Webinar 2020 – hvad har vi lært?

I 2020 ville vi i gang med webinarer – i marts blev det en hastesag. Mere end 3000 tilmeldte og mange webinarer senere, ser vi nu tilbage på dem - hvad fik vi ud af webinarene, og hvad har vi lært?

Webinar 2020 udvalgt billede

Digital omstilling

2020 blev året for digital omstilling – selv for et digitalt bureau. Webinarer er blevet en stor del af vores hverdag her hos InboundCPH. Vi har, siden COVID-19 meldte sin ankomst, arbejdet for at kunne formidle viden til jer.

Tæt på 3.000 har tilmeldt sig vores SEO-webinarer, som er gået i dybden med nørde-SEO såvel som SEO på et mere strategisk niveau. Vi har været vildt glade og overraskede over den store interesse i vores SEO-webinarer, til trods for at COVID-19 satte gang i et stort udbud af webinarer.

I starten af corona oplevede vi, hvordan nogle af vores trofaste kunder følte sig nødsaget til at stoppe deres marketingaktiviteter. Mange virksomheder stod i en usikker situation og valgte at skære der, hvor det virkede mest hensigtsmæssigt for dem. Den tendens varede ikke ved længe, da det gik op for virksomhederne, at digital marketing, heriblandt SEO, Google Ads og SoMe, ikke var det rigtige sted at spare.

Derefter kom en enorm bølge af folk, der havde fået øjnene op for digitale salgskanaler, der deltog ivrigt i vores webinarer. Deltagerne har hele vejen igennem været gode til at give feedback og dele deres oplevelse med os. I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvordan det rent faktisk er gået med vores webinarer, hvordan vi skaber værdi for deltagerne, og hvad vi lærte at gøre bedre.

Vi fortsætter med webinarer i det nye år og forventer ikke traditionelle fysiske seminarer før til sommer. Læs derfor med, hvis du overvejer at deltage på et af vores webinarer. Hvis du selv ønsker at afholde et webinar, kan du også bruge indlægget til at gøre dig nogle tanker om din tilgang – og undgå nogle af de største faldgruber.

Evalueringer fra vores webinarer

Først og fremmest er det vigtigt at se på, om de webinarer man afholder, lever op til deltagernes forventninger. Når man taler SEO, er det en svær balancegang mellem de niveauer deltagerne har, og hvilken viden de besidder i forhold til SEO. Vi har løbende justeret indholdet, og takket være deltagernes feedback kan det ses, at tilfredsheden på dette parameter er steget.

Den feedback, vi fik, bar præg af, at niveauet var for højt – men også for lavt. Det satte gang tankerne i forhold til, hvordan vi omfavner den brede målgruppe bedst muligt. Det krævede en blødere introduktion til SEO, samtidig med at mere uddybelse i konkrete cases virkede til at gribe deltagerne på et andet niveau.

Når de mere nørdede indsatser kom i fokus, advarede vi deltagerne om, at nu blev det lige lidt i den tekniske ende, og det gjorde, at de blev hængende, selvom dele af webinaret ikke var interessant for dem. Derudover lavede vi specifikke webinarer om afgrænsede emner, som satte fokus på konkrete dele af SEO-indsatserne.

Herunder er nogle udvalgte kommentarer:

  • “I gør (for mig) komplicerede emner lettere tilgængelige (eks. Migreringsbogen + SEO 2020, og webinaret i dag) – tak for det :-)”
  • “Virkelig brugbart og konkret viden som jeg tager med mig videre. Værten var en super god formidler!”
  • “Gode grafer, giver et godt overblik og gør at det ikke bliver kedeligt når der er noget visuelt og nogle tal at forholde sig til.”
  • “Super godt webinar, virkelig god powerpoint og præsentation, overskuelig og interessant! Gode muligheder for at stille spørgsmål.”

Hvad har vi lært?

I 2020 lærte vi, at webinarer er en rigtig god investering. Det er tidskrævende at opstarte, og der kan være et hav af bump på vejen – særligt når det kommer til teknik.

Hos InboundCPH investerede vi i godt udstyr i forhold til lyd og billede, men det betyder desværre ikke, at vi er gået klart igennem hver gang. Vi lærte, at når teknik er indblandet, er det næsten umuligt at undgå mindre komplikationer – uanset hvor godt forberedt man er.

Vi oplevede problemer i forhold til at folk så sort skærm, som hverken vi, vores platform eller modtageren kunne forklare hvorfor. Vi oplevede problemer med lyden og forbindelsen. Den bedste måde at komme igennem de tekniske udfordringer var ofte at italesætte det over for deltagerne, og så blev det taget med et smil. Vi er alle kun mennesker, og folk var villige til at blive hængende, så længe vi holdt dem opdaterede på, hvad der foregik.

Automatiseret marketing var stort i 2020, og det benyttede vi os også af i forbindelse med vores webinarer. Det er desværre ikke fejlfrit og vi oplevede desværre en del bugs året igennem. Her er der tale om mails der blev sendt ud forkert, for mange mails og for få mails.

Derudover lærte vi at feedback fra deltagerne er guld værd. Feedbacken var ofte konkret og konstruktiv, hvilket gjordet det muligt for os at forbedre os fra gang til gang. Derudover blev der i feedbacken også sat fokus på nye emner, som vi kunne arbejde ud fra i forhold til at udarbejde nye emner.

Vi lærte, at dialog og spørgsmål løfter webinaret til et helt nyt niveau. Ved at åbne op for det, viser man at webinaret er live og ikke en optagelse, man får muligheden for at sikre sig at alle deltagerne forstår indholdet samtidig med at det skaber en tættere relation til deltagerne og deres udgangspunkt.

Her er vores bedste råd

  1. Forbered dig så godt du kan, med lad være med at forestille dig et perfekt webinar.
  2. Indsaml feedback efterfølgende (folk er vildt gode til at svare).
  3. Brug en platform du er tryg ved (derudover efterspurgte en del at man kunne se vært + slides hele vejen igennem, hvilket ikke var muligt på vores platform).
  4. Giv deltagerne konkret og brugbar viden (pas på med for meget fokus på salg og abstrakt indhold).
  5. Vær personlig og sørg for at skabe en relation til deltagerne selvom du ikke kan se dem.

Det har været et lærerigt år, og vi glæder os til at byde jer velkommen til mange flere webinarer i det nye år!

henning-figur-komprimeret

Henning Madsen

Founder, CEO & Chief SEO Strategist

Se forfatter
svg-left
svg-right

Skal vi give et bud på dit projekt?

Hvis du synes, at det lyder lidt spændende at samarbejde med os, så er du bestemt ikke den første. Men prøv at giv Thomas et kald eller en mail for at få et bedre indtryk af os.

henning-figur-komprimeret
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet

    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev
    Udfyld nedenstående og få nyheder om digital marketing