Hvordan spiller sociale medier og SEO sammen?

SEO og sociale medier (SoMe) ses ofte som to separate marketingdiscipliner med hver deres værdiskabende målsætninger. SEO er en langsigtet strategi, der er funderet i søgeord og tekniske optimeringer, hvorimod sociale medier ofte er funderet i kortsigtede eksperimenter og live data. Men vidste du, at hvis du kombinerer din SEO og SoMe strategisk, så kan du skabe endnu bedre resultater?

WP grafik komprimeret

Har SoMe en betydning for din SEO?

Det har i flere år været diskuteret, hvorvidt dine sociale medier har en reel betydning for dit SEO-arbejde. Argumenterne for og imod er mange, men uanset, hvor du stiller dig i debatten, er realiteten uundgåelig; dine sociale medier har en indirekte effekt på dine SEO-resultater.

Sociale medier har dermed ikke en direkte indflydelse på SEO, og er ikke nogen ranking-faktor, men vi kan ikke komme udenom, at de indirekte påvirker hinanden. På baggrund af dette er begrebet ‘social SEO’ opstået, som refererer til brugen af sociale medier som et indirekte værktøj til at øge din synlighed og rangering på Google.

Det er derfor væsentligt at overveje, hvordan du kan sætte dine sociale medier i spil, da det herigennem er muligt at generere masser af trafik til dit website. Du bør desuden reflektere over, hvordan din aktivitet på de sociale medier kan inkorporeres i din virksomheds SEO-strategi for at opnå positive resultater for din forretning – om omvendt; du bør også tænke over, hvordan din SEO-strategi kan komplementere din SoMe-strategi.

 


SEO og SoMe: Sådan kan du kombinere dem
– Og her er fordelene

I og med SEO og sociale medier har en indirekte positiv indflydelse på hinanden, kan der være flere fordele ved at kombinere de to i din strategi:

Øget trafik til dit website

Når du benytter de sociale medier, er det muligt at øge trafikken til dit website samt skabe resultater langt hurtigere end ved udelukkende brug af SEO. Hvis du f.eks. er ny på markedet, og dit website derfor ikke rangerer højt på Google, så er det en rigtig god idé at være aktiv på de sociale medier (hvilket det selvfølgelig altid er). På denne måde kan du eksponere din målgruppe for en masse forskellige indlæg og budskaber, og kombineret med delinger mv., er dette en effektiv måde at tiltrække flere besøgende til dit website.

Når du får mere trafik til dit website, er det et positivt signal til Google, da Google måler på brugeradfærd, heriblandt klikrater i søgeresultaterne. Øget trafik kan derfor i nogle tilfælde godt have en positiv indflydelse på sidens placering på Google.

Hvis dit indhold bliver set af rigtig mange, kan det også resultere i backlinks til dit website. Det er dog vigtigt at pointere, at det kan være svært at få disse backlinks, så stor eksponering er ikke nødvendigvis lig med backlinks. Men er du heldig at få backlinks, og du får backlinks af høj kvalitet, så kan det i bedste tilfælde resultere i, at din side ranker bedre på Google, da det forbedrer din autoritet – og en bedre ranking betyder mere trafik til dit website, muligvis flere følgere på sociale medier osv. (ja, så ruller snebolden).

Tip 1:
Når du udarbejder indhold, skaber det værdi at tilpasse det SoMe og samtidig tage højde for SEO. Du tilpasser det SoMe ved at lave indhold baseret på trends, og som samtidig er relevant og interessant indhold for målgruppen. Derudover tilpasser du indholdet ift. SEO ved at udarbejde tekster, der indeholder de søgeord, som er forbundet med emnet. På den måde vil indholdet være lettere at finde på SoMe (hvis man søger der), men måske også blive synligt på Google.

 

Nye og flere idéer til dit indhold

Når du skal udarbejde nyt indhold til både dit website og dine sociale medier, så er der meget hjælp at hente hos den modsatte disciplin. Når du skal lave post på sociale medier, kan det være en fordel nogle gange at tage udgangspunkt i din søgeordsanalyse (analyse af hvad din målgruppe søger på), da det giver en indikation af, hvilket slags indhold din målgruppe finder interessant og relevant. På samme måde kan det være en god idé at indsamle viden om, hvad dine følgere på dine sociale medier finder interessant, da det kan give dig en indikation af, hvilke artikler du f.eks. skal skrive til din blog på dit website.

Ved at levere indhold, som din målgruppe netop efterspørger, øger du sandsynligheden for, at dit indhold bliver delt og du dermed kan øge trafikken til dit website.

Tip 2:
Du kan også finde inspiration og trends i forskellige grupper på de sociale platforme. Derudover kan Hashtags (#) også bruges til at undersøge forskellige emner.

