Hvad er AI-SEO?
AI SEO (Artificial Intelligence Search Engine Optimization) er den samlede disciplin at optimere en virksomheds digitale synlighed, så den bliver anbefalet og citeret af AI-drevne søgemaskiner, samtidig med at den klassiske Google-synlighed bevares og styrkes.
Hvor klassisk SEO handler om at rangere højt i Googles organiske resultater, handler AI SEO om at overbevise en sprogmodel om, at jeres indhold er det mest troværdige og relevante svar på brugerens spørgsmål. Det kræver en dyb forståelse for, hvordan AI-modeller henter, vurderer og syntetiserer information, og det kræver en indholds- og autoritetsstrategi, der er designet specifikt til den nye virkelighed.
AI SEO er ikke en erstatning for klassisk SEO. Det er en udvidelse, der sikrer, at jeres investeringer også bærer frugt i den kanal, der vokser hurtigst.
Hvorfor AI SEO er blevet forretningskritisk
Søgelandskabet gennemgår den største forandring siden Googles lancering. Fire tendenser peger i samme retning:
Den nye virkelighed i tal (april 2026)
Disse tal fortæller samlet en klar historie: Flere og flere kunder træffer beslutninger i dialog med AI, ofte uden at besøge en hjemmeside. De der gør besøg deres research mere målrettet og er længere fremme i købsprocessen, når de ankommer. Virksomheder, der ikke nævnes i AI’ens svar, mister ikke bare trafik, men de mister også muligheden for at være med i overvejelsen i det hele taget.
Branchen forudser at AI-søgninger vil overhale klassisk Google-søgning inden 2028. Det giver jer et vindue på få år til at opbygge den autoritet, der skal til for at være synlig i den nye virkelighed.
AI ændrer “the messy middle”
Googles koncept “the messy middle” beskriver den rodede fase i kunderejsen mellem den første impuls og selve købet, hvor kunden researcher, sammenligner, vurderer og skifter mening flere gange. Historisk har denne fase foregået på tværs af Google-søgninger, blogindlæg, anmeldelser og sammenligningssider.
AI flytter en stor del af denne proces ind i samtaler med ChatGPT og lignende assistenter. Kunderne spørger AI om anbefalinger, sammenligner produkter, beder om fordele og ulemper og bygger en short-list inden de overhovedet besøger jeres website. For jer som virksomhed betyder det, at hvis I ikke er en del af AI’ens svar, er I heller ikke en del af beslutningsprocessen.
Forskellen på klassisk SEO og AI SEO
De to discipliner har samme mål — digital synlighed — men de kræver forskellige værktøjer, signaler og målepunkter. Tabellen herunder viser hvor forskellene ligger:
| Parameter | Klassisk SEO | AI SEO |
|---|---|---|
| Primært mål | Høj placering i organiske resultater | Blive citeret som kilde i AI-svar |
| Indholdsformat | Lange, søgeordstætte tekster | Præcise, spørgsmålsbaserede svar-blokke |
| Søgeordstype | Korte head terms (“SEO bureau”) | Lange konversationelle spørgsmål |
| Succes-KPI | Klikrate (CTR) og organisk trafik | Share of Voice i AI-svar |
| Vigtigste signaler | Backlinks og intern linkstruktur | Schema Markup og E-E-A-T-signaler |
AI-Search, AEO, GEO og LLMO — nøglebegreberne forklaret
Gennem den seneste tid er der dukket flere forskellige termer op, som alle beskriver arbejdet med at styrke tilstedeværelsen i AI-drevne søgninger. AI SEO vinder frem som det overordnede paraplybegreb, men ved siden af findes en række mere specifikke termer, man støder på i praksis. Nogle beskriver discipliner, andre beskriver tilgange, og en enkelt beskriver en teknik, som I bør holde afstand fra. Her er de vigtigste:
Selve søgeadfærden
Paraplybegrebet for alle AI-drevne søgeoplevelser: ChatGPT, Google AI Overviews, Perplexity, Gemini og lignende. Hvor AI SEO er disciplinen, er AI-Search selve fænomenet, altså den kanal, der optimeres til.
AI-centreret SEO-strategi
Den strategiske tilgang hvor AI er central både som mål og som metode: I optimerer til AI-søgemaskinerne, samtidig med at AI-værktøjer er integreret i selve arbejdet, fra analyse og research til indholdsproduktion og løbende optimering. Skrivemåden med bindestreg understreger, at AI er i centrum af hele SEO-indsatsen.
