Forærer du markedsandele væk på grund af COVID-19?

COVID-19 har revet tæppet væk under mange virksomheders marketingindsats. Marketingansvarlige bliver tvunget ud i svære valg og prioriteringer: Hvordan skal virksomhedens budgetnedskæringer realiseres? Hvilke marketingkanaler skal nedprioriteres? Og hvilke marketingkanaler skal opprioriteres? En ny analyse kaster lys over virksomhedernes marketingbeslutninger.

covid-19-marketing

COVID-19’s indflydelse på marketing

Content marketing-platformen Conductor har udgivet en ny analyse, hvor de undersøger COVID-19’s indflydelse på virksomheders marketingindsats. Analysen er baseret på besvarelser fra 317 marketingmedarbejdere inden for en bred vifte af brancher og segmenter, hovedsageligt i Nordamerika.

I undersøgelsen svarer hele 65 % af alle marketingfolk, at deres marketingbudget bliver reduceret som følge af COVID-19, mens kun 7 % forventer, at deres marketingbudget stiger sammenlignet med perioden før COVID-19:

På trods af et stort antal reducerede marketingbudgetter forventer hele 36 % af respondenterne, at deres marketingmål vil blive forøget, og 32 % at deres marketingmål vil forblive på samme niveau som før COVID-19. Det stiller store krav til virksomhedernes marketingindsats:

I tilfælde af en global økonomisk tilbagegang vil 34 % af de adspurgte forøge deres investering i billigere marketingkanaler som SEO og 29 % reducere investeringen i dyrere kanaler som betalt annoncering:

Respondenterne blev også spurgt, om de mener, at COVID-19 vil gøre det svære at nå deres marketingmål. 47 % mener, at deres mål bliver væsentligt sværere at nå, mens 39 % mener, at det bliver en anelse mere svært. Kun 2 % af respondenterne forventer, at det vil blive meget nemmere:

63 % af respondenterne mener, at SEO vil blive mere vigtigt som følge af COVID-19, mens kun 4 % af respondenterne i undersøgelsen mener, at SEO vil blive mindre vigtigt:

Ovennævnte forøgede fokus på SEO er ikke overraskende, idet 66 % af respondenterne i undersøgelsen samtidig svarer, at SEO (organic search) var en af virksomhedens bedst performende marketingkanaler i 2019:

Hvad betyder det for dig?

Årets helt store dilemma er, om du skal give efter for frygten og skrue ned for dine marketingaktiviteter på kanaler som Google, Facebook, Instagram og LinkedIn, om du skal holde fast i alle initiativer, eller om du skal omprioritere sammensætningen af kanaler for at tage højde for nye forbrugsmønstre og måske nye reducerede marketingbudgetter.

Ved at sætte dine marketingaktiviteter på pause og skrue ned for budgettet vil det hjælpe dig med at nedsætte omkostningerne her og nu – men har du i virkeligheden råd til det? Det kan have en negativ indflydelse på din virksomhed på lang sigt. Hvis du reducerer din tilstedeværelse online, gør du det ikke kun svært for kunderne at finde dig, du gør det også meget nemmere for dine konkurrenter at vinde dine markedsandele – og disse markedsandele kan efterfølgende være svære at vinde tilbage.

Derfor vil jeg afslutningsvis opfordre til, at du nøje overvejer, hvordan du bruger dit marketingbudget mest effektivt under COVID-19. Ifølge analysen vælger mange virksomheder at investere mere i SEO, men det er ikke ensbetydende med, at det også er det rigtige for din virksomhed. Brug data som et vigtigt aktiv, når du skal vurdere og prioritere dine marketingkanaler.

Hvis du ønsker en vurdering af rentabiliteten ved en (øget) investering i SEO, kan du kvalificere dig til en gratis SEO Business Case, der viser, i hvilket omfang SEO er en rentabel investering for din virksomhed. Følg førnævnte link og udfyld formularen på siden for en indledende dialog med os.

henning-figur-komprimeret

Henning Madsen

Founder, CEO & Chief SEO Strategist

Se forfatter
svg-left
svg-right

Kom i dialog med os

Har du brug for hjælp til din Google Marketing-indsats, eller overvejer du, om det giver mening for din virksomhed at fokusere på SEO og Google Ads? Kontakt Martino d'Apuzzo og få en dialog om dit projekt.

martino-figur-komprimeret
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet

    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev
    Udfyld nedenstående og få nyheder om digital marketing