 

Øget tillid

Forbrugere overvældes i dag af informationer, og det er derfor vigtigt, at du opbygger tillid, så du gør det ‘nemt’ for forbrugeren at tage den rette beslutning. Via SEO kan høje rankings på Google give indtryk af tillid, da forbrugeren dermed får en indikation af, at det er et godt website. Derudover kan dine sociale medier også være med til at bygge tillid, da du her har mulighed for en anden slags interaktion med brugeren.

Det er væsentligt, at du skiller dig ud fra mængden for at undgå at falde bagud i forhold til dine konkurrenter. Derfor bør du sørge for, at al kommunikation på dine sociale medier foregår i øjenhøjde med målgruppen, og samtidig skal du huske at udvise interesse for de brugere, der ønsker at interagere med din virksomhed. På den måde vil den enkelte bruger have lettere ved at opbygge tillid til dit brand.

De såkaldte ‘sociale signaler’ (synes godt om, delinger og kommentarer) på sociale medier kan desuden være med til at opbygge tillid mellem brugeren og dit brand. Selvom sociale signaler på nuværende tidspunkt ikke påvirker din ranking på Google, så betyder det ikke nødvendigvis, de aldrig vil komme til det i fremtiden.

Tip 3:
Det er vigtigt, du investerer i dine sociale medier, så brugerne føler, der er et menneske bag. Derudover er det vigtigt at investere tid og ressourcer i de brugere, der udviser interesse eller har spørgsmål, så de f.eks. får svar på deres henvendelse eller spørgsmål inden for rimelig tid.

 

Dine SoMe-profiler kan rangere på Google

Med godt og relevant indhold på dine sociale medier, er der mulighed for, at dine virksomhedsprofiler på sociale medier ligger i toppen på Googles søgeresultaterne på Google. Fordelen er, at det styrker troværdigheden hos brugeren at se din virksomheds tilstedeværelse på forskellige platforme (f.eks. på LinkedIn og Facebook). Derudover kan din tilstedeværelse og aktivitet på andre kanaler også bidrage til ‘social proof’.

Der er derfor ingen tvivl om, at det kan betale sig at holde dine sociale kanaler opdaterede med informationer og engagerende indhold, da du gennem dine sociale medier kan tiltrække en del brugere, der leder efter dig på nettet.

Derudover er det vigtigt, at du laver indhold på dine sociale medier, der er relevant for dine følgere, for så er der større sandsynlighed for, at de bruger mere tid på dit website – og jo længere tid brugere er på dit website, jo større sandsynlighed er der for, at dit website vil ranke højere på Google. Derudover vægter Google ”relevans” højt, og finder modtagerne dit indhold relevant (når de kommer fra Google), vil specifikke emner også kunne rangere på Google.

Tip 4:
For at få brugere til at blive længere på dit website kan man (udover at lave godt indhold) opsætte konverteringer, pop-ups, lave video, podcast eller hjælpe brugeren videre til noget andet relevant indhold.

 


Er det så et ‘match made in heaven’?

SEO og SoMe understøtter hinanden rigtig godt – så de er et ret godt match! Selvom det kræver mange ressourcer både at arbejde med SEO og sociale medier, så har dette blogindlæg forhåbentlig givet dig indsigt i, at du kan vinde mange fordele ved at arbejde med begge områder og lade dem komplementere hinanden. Derudover vil brugere også blive eksponeret for dit indhold meget mere, når du både er på Google og sociale medier, og jo flere gange de ser dit brand, altså jo flere ‘touch points’ du har, jo bedre husker de dit brand.

Selvom Google er (og nok også forbliver) den altoverskyggende søgemaskine, så er det vigtigt ikke at glemme, at de sociale medier ligeledes er en yderst relevant søgemaskine. Husk derfor på, at selvom aktiviteten på dine sociale medier ikke rangerer på Googles søgemaskine, så er den alligevel en afgørende faktor for din virksomhed, da den netop indirekte har en indflydelse.

Derudover kan man argumentere, at en bruger, der har besøgt dine sociale medier, i lige så høj grad har interageret med dit brand som en besøgende på dit website. Her kan kunsten blot være nogle gange også at få brugeren over på dit website, da du på denne måde ‘nurture’ brugeren ved at have de rette CTA’er, der leder brugeren hen på nogle af dine andre sider på websitet.

Hvis du vil blive endnu klogere på SEO, så har vi lavet en SEO-bog, der tager dig igennem de vigtigste elementer til en effektiv SEO-strategi. Du kan downloade SEO-bogen her.

Du vil måske også finde følgende interessant:

svg-left
svg-right

Vil du høre mere?

Har du brug for hjælp til inbound marketing, eller overvejer du, om det giver mening for din virksomhed at fokusere på inbound marketing? Kontakt os og få en dialog om dit projekt.

Alexander_Fritlagt (Hjemmeside)-2
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet

    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev
    Udfyld nedenstående og få nyheder om digital marketing