Answer Engine Optimization
Disciplinen at strukturere indhold, så det let identificeres og citeres som direkte svar af AI-modeller og stemmeassistenter. Fokus på præcise svar-blokke, logisk H1-H3-struktur og omfattende Schema Markup.
Generative Engine Optimization
Den mere specifikke disciplin at optimere indhold til generative AI-søgemaskiner som Google AI Overviews og Perplexity. Tæt beslægtet med AEO, men med større fokus på semantisk dybde og den generative syntese.
Large Language Model Optimization
Arbejdet med at optimere indhold og teknisk infrastruktur til at blive citeret af store sprogmodeller som ChatGPT, Gemini og Claude. LLMO favner både AEO og GEO under ét tag.
Masseproduktion af sider (pas på)
Teknikken at generere hundredvis eller tusinder af landing pages automatisk ud fra datasæt, eksempelvis “bedste [produkt] i [alle byer]”. Kan bruges legitimt af de største dataplatforme, men misbruges ofte til at skabe tynde, generiske sider i skala. Google rammer i stigende grad denne praksis som “scaled content abuse”, og AI-modellerne citerer sjældent programmatic-sider, fordi de mangler semantisk dybde og troværdighedssignaler. En risikabel genvej, der sjældent betaler sig.
I praksis overlapper de fleste af begreberne betydeligt, og terminologien er stadig under udvikling. Det vigtigste er ikke at holde dem skarpt adskilt, men at forstå, at seriøs AI-synlighed altid bygger på den samme grundsubstans: indhold struktureret med præcision, troværdige signaler og reel autoritet i marked. Genveje som programmatic SEO lover hurtige resultater men underminerer netop de signaler, der skal til for at blive valgt af både Google og AI-modellerne.
Sådan træffer AI-modellerne deres valg
Når en bruger stiller et spørgsmål til ChatGPT eller Google AI Overviews, sker der tre ting i løbet af sekunder:
Spørgsmålet splittes op
AI’en bryder spørgsmålet ned i flere delforespørgsler, så den kan dække alle nuancer. Ét spørgsmål bliver til 5-10 interne søgninger.
Kilderne vurderes
AI’en finder de mest troværdige og relevante kilder baseret på E-E-A-T-signaler (Experience, Expertise, Authoritativeness, Trustworthiness).
Svaret sammensættes
De udvalgte kilder syntetiseres til ét samlet svar, ofte med kildehenvisninger. Kun de virksomheder, der citeres her, får synlighed.
Fan-out-processen har en vigtig konsekvens: AI’en skal kunne genkende og forstå jeres indhold på tværs af mange forskellige formuleringer af samme spørgsmål. Det er derfor semantisk dybde og spørgsmålsbaserede indholdsstrukturer er så vigtige. I skal kunne matche spørgsmålet, uanset hvordan det stilles.
Bias, heuristikker og hvordan AI træffer anbefalinger
AI-modeller er trænet på menneskelig tekst og arver derfor menneskelige beslutningsmønstre. Tre af disse mønstre påvirker direkte, hvem der bliver anbefalet:
- Authority bias: AI vægter kilder med navngivne eksperter, officielle organisationer og veldokumenterede credentials højere end anonyme indlæg.
- Social proof: Virksomheder der omtales positivt på tværs af mange uafhængige kilder (medier, fora, anmeldelser, LinkedIn) opfattes som mere pålidelige.
- Kategori-heuristik: Når AI bliver bedt om at nævne “de bedste X”, henter den ofte virksomheder der tydeligt er associeret med kategorien på tværs af internettet, ikke nødvendigvis de objektivt bedste.
Det betyder, at AI SEO ikke kun handler om indhold på jeres egen hjemmeside. Ekstern omtale, digital PR, stærke citater og autoritet i branchen spiller en afgørende rolle. En virksomhed der kun optimerer onsite, men ikke bygger ekstern autoritet, vil have svært ved at bryde igennem.
De tre søjler i AI SEO-arbejdet
AI SEO-arbejdet kan opdeles i tre søjler, som alle skal være på plads for at indsatsen lykkes. Ingen af dem virker alene, og det er samspillet mellem dem, der afgør, om I bliver valgt eller overset af AI-modellerne.
Query portfolio
Kortlægningen af de spørgsmål, I skal være synlige på. En stærk query portfolio fokuserer på de forespørgsler, jeres kunder reelt stiller til AI (ikke de søgeord, I plejede at ranke på i Google), prioriterer dem efter kommerciel værdi og sporer dem løbende. Uden en defineret portfolio optimerer I mod alt og intet samtidig.
