InboundCPH opruster med markant ansættelse

Det går godt i InboundCPH. Så godt, at vi nu kan byde 48-årige Jesper Berg velkommen på holdet. Med ansættelsen af Jesper bliver InboundCPH styrket med en indgående medie- og digitaliseringserfaring, der kan understøtte værdiskabelsen hos kunderne.

Jesper har små 20 års erfaring med digitalisering af medier, og med baggrund fra blandt andet Politiken.dk, 3F, Aller, TV2 og Bonnier er han en rutineret seniorprofil i det digitale økosystem. Netop erfaringen fra mediebranchen ser vi frem til at kunne tilbyde vores kunder.

Med Jesper får vi en stærk seniorprofil ind, som passer godt ind i vores virksomhed, hvor vi lægger vægt på at have den fornødne erfaring og forståelse for vores kunders forretning. Ved at samle forskellige kompetencer i virksomheden kan vi tilbyde vores kunder netop den viden, der skal til for at indfri deres målsætninger. Derfor er vi utroligt glade for, at Jesper nu bliver en del af holdet.

Ansættelsen af Jesper Berg er en vigtig brik i den fortsatte vækst virksomheden og vores fortsatte arbejde med digitalt ambitiøse virksomheder som Audi, Spies, Blockbuster, ILVA og DFDS. Jesper får stillingen som Sales Executive, og han ser frem til at bringe sine kompetencer i spil hos os:

Digital forretningsudvikling og udnyttelse af digitale muligheder har været en central del af min karriere, og hos InboundCPH får jeg en unik mulighed for at forene InboundCPH’s kompetencer inden for søgemaskineoptimering og online marketing med min digitaliseringserfaring. Jeg glæder mig enormt meget til at skulle imødekomme de digitale målsætninger og udfordringer, som mange danske virksomheder står over for”, siger Jesper Berg.

I InboundCPH har vi oplevet en stor kundetilgang i løbet af det seneste år, og vi er i dag vokset til 10 fastansatte medarbejdere, der arbejder tæt sammen med et stort netværk af freelancere og samarbejdspartnere i blandt andet Danmark, Sverige, Spanien, Kroatien og Indonesien. Vi ser frem til flere spændende opgaver og udfordringer i fremtiden sammen med Jesper.

Brug for hjælp?

Jeg håber, at mit blogindlæg har givet jer indsigt og inspiration til at arbejde videre med jeres digitale forretning. Hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp, så ring til os på 70 23 35 35, og få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer.

Tags:
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Virksomheder vi gør en forskel for