den tætte dialog og løbende optimering været central for at skabe fremdrift og resultater.
Det er netop den kombination af selvstændig eksekvering og åben faglig dialog, der har gjort samarbejdet produktivt. Trine eksekverer selvstændigt på analyser og contentplaner, men bidrager aktivt med egne input og perspektiver – og det gør, at InboundCPH kan fungere som både samarbejdspartner og sparringspartner frem for blot leverandør.
03 Resultat: Markant stigning i synlighed på kritiske destinationer
Den strukturerede sprint-tilgang har skabt mærkbare og dokumenterbare resultater. På forretningskritiske destinationer er TourCompass gået fra meget begrænset synlighed til stærke topplaceringer. For rejser til Thailand er synligheden på de udvalgte søgeord steget fra 3% til hele 70%, og TourCompass ligger nu i top 10 på alle relaterede Thailand-søgeord. Samme tendens ses for Costa Rica, hvor synligheden er løftet fra 36% til 75%.
“Der er områder, hvor det ikke er sandsynligt, at vi kommer til at ligge nr. 1 på de primære salgs-søgeord, men til gengæld kan vi ligge i toppen på relaterede emner i researchfasen. I praksis bliver vi altså mere synlige over for potentielle kunder tidligere i researchfasen,” forklarer Trine.
Samarbejdet har vist, at en strategisk SEO-indsats kan skabe markante resultater, selv i et marked domineret af store konkurrenter. Fremadrettet er ambitionen at forblive nysgerrig på nye tendenser – særligt AI-SEO – og vurdere, hvordan det bedst omsættes i praksis for at fastholde og udbygge den stærke digitale position.
Fra ambition til realisering
Se hvordan vores strategiske indsatser har skabt mærkbare resultater for ambitiøse virksomheder.