Onsite: Optimering og berigelse
Arbejdet på jeres eget website: omstrukturering af eksisterende sider til spørgsmålsbaserede svar-blokke, implementering af Schema Markup, opbygning af E-E-A-T-signaler (navngivne forfattere, eksterne kildehenvisninger, fagligt sprog) og tilføjelse af semantisk dybde. I mange tilfælde handler det om at forædle det indhold, I allerede har, til at være citerbart, ikke om at skabe helt nyt.
Offsite: Digital PR og brand mentions
Alt det, der sker uden for jeres eget site: omtale i branche- og nichemedier, citater i pressedækning, ekspertindlæg på autoritative platforme, LinkedIn-posts fra navngivne eksperter og partnerskaber. Det er det, der styrker AI-modellernes opfattelse af jer som en troværdig aktør i kategorien, og som forbinder jeres brand med de intentioner, kunderne har, når de spørger.
En virksomhed, der kun arbejder med én af søjlerne, får sjældent det fulde udbytte. Onsite uden offsite mangler autoritetssignalerne, der skal til for at blive valgt. Offsite uden onsite har ingen indgang at lede trafikken til. Og begge dele uden en skarp query portfolio ender med at optimere i retninger, der ikke skaber kommerciel værdi.
Hvordan måles AI SEO? Share of Voice som ny KPI
I klassisk SEO måles succes i placering og klikrate. I AI SEO er den vigtigste KPI Share of Voice (SoV), som udtrykker hvor stor en andel af relevante AI-svar jeres brand nævnes i.
Hvis for eksempel 100 potentielle kunder spørger ChatGPT om anbefalinger til et leverandør-område, og jeres brand nævnes i 35 af svarene, har I en Share of Voice på 35%. Det tal er målbart, kan tracks over tid, og det korrelerer stærkt med den kommercielle værdi af AI-kanalen.
Ved siden af Share of Voice følger man også referencetrafik fra AI-platforme, kvaliteten af leads der kommer gennem AI-kanalen og udviklingen i jeres klassiske organiske performance. Sammen giver disse målinger et komplet billede af effekten.
Kan AI SEO kvantificeres kommercielt?
Ja. Share of Voice er et stærkt udgangspunkt, men den fortæller ikke i sig selv, hvor den kommercielle værdi ligger. Det gør den først, når den kobles sammen med eksisterende data fra Google Ads, Google Analytics og Google Search Console.
Ved at se på hvilke søgetermer der bydes på i Ads, hvilke der genererer impressions og klik i Search Console, og hvilke der konverterer bedst i Analytics, får vi et billede af hvor den reelle forretningsværdi ligger. Når disse datakilder kombineres med målingen af jeres AI-synlighed, står det klart, hvilke termer og områder der skal prioriteres for at skabe størst effekt på omsætning og leads.
Hvor er der købekraft?
Viser hvilke søgetermer konkurrenterne byder på, og hvor CPC’en er høj. Et højt CPC er en stærk indikator på, at termen har kommerciel værdi, også selvom den endnu ikke driver organisk trafik til jer.
Hvor står I i dag?
Viser hvilke organiske søgninger der allerede driver impressions og klik til jer, og hvor I er placeret. Giver grundlag for at identificere, hvor der er mest at vinde, eller tabe, ved AI-søgemaskinernes fremmarch.
Hvad konverterer reelt?
Viser hvilke sider, trafikkilder og kampagner der reelt leverer leads og omsætning. Afdækker hvilke områder af forretningen der har størst værdi pr. besøgende, og hvor AI-synlighed dermed betaler sig bedst.
Resultatet er, at AI SEO ikke bliver et abstrakt synlighedsprojekt, men en målbar indsats bundet direkte op på forretningens KPI’er. I ved hvad I får for investeringen, og I kan justere løbende efter hvad der reelt virker kommercielt.
Brand-søgninger: Den skjulte gevinst ved øget AI-synlighed
Ved siden af Share of Voice og koblingen til Ads, Search Console og Analytics findes der en mere subtil, men stærkt målbar effekt af AI SEO-arbejdet: stigende brand-søgninger. Det er en af de klareste indikatorer på, at AI-synligheden reelt rykker noget i kundernes bevidsthed.
Mekanikken er enkel. I komplekse kunderejser, særligt i B2B, bruger kunderne dage, uger eller måneder på research, før de beslutter sig. Når de undervejs spørger ChatGPT, Perplexity eller Google AI Overviews om anbefalinger i jeres kategori, og jeres brand nævnes gentagne gange, havner I på kundens mentale “nettoliste” — den korte liste af leverandører, der reelt kommer i betragtning.
