Marketing automation

Marketing automation er software, der effektivt automatiserer dine marketingaktiviteter, så du kan fokusere på at skabe værdi andre steder i virksomheden, mens dele af din marketing er automatiseret. Bliv klogere på dette fantastiske ''værktøj'' i denne artikel.

blog-pogo-sticking

Hvad er marketing automation?

Marketing automation er automatiseret email marketing. Automation betyder simpelt, at tingene bliver sat på autopilot. Det vil sige, at du sætter et system op, som sender de rette e-mails ud på de rette tidspunkter i brugerens rejse. Det kan være en simpel e-mail automation, som blot leverer en velkomstmail, eller et langt mere komplekst system af triggers, segmenteringer og målrettede budskaber.

Fordi e-mail automation er så kraftfuldt et markedsføringsredskab, har udbyderne de senere år udviklet det til at kunne udføre meget detaljerede og specifikke opgaver. Du kan for eksempel sende et nyhedsbrev ud, hvor der er et særligt afsnit, som kun bliver vist til folk, som har trykket på et særligt link. Det hele kan sættes op, så det sker fuldstændig automatisk.

Marketing automation går lidt hånd i hånd med inbound marketing, hvor salg kommer til dig via et content drevet marketingsystem, som er automatiseret. En god marketing automation strategi kan kommunikere med et stort antal leads via personliggjort content til den enkelte potentielle kundes situation, behov og købevillighed.

Dette er muligt, eftersom systemet både er i stand til at tracke og analysere, hvad dine potentielle kunder finder interessant samt, hvor langt de er i købsprocessen via data om deres besøg på dit website.

På den måde har du mulighed for at varme dine potentielle kunder op med målrettet og specifikt indhold – helt automatisk og din salgsafdeling risikerer ikke længere at ringe til kunder for tidligt i købsprocessen. Du kan gøre brug af denne metode uanset, om du er B2B, B2C, har en hjemmeside eller arbejder inden for e-commerce.


Fordele ved marketing automation

Her er nogle af de områder, hvor email automationer ofte har en fordel over andre markedsføringsredskaber.

  • Forbindelse. Intet inden for digital markedsføring er så personligt som en e-mail. Din indbakke er din helt personlige, online postkasse, hvor kun du har adgang. Det gør e-mails til et af de bedste steder at skabe en personlig forbindelse til dine kontakter. Personlig forbindelse er tit en hjørnesten, når det kommer til at varme leads op og gøre dem til købende kunder. Det fordrer også engagement fra modtageren især, hvis du er god til at skrive e-mails, som inddrager modtageren personligt – dette gælder også selvom du sender til en virksomhed, for eksempel inden for B2B-handel.
  • Opmærksomhed. Med e-mail opnår du den “reneste” opmærksomhed fra din kontakt. Der er ingen reklamer, annoncer eller konkurrerende produkter. Der er kun dig og dine budskaber.
  • Konverteringer. E-mail automation konverterer generelt rigtig godt, særligt set i forhold til online annoncering. Det skyldes først og fremmest, at dine abonnenter har tilmeldt sig dit nyhedsbrev netop, fordi de er interesseret i at høre fra dig og købe dine produkter.
  • Fleksibilitet. Du kan tilpasse din e-mail automation fuldstændig, som du vil. Du kan have 10 forskellige velkomstsekvenser, 100 forskellige segmenter samt sende 1.000 e-mails om året. Og indholdet er du helt og holdent herre over. Det er virkelig kun fantasien, der sætter grænser.
  • Omkostning. E-mail automation giver dig generelt billigere salg end anden markedsføring. Det skyldes, at dine abonnenter er brandvarme 0g ofte købsparate leads men også, fordi det hele kan sættes op i automations. Når først grundarbejdet er gjort, behøver du ikke bruge meget tid på at vedligeholde det. Prisen for et godt e-mail automation system er også sjældent høj. Prisen stiger selvfølgelig med mængden af mails, du skal sende og/eller antallet af abonnenter, som du har. Men det samme gør antallet af salg, du lander, så regnestykket vil næsten altid give plus. Og det er ikke noget, man kan tage for givet i andre områder af online markedsføring.

Marketing automation eksempler

Et simpelt eksempel kan være, at dit system blot sender en ”tak for dit download af vores e-bog” eller ”tak for tilmelding til vores webinar”.

Du kan også bygge e-mail automations op, hvor et sign up til dit nyhedsbrev aktiverer, at din platform automatisk sender et relevant mailflow med specifikt indhold til den enkelte potentielle kunde. Formålet er med udgangspunkt altid, at varme den potentielle kunde op til et salg.

