Gør dit website hurtigere ved hjælp af HTTP/2

HTTP/2 er en effektiv måde til at få ens website til at loade hurtigere - så hvis du ikke allerede bruger HTTP/2, vil det være en rigtig god idé at komme i gang hurtigst muligt. I dette blogindlæg får du indsigt i, hvad HTTP/2 er samt fordelene og ulemperne ved HTTP/2.

Tilde og Martino komprimeret

Hvad er HTTP/2?

HTTP står for “hypertext transfer protocol”. Når du går på nettet og skriver en webadresse, så bliver der sendt en HTTP-anmodning til serveren, som derefter sender en anmodning til browseren om at vise den efterspurgte webadresse.

Men hvad er så HTTP/2? Som alt andet, skal der fornyelse til. Derfor er HTTP/2 en opdateret og forbedret version som gør, at websites loader hurtigere, da “kommunikationen” mellem server og browser er forbedret. Derudover sikrer HTTP/2 også, at der kan sendes flere anmodninger på samme tid.


Fordelene ved HTTP/2?

Der er mange fordele ved at bruge HTTP/2, og samtidig kræver det ikke særlig meget arbejde ift. SEO for at opgradere til HTTP/2. Selvom Google bekræfter, at HTTP/2 ikke er en decideret ranking-faktor, så har det indirekte indflydelse på din synlighed, da det bidrager positivt til den ene af Core Web Vitals-parametrene, som netop omhandler, hvor hurtigt dit website loader. Nedenfor ses nogle af de væsentligste fordele ved HTTP/2: 

  • Øget loadhastighed for websites
  • Øget loadhastighed for mobilbrugere
  • Forbedret brugeroplevelse
  • Forbedret sikkerhed

Øget loadhastighed for websites

Grunden til at HTTP/2 blev introduceret var for, at websites kunne loade endnu hurtigere. Derudover har det også bidraget til, at mængden af ressourcer, der skal bruges til at gennemgå websites er blevet reduceret.

Med HTTP/2 er det nu muligt at sende og modtage mere data mellem browser og server, hvilket resulterer i hurtigere loadhastighed, som dermed forbedrer et websites performance.

Øget loadhastighed for mobilbrugere

Udover at websites performer bedre med HTTP/2, så bliver performance på mobilen også forbedret ved hjælp af HTTP/2. Det betyder altså, at mobilenheder loader websites hurtigere, da der kan sendes og modtages flere anmodninger på samme tid med HTTP/2. 

Det er ikke helt tilfældigt, at loadhastigheden også er forbedret for mobilbrugere, da HTTP/2 er designet med øje for nutidens tendenser, hvor mobilbrugere udgør en vigtig del.

Forbedret brugeroplevelse

Eftersom websites loader hurtigere med HTTP/2, så bliver brugeroplevelsen automatisk også forbedret. Det giver sig selv; et website der loader hurtigt resulterer i mere tilfredse brugere.

Ifølge Google, så kan bounce raten (procentdel af brugere der forlader et website efter kun at have set én side på websitet) stige med op til 32 %, hvis en side pludselig er tre sekunder om at loade. Det er derfor vigtigt at opsætte HTTP/2 – men det er samtidig også vigtigt at huske på, at HTTP/2 blot er en måde at forbedre loadhastigheden på et website.

Forbedret sikkerhed

Den sidste vigtige fordel ved HTTP/2 er, at sikkerheden på websites der bruger HTTP/2 har øget sikkerhed, da alt data der sendes frem og tilbage mellem server og browser er krypteret og bliver sikkert gemt.


Ulemperne ved HTTP/2

Selvom der er mange fordele ved HTTP/2, så er der selvfølgelig også nogle ulemper. En af dem er, at det ikke er alle browsere der understøtter HTTP/2. Det er dog kun gamle browser-versioner, der ikke understøtter det – og det er kun meget få der bruger disse gamle browsere. På caniuse.com kan du se, hvilke browsere der understøtter HTTP/2.


Hvordan implementerer man HTTP/2?

Hvis din server understøtter HTTP/2, kan det være den allerede automatisk er skiftet til HTTP/2. Hvis du er i tvivl, kan du sikre, at din server understøtter HTTP/2 ved at sørge for du bruger et Content Delivery Network (sørger for at websites indlæses hurtigere ved at reducere den fysiske afstand mellem serveren og brugeren. Dette hjælper brugere over hele verden med at se det samme indhold i høj kvalitet uden langsomme indlæsningstider), som også understøtter HTTP/2 samt at du har et opdateret HTTPS-certifikat.

Hvis du gerne vil tjekke om dit site understøtter HTTP/2, så kan du tjekke det her.


Ofte stillede spørgsmål

Hvad er HTTP?

HTTP er en protokol, og når du skriver en webadresse ind i din browser, så bliver der sendt en HTTP-anmodning til serveren. Serveren sender derefter en anmodning til browseren om, at den efterspurgte webadresse skal vises.

Hvad er HTTP/2?

HTTP/2 en opdateret version af protokollen, som sikrer hurtigere loadhastighed for websites, da “kommunikationen” mellem server og browser er forbedret.

Hvad er fordelene ved HTTP/2?

Der er mange forskellige fordele, bl.a. øget loadhastighed for websites, øget loadhastighed for mobilbrugere, forbedret brugeroplevelse og forbedret sikkerhed.

Hvor er ulemperne ved HTTP/2?

Der er ikke så mange væsentlige ulemper ved HTTP/2, men hvis du bruger en gammel browser-version, kan der være en risiko for, at den ikke understøtter HTTP/2.

Mark komprimeret

Mark Mølgaard

Partner & Senior SEO Specialist

Se forfatter
svg-left
svg-right

Kom i dialog med os

Har du brug for hjælp til din Google Marketing-indsats, eller overvejer du, om det giver mening for din virksomhed at fokusere på SEO og Google Ads? Kontakt Mark Mølgaard og få en dialog om dit projekt.

Mark komprimeret
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet

    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    Download vores nye SEO-bog
    Få ny viden om teknisk SEO
    Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev
    Udfyld nedenstående og få nyheder om digital marketing