Mekanismen her kaldes ofte intent-baseret branding. Klassisk brand-arbejde kræver stor eksponeringsfrekvens over lang tid for at flytte opfattelser. AI-eksponering rammer derimod præcist i det øjeblik, hvor kunden er i aktiv research-mode og mest modtagelig for nye navne. Jo oftere I nævnes i AI-svar på relevante forespørgsler, desto større er sandsynligheden for, at I ender på kundens shortlist, ikke som abstrakt brand awareness, men som en reel, aktivt overvejet leverandør.
Derfra følger en forudsigelig adfærd. Kunden søger jeres brand direkte på Google, ikke den generiske kategori, men jeres virksomhedsnavn, for at besøge websitet, læse cases og tage den næste beslutning. Den adfærd er direkte målbar:
- Google Search Console viser stigning i impressions og klik på branded queries (jeres virksomhedsnavn og variationer heraf)
- Google Analytics viser stigning i direct traffic og i sessioner fra brugere, der ankommer via brand-søgninger
Det betyder, at effekten af AI SEO-arbejdet ikke kun viser sig i Share of Voice. Den arbejder også indirekte gennem klassisk søgedata, som en forstærket brand awareness, der stammer fra at være den anbefalede mulighed i AI-samtalen. Brand-søgninger har typisk markant højere konverteringsrate end generiske søgninger, fordi kunden allerede har dannet sig en mening om jer, inden de klikker.
Sådan kommer I i gang med AI SEO
En seriøs AI SEO-indsats følger en struktureret rækkefølge. Rækkefølgen betyder noget, fordi hvert skridt bygger på det foregående:
Baseline-analyse
Kortlæg jeres nuværende Share of Voice. I kan ikke forbedre det, I ikke måler.
Teknisk AI-readiness
Sikr at AI-crawlere kan finde, læse og citere jeres indhold. Schema Markup og crawlability er fundamentet.
Indholdsoptimering
Optimere og berige eksisterende indhold til spørgsmålsbaserede svar-blokke der indeholder de forespørgsler kunder typisk stiller i deres købsrejse.
Autoritetsopbygning
Byg ekstern omtale, digital PR og citerbare ressourcer der styrker jeres position i AI’ens træningsdata og realtime-opslag.
Løbende måling
Track Share of Voice, referencetrafik og lead-kvalitet. AI-landskabet ændrer sig hurtigt, så indsatsen skal justeres løbende.
Gør det selv eller samarbejd med et AI SEO bureau?
Nogle virksomheder vælger at bygge AI SEO-kompetencen op internt. Det er en fuldt legitim tilgang, især hvis I har et stort marketingteam med ressourcer til at følge et felt i konstant udvikling. Men der er fire grunde til, at mange virksomheder vælger at samarbejde med et specialiseret AI SEO bureau i stedet:
Tempoet i feltet
AI-søgning ændrer sig hver måned. Modeller opdateres, algoritmer finjusteres og best practice flytter sig. Et specialiseret bureau arbejder dagligt med feltet og omsætter de nye indsigter til jer, hvor et internt team uundgåeligt vil sakke bagud.
Værktøjer og datagrundlag
Seriøs Share of Voice-måling kræver enten dyre SaaS-licenser eller egenudviklede analyseplatforme, ingen af delene er rentable for en enkelt virksomhed. Et bureau fordeler omkostningen på mange kunder og giver jer adgang til data, I ellers ikke ville have.
Erfaring på tværs af brancher
Et bureau ser hvilke strategier der fungerer på tværs af markeder, sprog og brancher. Den erfaring oversættes til jeres kontekst og sparer jer for mange af de fejltagelser, man ellers skal igennem på egen hånd.
Ansvarlighed og kvalitetskontrol
Uden erfaring er det let at falde i fælderne: AI-genereret indhold uden faglig validering, oversete tekniske signaler eller ren spam-taktik, der rammes af Googles sanktioner. Et bureau står inde for kvaliteten og sikrer, at det der publiceres i jeres navn kan bære.
Den mest effektive model for de fleste virksomheder er et hybridsamarbejde: Bureauet leverer strategi, Share of Voice-måling og det tunge fundament, mens jeres interne team løbende overtager mere af den daglige drift. Det giver jer ekspertise uden at skabe afhængighed.
Vil I vide mere om et AI SEO-samarbejde?
Læs mere om, hvordan vi som AI SEO bureau hjælper virksomheder med at blive anbefalet i ChatGPT, Google AI Overviews og Perplexity, eller tag fat i os direkte for en uforpligtende dialog.


