Google fjerner annoncer fra søgeresultaterne

Google har netop bekræftet, at de ikke længere vil vise betalte AdWords-annoncer i højre side af søgeresultaterne. I stedet vil de vise op til fire annoncer i toppen af søgeresultaterne og op til tre annoncer i bunden af søgeresultaterne. Google begrunder ændringen med, at de vil give brugerne en bedre oplevelse og annoncørerne et øget udbytte – men for Google er det naturligvis et spørgsmål om at tjene flere penge. For dig bliver ændringen til et spørgsmål om, hvad der fremadrettet tilfører din virksomhed størst værdi – SEO eller AdWords?

Ændringen vedrører kun Googles desktop-version, hvor der tidligere blev vist op til otte annoncer i højre side:
google-annonce1

Efter ændringen – der allerede er trådt i kraft for rigtig mange danske søgninger – bliver annoncerne en mere integreret del af de organiske søgeresultater. En søgeside med det maksimale antal annoncer i toppen kan eksempelvis se sådan ud:
google-annonce2

Ifølge Googles talsmand vil den store mængde reklamer i toppen dog kun blive vist ved meget kommercielle søgninger (eksempelvis søgninger som ”hoteller i København”, “brugte biler” og ”billige forsikringer”):

We’ve been testing this layout for a long time, so some people might see it on a very small number of commercial queries. We’ll continue to make tweaks, but this is designed for highly commercial queries where the layout is able to provide more relevant results for people searching and better performance for advertisers.

De fleste søgninger vil derfor fortsat være helt fri for reklamer eller have meget få reklamer.

På udvalgte kommercielle søgninger vil Google supplere de fire annoncer med en ekstra reklameblok, der gør det muligt for brugeren at foretage prissammenligninger. I disse tilfælde skal man gøre sig mere end umage for at få øje på de organiske, ikke-kommercielle søgeresultater:
google-annonce3

At der fremover ikke vil være AdWords-annoncer i højre side betyder ikke, at højre side kommer til at stå tom. Produktannoncer med billede vil fortsat blive vist i højre side, ligesom at firmainformationer, prissammenligninger og andet af relevans for brugeren også vil blive vist højre side:
google-annonce4

 

SEO eller AdWords – Hvad kan bedst betale sig?

Priserne på AdWords-annoncer vil formentlig stige, fordi der med ændringen blot er syv annoncepladser at konkurrere om mod de tidligere 11 annoncepladser – så vil man på side 1, må man til lommerne. Til gengæld vil klikfrekvensen på annoncerne formentlig også stige, fordi annoncerne nu er blevet en mere integreret del af søgeresultaterne, hvilket kan gøre det svært for nogle brugere at skelne mellem organiske søgeresultater og betalte søgeresultater.

Undersøgelser har tidligere vist, at SEO er 5,67 gange mere effektivt end PPC. Der er intet der tyder på, at Googles nye visning af annoncerne vil medføre et andet resultat, fordi din øgede klikfrekvens på annoncerne opvejes af en højere kostpris. Der er derfor fortsat rigtig god værdi i at investere i SEO frem for PPC (herunder AdWords).

4 Kommentarer
  • Det er meget spændende ændringer de laver her. Dels ændringen af Adwords-placeringer og effekterne heraf (især hvis man bruger mange $ på Adwords) men at de aktivt tager en rolle i forhold til prissammenligningerne på f.eks. flybilletter, det vil ændre måden hvorpå vi bruger Google en del. Dette vil have en stor påvirkning på seriøse firmaer som netop leverer en service som bla. er en prissammenligning – f.eks. Momondo. At små affiliate sites bliver ramt, er der nok ikke så mange der er kede af (da kvaliteten af dem ofte er lidt tvivlsom), men forestil dig at de også vælger at tage fat om koncepter som just eat (take away), shopping generelt (Pricerunner, Kelkoo etc.) mv. Det kan vende op og ned på disse online tjenester helt sindssygt ligesom de sikkert er 100% afhængige af netop google som trafikkilde og feeder-trafik. Det vil helt sikkert også påvirke værdien af SEO hvis man ligger under den oplagte prissammenligning. Selv en placering på 1. pladsen vil kunne miste værdi til en prissammenligning, hvor en anden aktør vinder grundet en anden pris men ellers er nærmest ukendt i markedet.

    Spørgsmålet er om Google kun vil prissammenligne på partnere som betaler for det via deres Adwords eller om alle aktører inden for et område kan komme med i sammenligningen. Er det kun de betalende aktører så kan man endnu ikke kan regne med at den pris man finder ér den laveste på markedet.

    23. februar 2016 at 14:53
    • Det kommer nok til at vende op og ned for mange på deres prioriteter. og i forhold til prissammenligning så kender jeg firmaer som aktivt har fravalgt at være til stede sådanne steder af forretningsmæssige årsager og de vil måske ikke kunne vælge om de vil konkurrere på pris eller andre parametre når alle relevante søgninger kan blive presset igennem prissammenligningen på en af de vigtigste trafikkilder.

      Jeg synes personligt det er trist at Google ikke fokuserer mere på brugeranmeldelser af sites og services og bruge disse redskaber til at fremhæve de bedste resultater. Brugere har i lang tid haft muligheden for at anmelde virksomheder men det er forsvindende lidt som har anvendt det.

      Personligt overvejer jeg om mit fokus på at få kunder til at anmelde på trustpilot i stedet skulle være at få anmeldelser på google i håb om at min ranking bliver påvirket positivt heraf. Idet konkurrenterne ikke har nogle anmeldelser så kan jeg hurtigt skille mig ud hvilket kun kan være positivt. Som note hertil læste jeg et sted at Google medtager ratings fra f.eks. trustpilot så snart man har opnået 40 anmeldelser eller mere hvilket jeg rammer i år og derfor ser frem til at have en effekt.

      26. februar 2016 at 15:10
  • Noget kunne tyde på at de trækker prissammenligning lidt tilbage http://www.wsj.com/articles/google-shuttering-comparison-shopping-site-for-auto-insurance-credit-cards-and-mortgages-1456194520

    Det er jo også svært at lave prissammenligning hvis det kun er priser fra butikker som vil betale x antal kroner for et klik.

    24. februar 2016 at 11:48

Skriv en kommentar

Virksomheder vi gør en forskel for

X