Hvad er en SEO-konkurrentanalyse?
En SEO-konkurrentanalyse er en sammenligning af jeres SEO-indsats med et øjebliksbillede af jeres vigtigste konkurrenters SEO-indsats. Konkurrenterne er ikke nødvendigvis de virksomheder, I er i direkte konkurrence med, eller de virksomheder I til daglig anser som jeres konkurrenter. Det kan være alle websites, der af den ene eller anden grund har gode placeringer i søgeresultaterne.
Konkurrentanalysen gør det muligt at måle jer direkte op mod jeres konkurrenter, og den giver os værdifuld indsigt i jeres konkurrenters strategier og metoder. På den baggrund kan vi lægge en effektiv SEO-strategi for, hvordan I kan blive mere synlige på Google end jeres konkurrenter.
Prøv vores konkurrentanalyseværktøj
Med vores gratis analyseværktøj kan du få et hurtigt indblik i dine væsentligste konkurrenter på Google og sammenligne dine SEO-mæssige styrker og svagheder.
Konkurrentanalysens indhold
SEO-konkurrentanalysen giver viden om:
- hvem jeres primære konkurrenter er online
- hvor stor synlighed jeres konkurrenter har i søgemaskinerne
- hvilke søgeord og søgefraser jeres konkurrenter bliver fundet på
- hvilke placeringer jeres konkurrenter har på de pågældende søgeord
- hvilke budskaber jeres konkurrenter bruger i søgeresultaterne
- hvem der linker til jeres konkurrenters websites
- hvilke strategier og metoder jeres konkurrenter benytter sig af.
Analysen giver os en værdifuld indsigt i jeres konkurrenters strategier, metoder og synlighed, så vi kan hente inspiration og viden til vores eget arbejde, og så vi løbende kan måle og tilpasse vores arbejdsindsats herefter. Konkurrent- og markedsanalysen inkluderer typisk både en søgeordsanalyse og en linkanalyse af jeres konkurrenter.
Kontakt os for at høre mere om konkurrentanalysen.