Eksempler herpå kan være:

  • En kvinde søger på Google efter svar på et spørgsmål, som hun har om online marketing. Her falder hun over dit website der ligger som en af de øverste links i søgemaskinen, eftersom du heldigvis har skrevet en god SEO-tekst, der matcher hendes svar. Hun trykker på dit link og læser.
  • I en pop-up nede i venstre hjørne kan hun se, at du lige nu tilbyder et gratis webinar om selvsamme emne. Hun skal blot kvittere med hendes mailadresse for at reservere en plads. Det vil hun meget gerne deltage i, så hun accepterer vilkårene.
  • Fordi du har et automatiseret system, så sender du hende automatisk en e-mail med informationer om det pågældende webinar.
  • Ikke så mange dage efter det afholdte webinar så sender dit system en ny automatisk mail til den samme kvinde, der eksempelvis kan tilbyde hende et gratis uddrag af din nye bog om marketing. Hun lærte meget på dit webinar, så det siger hun ikke nej tak til.
  • Idet hun trykker på ”ja tak” knappen, sender dit system automatisk en mail i stil med, ”tak for dit download – her er e-bogen”.
  • Efterfølgende kan dette lead blive overdraget til en salgsafdeling, der kan ringe kvinden op og sælge den fulde udgave af din nye bog, eller også kan dit automationssystem selv gøre det resterende arbejde for at varme kvinden op til at købe hele din nye bog online.
  • Da kvinden signede op med hendes mailadresse, så startede det automatiserede mailflow. Formålet her var at varme hende op med målrettet indhold til, at hun til sidst ender med at købe hele din nye bog. Det er altså et salg til en kvinde, der blot søgte et svar på Google om marketing, som nu er endt med at blive din kunde.

Hvordan kommer jeg i gang med marketing automation?

Din første opgave bliver at bygge rigtig gode workflows op, der indeholder kvalitetsindhold som dit automationssystem kan anvende, når det skal sende specifikt og målrettet indhold ud til dine potentielle kunder.

Derefter skal du vælge en udbyder

Der findes flere forskellige automation platforme, som du kan gøre brug af. De fleste samler alle marketingindsatser på én platform, hvilket kan være en stor fordel. På den måde kan du nemt få et 360 graders perspektiv over dine potentielle kunder, der skal varmes op til at købe dit produkt eller din service. Det er også muligt at hyre enten et bureau eller en specialist til dette arbejde, men det er også muligt at udføre det selv. For at gøre det mest overskueligt har vi samlet de mest anvendte marketing automation tools.

  • HubSpot –  Nok den mest populære platform, som du kan anvende til din marketing automation, hvis du er en B2B virksomhed. Denne udbyder har ligeledes samlet alle værktøjer, du behøver i ét system såsom CRM, CMS, blogging, e-mail marketing, SEO, social media management og salgsstyring.
  • Active Campaign – Til forskel fra HubSpot er Active Campaign en kundefokuseret automation platform der er med til at skabe bedre relationer mellem en virksomhed og deres kunder. Derudover er Active Campaign en god platform at benytte til at opbygge sin email marketing i.
  • Mailchimp – Også en af de mest populære platforme at anvende til marketing automation. Den har mange af de samme automation tools som både HubSpot og Active Campaign, dog er Mailchimp rigtig god at bruge, da programmets interface gør det nemt for alle at bruge programmet uanset, om man er rutineret eller ej med at opsætte automations.

Ofte stillede spørgsmål om marketing automation

Hvad er marketing automation?

Marketing automation er automatiseret e-mail marketing, hvor man opsætter et system der sender e-mails ud til dine kunder på tidspunkter du selv kan planlægge.

Hvad kan jeg bruge marketing automation til?

Marketing automation kan bruges på mange måder, men de mest anvendte er at holde ens kunder opdateret med relevant viden og information om din virksomhed såsom nyhedsbreve, auto-replies om tak for download af gratis e-bog eller reklamere med indhold som kunden muligvis kan være interesseret i at købe.

Hvilke fordele er der ved marketing automation?

Nogle af de store fordele ved marketing automation er du kan skabe bedre forbindelser til dine kunder, større chance for konverteringer fra kunder og omkostningen er generelt lav.

Hvilken udbyder skal jeg vælge til min marketing automation?

Der findes mange forskellige automation udbydere, som hver har deres kvaliteter. De fleste automation platforme er generelt nemme at bruge, så du behøver ikke at hyre et bureau. Nogle er de mest anvendte automation udbydere er Hubspot, Active Campaign og Mailchimp.

23_3666 (Fritlagt)

Philip Tovborg

Partner & Strategy Director

Se forfatter
svg-left
svg-right

Kom i dialog med os

Har du brug for hjælp til marketing automation, eller overvejer du, om det giver mening for din virksomhed at fokusere på marketing automation? Kontakt Philip Tovborg og få en dialog om dit projekt.

23_3666 (Fritlagt)
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet

    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev
    Udfyld nedenstående og få nyheder om digital marketing