Onsite SEO-tjekliste 3/3

Her bringer vi del 3 ud af 3 af vores SEO-tjekliste til gør det selv onsite SEO. Hvis du ikke har læst de tidligere indlæg, så se del 1 og del 2 af guiden.

21) Tekst over billede

Det er altid bedre at bruge tekst til at forklare ting fremfor billeder. Søgemaskinerne kan ikke aflæse det, der står skrevet på et billede, og har man f.eks. en enkelt side hvor alle ens vigtige budskaber står forklaret på billeder – så er det som om, man slet ikke havde skrevet det, i hvert fald for søgemaskinerne.

22) Ingen spam-taktikker

At misbruge eller snyde Google’s retningslinier med det mål at forbedre sine rankings ender aldrig med en succes på lang sigt – og det er derfor spild af tid. Hvis I nogensinde er i tvivl om, hvorvidt jeres taktikker overholder reglerne, kan I læse med i Google’s egen guideline.

23) Duplicate content

Duplicate content opstår, når man har det samme indhold på mere end én url. Google slår hårdt ned på duplicate content, og derfor skal man for alt i verden forsøge at undgå det. Man kan benytte Copyscape.com til at undersøge, om indhold på ens side er duplikeret andre steder – på dit eget eller andres site.

24) Google Search Console

I bør, såfremt I ikke allerede har det, opsætte en Google Search Console konto. Den giver indblik i, hvordan søgemaskinerne ser jeres side, og den fortæller, hvilke fejl den oplever. Det er også her I kan se, om jeres site fået nogle straffe fra Google. Denne artikel viser, hvordan I kan oprette en konto.

25) Check for crawl-fejl

Når en side har en crawl-fejl, betyder det, at Google ikke har kunnet få adgang til siden. Det er yderst vigtigt at man finder årsagen samt løsningen dertil, og det kan man bruge Google Search Console til via crawl-sektionen.

26) Mobilvenligt site

I takt med at flere og flere benytter deres mobil til at surfe online, bliver det vigtigere og vigtigere, at jeres website fungerer i en mobil udgave. I Google Search Console kan I få at vide, hvordan jeres site fungerer på mobilen med konkrete forslag til rettelser.

27) Straffe fra Google

Hvis Google har udstedt en straf til dit site, vil du kunne se det i Google Search Console, som kan ses under ”Manual Actions Report” under ”Search Traffic”.

28) Tjek sitets udvikling ifht. algoritme-opdateringer

Er jeres site blevet ramt af en af Google’s algoritme-opdateringer? Det kan du finde ud af ved at bruge Panguin Tool, som kort fortalt holder dine trafikniveauer op mod algoritme-opdateringerne.

29) Forbedr hjememsidens hastighed

En hjemmeside hastighed er en af de vigtige tekniske faktorer. Et langsomt site betyder dårligere brugeroplevelse, og det er stik modsat, hvad Google ønsker at give til deres brugere. I kan bruge Google Search Console til at tjekke PageSpeed Insights og finde ud af, hvor der kan forbedres.

Dette var sidste del af vores SEO-tjekliste.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Virksomheder vi gør en forskel for

X