Søg

Rich snippets: Vejen til øget synlighed og flere klik

Rich snippets er supplerende information, der vises i nogle af søgeresultaterne på Google, f.eks. anmeldelser af en restaurant. Hvis du tilføjer rich snippets til dine søgeresultater, giver det mere information til brugeren samtidig med, at det tiltrækker brugerens opmærksomhed. Rich snippets er ikke en decideret ranking-faktor, men en faktor der kan hjælpe dig til at skille dig ud på Googles søgeresultater samt øge din CTR (click-through rates).
Henning Madsen
Henning Madsen
Founder, CEO & Chief SEO Strategist

Hvad er rich snippets så helt præcist?

Som tidligere nævnt er rich snippets ekstra information på søgeresultater på Google. Der er forskellige typer rich snippets, bl.a. anmeldelser, priser på produkter, lagerbeholdning af produkter, tilberedningstid og antal kalorier på opskrifter, events mv. Nedenfor ses et eksempel på rich snippets, hvis man søger på “jordbærtærte” på Google:

Visuelt eksempel på Rich Snippets

Det øverste søgeresultat er inklusiv rich snippets, hvor der er relevant information såsom en anmeldelse af opskriften, tilberedningstid samt antal kalorier. Det nederste søgeresultat er uden rich snippets, og det er tydeligt at se, at søgeresultatet med rich snippets er mere appellerende for brugeren at klikke på.

Hele idéen med rich snippets er altså, at det skaber mere opmærksomhed i søgeresultaterne, så du nemmere kan skille dig ud fra konkurrenterne – og i sidste ende resulterer det ofte i flere klik til dit website, da søgeresultatet bliver mere visuelt attraktivt.


Hvem kan gøre brug af rich snippets?

Rich snippets kan bruges af alle virksomheder, men er især relevant for virksomheder, der sælger et produkt eller en ydelse. Derudover er det også relevant for virksomheder, der tilbyder opskrifter, videoer, artikler mv. I disse tilfælde kan rich snippets skabe større opmærksomhed og resultere i flere klik til dit website.


Hvordan implementerer man rich snippets?

For at fremhæve relevant information og indhold fra dit website i et søgeresultat, kræver det, at kodningen af din indholdsside er struktureret data, så Google kan forstå konteksten af din data (du kan læse meget mere om struktureret data her). På denne måde ved Google, at det er noget indhold, der kan vises som rich snippets – der er dog ingen garanti for, at det bliver vist som rich snippets, da det er noget, Google beslutter.

Hvis du vil teste dine strukturerede data, kan du med fordel anvende Googles test af udvidede resultater, som giver et overblik over hvilke udvidede resultater, der kan genereres af de strukturerede data, som din hjemmeside indeholder.

Hvis du vil vide mere om den tekniske implementering af rich snippets, så kan du læse mere her.

Er du blevet nysgerrig og ønsker en øget klikrate til dit website? Så kan vi tage en uforpligtende snak. Kontakt os på info@inboundcph.dk

Henning Madsen
Henning Madsen
Founder, CEO & Chief SEO Strategist
FÅ MERE VIDEN

Relaterede guides

Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel . Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

Step 1 / 3

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet