Search
Job i København

Marketingkoordinator

Opslået: 11. september 2025
Ansøgningsfrist: 20. september 2025

 

Bliv den resultatskabende, strukturerede kraft, der tæmmer vores kreative kaos

Drives du af at skabe resultater? Om det er at bygge en marketing-motor, der skaffer brandvarme inbound leads, eller øge en maildatabase med 5.000 subscribers, tænker du: “Den fikser jeg sgu da – easy peasy.”

Er du træt af corporate bullshit og marketing-snak, der ikke kan mærkes på bundlinjen? Har du en pen, der er skarpere end en Katana, OG en hjerne, der tænker i funnels, growth hacking og performance marketing? Så er det dig, vi leder efter.

Hos InboundCPH leder vi ikke bare efter en marketing koordinator. Vi leder efter vores nye omdrejningspunkt: En marketinghjerne, der forstår, at marketing skal skabe varme leads og understøtte salget direkte. Du arbejder strategisk og handlingsorienteret for at skabe dokumentérbare resultater.

Dine våben: Fra skarp pen til teknisk eksekvering

Glem alt om vage opgaver. Her er, hvad din hverdag primært kommer til at bestå af (ca. 70 %):

    • Du skriver e-mails, der rent faktisk bliver læst: Du bliver mester bag vores ugentlige mails til subscribers. Det er ikke bare nyhedsbreve; det er skarpe invitationer til webinarer, værdifulde trends & tips og knivskarpe e-mail flows, der konverterer. 
    • Du driver aktiviteter og planlægger: Webinarer, podcast, vodcast, seminarer, m.m.
    • Du ejer vores lead-generering: Du bliver mester bag vores funnels og knivskarpe e-mail flows, der konverterer. I HubSpot bygger du (med hjælp selvfølgelig) den motor, der aktiverer og kvalificerer vores målgruppe. Dit mål er at designe og optimere den kunderejse, der modner leads og booker møder i salgsafdelingens kalendere. 
    • Du sikrer vores positionering og et forøget brandkendskab, som en af de førende digitale bureauer: Og skriver opslag til LinkedIn og Meta, der har kant, skaber engagement og trækker relevante leads ind i butikken.
    • Du bygger landingssider, der sparker røv: Du kan opsætte kampagnesider og anden godt web-indhold, der ikke bare ser godt ud – men konverterer.
    • Du forstår samspillet mellem kanalerne: Hvor du i tæt samarbejde med vores erfarne specialister driver Paid Social, Paid search, SEO osv.

Resten af tiden (30 %) går med at koordinere og planlægge content i vores årshjul, så vi rent faktisk følger en plan.

Hvem er du? Du er en mester i eksekvering, der:

    • Har dansk som modersmål og skriver fuldstændig latterligt godt. Det kan vi ikke understrege nok.
    • Elsker at få ting til at ske og har en “hellere fortryde at gøre noget, end ikke at gøre noget”-attitude.
    • Trives i et uformelt (læs: til tider kaotisk) miljø, hvor du er den, der skaber struktur og velfungerende workflows.
    • Har stålfast erfaring med performance marketing og en taktisk forståelse for, hvordan man omsætter marketing til varme leads.
    • Er selvkørende to the max. Vi micro-manager dig ikke, men forventer, du tager ejerskab med attituden: “Hellere bede om tilgivelse end om tilladelse”.
    • Struktur er dit mellemnavn. Du ser en rodet proces og tænker “challenge accepted”.
    • Har 3-6 års relevant erfaring på bagen, sikkert fra en B2B-kontekst eller måske fra et andet bureau.

Kort sagt: Du er den strukturerede, salgsorienterede “boss-bitch/stodder”, vi drømmer om.

Hvad får du til gengæld (udover tvivlsom frokost – for den er tvivlsom)?

Vi er ikke et af de smarte bureauer med spidse albuer og 60-timers arbejdsuger. Vi er et sted, hvor erfaring tæller, og venskaber opstår.

    • Indflydelse fra dag ét: Du bliver en central del af vores salgs- og marketingstrategi.
    • Work-life balance: Vi mener det. Vi arbejder for at leve, ikke omvendt.
    • Klare mål og tillid: Dit arbejde har ét formål – at skaffe kvalificerede leads. En konkret målsætning kunne være at øge vores maildatabase med 5.000 i 2026 og have skaffet 80-100 kvalificerede leads.
    • Legendariske fester og fredagsbarer: Vi kan ikke prale af frokosten (den er nærmere “roadkill”), men vores sociale arrangementer er i en liga for sig.

Er du klar?

Drop den polerede, generiske ansøgning. Udfyld nedenstående formular og vedhæft dit CV (uden en masse korte stop på vejen) og et par ærlige linjer om, hvorfor du er den DO’ER, vi mangler.

Har du spørgsmål? Ring til Henning på 21 46 45 44.

Deadline: 20. september 2025. Vi taler med folk løbende, så vent ikke for længe.

Det praktiske:

  • Arbejdssted: Vores kontor på det centrale Østerbro, tæt på Trianglen.
  • Stilling: Fuldtid, men hvis du er den rigtige og insisterer på en 4-dages uge, taler vi om det.