Forudsætninger

Forudsætninger for et godt samarbejde

Et effektivt og udbytterigt samarbejde er betinget af nedenstående forudsætninger. Forudsætningerne er udarbejdet for at sikre, at vi sammen opnår de resultater, vi har målsat os. Hvis forudsætningerne ikke er til stede, kan det vanskeliggøre samarbejdsprocessen.

Målsætninger

Det er vigtigt for os, at vi får afstemt hinandens forventninger til samarbejdet og de mål, I ønsker at opnå med samarbejdet. Derfor bør I:

  • medvirke til at opstille mål og KPI’er, som vi kan styre vores indsatser mod
  • løbende deltage i evalueringsmøder med os, så vi holder os på rette spor.

Videndeling

Indledningsvist foretager vi en række analyser af jeres website, jeres målgruppe, jeres konkurrenter og jeres markedsposition med henblik på at kunne fastsætte en individuelt tilpasset strategi og handlingsplan. For at vi kan opnå de mest præcise analyseresultater, bør I:

  • hjælpe os med at udpege jeres væsentligste konkurrenter
  • give os input de søgeord, I gerne vil være synlige på.

Kommunikation

For at sikre en effektiv og smidig kommunikation bør I:

  • besvare mails inden for to arbejdsdage (weekender, helligdage og ferier undtaget).

Adgang

Data og statistik fra jeres website gør det muligt for os at styrke vores arbejdsindsats. Derfor bør I:

  • give os adgang til det analyseværktøj, I benytter (fx Google Analytics)
  • give os adgang til Google Search Console
  • give os adgang til Google Ads, såfremt I benytter eller har benyttet det.

Hvis vi skal optimere indhold via jeres backend, skal I:

  • give os adgang til administrationsmodulet på jeres website.

Ændringer på jeres website

Det kan have stor betydning for jeres synlighed i søgemaskinerne, hvis I foretager ændringer på jeres website uden at tænke SEO ind i ændringerne. For at undgå et fald i synligheden bør I:

  • informere os om migreringsplaner, senest 30 dage før migreringen påbegyndes
  • informere os om ændringer i menustrukturen, såfremt det berører sider, vi arbejder med
  • informere os om ændringer i url’erne, såfremt det berører sider, vi arbejder med
  • underrette os, hvis I indgår samarbejde med andre SEO-leverandører i kontraktperioden.

Øvrigt

For at sikre størst muligt udbytte af vores arbejde bør I:

  • stille lokale og projektor til rådighed, hvis vi skal afholde kurser hos jer
  • oprette en mailadresse fra jeres domæne, som vi kan bruge i forbindelse med linkbuilding
  • tilsende os PR-materiale før udgivelse, så vi kan sikre jer SEO-mæssigt udbytte af materialet.
Få mere at vide

Henning Madsen

Henning Madsen
Head of SEO

+45 21 46 45 44
[email protected]

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til vores forudsætninger eller samarbejdsprocessen.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, tips og tricks om online marketing, søgemaskineoptimering og InboundCPH.

X