SEO-rådgivning

Strategisk SEO-rådgivning

Forudsætningen for, at I opnår succes med søgemaskineoptimering (SEO), er en gennemarbejdet SEO-strategi. Strategien skal tage udgangspunkt i jeres mål og succeskriterier, bygge på en viden om jeres målgruppe, være konkret og handlingsorienteret og være forankret på alle niveauer i virksomheden.

Ved at involvere alle interessenter i virksomheden – fra direktion og ledelse over salg og marketing til it og kommunikation – sikres en målrettet og holdbar SEO-indsats, der skaber mærkbare resultater. En effektiv SEO-strategi indeholder klare målsætninger, konkrete arbejdsopgaver (baseret på analyser af jeres website, målgruppe og konkurrenter), opkvalificering af jeres medarbejdere og løbende evaluering.

Få hjælp til at opnå succes med SEO

InboundCPH kan ikke lave en SEO-strategi for jer – vi kan udarbejde en strategi med jer. Vi sætter os grundigt ind i jeres virksomhed, jeres produkter eller ydelser, jeres branche og jeres udfordringer med henblik på at kunne give jer den rådgivning og den sparring, der er nødvendig for, at I kan opnå jeres mål. Vi vægter den personlige relation højt, for afkastet af samarbejdet øges, jo bedre vi kender hinanden.

Vores strategiske tilgang er analytisk og grundig, og gennem samtaler med de forskellige niveauer i virksomheden sikrer vi en solid forankring af SEO-strategien, der skaber varige resultater. Vores SEO-rådgivning og -metoder er gennemprøvede og baserer sig på faglige og praktiske erfaringer skabt helt tilbage fra 1998, hvor SEO blev introduceret i Danmark.

Kontakt osSEO-potentialeanalyse

Aller Media

1 million unikke besøgende

Strategisk rådgivning, uddannelse af mere end 200 medarbejdere og struktureret linkbuilding har gjort Aller i stand til at fastholde 1 million unikke besøgende om måneden. Læs mere.

Det siger vores kunder

En engageret sparringspartner

Med InboundCPH får I en personlig og engageret sparringspartner, der rådgiver jer professionelt om jeres eksisterende og fremadrettede SEO-arbejde med henblik på at sikre jer et øget afkast. Vi giver jer en solid forståelse for, hvordan SEO fungerer, og vi giver jer konkret, forståelig vejledning til, hvordan I fremadrettet kan arbejde målrettet og struktureret med SEO i det daglige.

Vi sætter os grundigt ind i jeres virksomhed og jeres kunder, vi møder jer personligt, og vi står naturligvis løbende til rådighed på mail, telefon og skype, hvis I har spørgsmål. En aftale baseret på konsulenttimer kan selvfølgelig også kombineres med målrettet linkbuilding og indholdsoptimering fra vores side.

Vores SEO rådgivning omfatter

Vores SEO rådgivning kan omfatte følgende alt efter jeres ønsker og behov:

  • Strategi. Vi hjælper jer med at opstille klare mål for jeres SEO-arbejde, og vi hjælper jer med at udarbejde en konkret strategi for at opnå de mål, I går efter. I får konkrete og anvendelsesorienterede råd og forbedringsforslag, I kan bruge i jeres daglige arbejde.
  • Analyser. Forudsætningen for en succesfuld SEO-strategi er, at I kender jeres målgruppe og ved, hvordan I engagerer dem. Vi hjælper jer med at foretage de analyser, der sikrer jer den optimale viden forud for jeres SEO-arbejde. Læs mere om vores SEO-analyser.
  • Vejledning. Vi kan udarbejde konkrete retningslinjer for arbejdet med linkbuilding og indholdsoptimering, der sikrer jer, at jeres tiltag giver det maksimale udbytte. Vi følger selvfølgelig med, når I påbegynder jeres arbejde med henblik på løbende at give jer feedback på jeres output.
  • Global markedsføring. Vi og vores udenlandske samarbejdspartnere kan hjælpe og rådgive jer, hvis I ønsker at nå målgrupper uden for Danmark. En målrettet, international SEO-strategi sikrer jer øget trafik og flere kunder på alle jeres markeder.
  • Software-anbefalinger. Der findes hundredevis af forskellige SEO-værktøjer på nettet. Vores SEO-specialister står klar til at hjælpe jer med at træffe de rette valg, når I skal købe nyt software, så er I sikre på at få lige præcis de værktøjer, der passer til jeres behov og budget.
  • Migrerings-support. Det kan være en nervepirrende process at relancere og migrere et website, for der er mange ting, der kan gå galt undervejs. Vores migreringseksperter kan hjælpe jer med at sikre, at jeres migrering forløber smertefrit, så I ikke mister værdifuld synlighed i søgemaskinerne.

Undervisning i søgemaskineoptimering

Foruden vores SEO-rådgivning tilbyder vi målrettede uddannelsesforløb for jeres medarbejdere. Vi giver jer en solid forståelse for, hvordan SEO fungerer, og hvorfor det er værd at bruge tid på, og vi giver jer konkret vejledning til, hvordan I kan styrke jeres arbejde med linkbuilding og indholdsoptimering.

Vi sørger for at uddanne alle relevante medarbejdere i firmaet, så I er optimalt klædt på til arbejdet med SEO. I bestemmer naturligvis selv, i hvor høj grad vi skal involvere os i jeres SEO-arbejde, og hvad I ønsker at lære mere om. Læs mere om vores kurser og seminarer.

Audi

600% øget trafik

600% mere trafik fra Google og en langt stærkere markedsposition inden for firmabiler er blot nogle af de resultater, Audi har opnået som følge af vores omfattende arbejde med søgemaskineoptimering. Læs mere.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, tips og tricks om online marketing, søgemaskineoptimering og InboundCPH.

HVORFOR VÆLGE OS?

Høj kundetilfredshed

95% af vores kunder vælger at fortsætte samarbejdet med os efter første kontrakts udløb. Vi er stolte over at have leveret målbare og varige resultater for digitalt ambitiøse virksomheder som Spies, Aller, Berlingske Media, Stylepit, BRFkredit og Audi.

20 års erfaring

Med 20 års erfaring er vi blandt de mest erfarne i SEO-branchen. Vores SEO-rådgivning er gennemprøvet og baserer sig på erfaringer skabt helt tilbage fra 1998, hvor SEO blev introduceret i Danmark. Vi holder os konstant på forkant med den nyeste viden.

Fuld gennemsigtighed

Vi anvender dokumenterede SEO-strategier, og vi arbejder med fuld gennemsigtighed, så I har fuld indsigt i vores arbejde og de resultater, vi skaber. Tillid, tilfredshed og gennemsigtighed er nøglefaktorerne for de beslutninger, vi træffer sammen.

Personligt engagement

Vi er ikke en leverandør, men en samarbejdspartner, der går op i jeres projekter med ild og sjæl. Vi engagerer os 100% i jeres virksomhed, så vi kan give jer individuelt tilpasset SEO rågivning og mere effektivt gøre jer i stand til at indfri jeres mål.

Virksomheder vi gør en forskel for