Case: Stylepit

Fusion af Danmarks største mode-webshops

Stylepit solgte tidligere modetøj på fire forskellige segmenterede webshops: Smartguy, Smartgirl, Smartkids og Smartsport. I 2014 besluttede de at samle alle produkter på Stylepit, og et stærkt mantra var at fastholde synligheden på Google og fastholde de tidligere markedsandele på trods af fusionen til én webshop.

Stylepit valgte InboundCPH som SEO-partner kort tid efter fusionen. På dette tidspunkt var Stylepits synlighed på Google nærmest lig nul, og eneste vej til Googles brugere var derfor at købe Google Ads-annoncer. Google Ads var en hurtig og effektiv måde at skabe opmærksomhed om den nye webshop, men på lang sigt var det høje investeringsniveau i Google Ads ikke rentabelt.

Opgaven var derfor hurtigst muligt at sikre Stylepit synlighed i søgeresultaterne på Google, så Google Ads-budgettet atter kunne reduceres til et minimum. Vi skulle genskabe den position, som de fire forskellige webshops individuelt havde, i ét samlet stærkt brand. Og det var ingen nem opgave på et konkurrencepræget marked med konkurrenter som Zalando, Asos, Boozt, Miinto og Ellos.

»InboundCPH har nogle ekstremt erfarne medarbejdere og bliver med det samme en del af holdet, når de går ind i en opgave. Det går ikke ud på salg-salg-salg, men mere at bygge en relation op, hvor man kan fortælle om de gode, men også om de dårlige, ting. Og det sætter vi stor pris på.«
Marc Jeilman
Marc Jeilman
Managing Director
»Vores investeringsniveau i Google Ads var ikke rentabelt på den lange bane. Og hvis man har en butik, hvor man betaler for meget i forhold til, hvad der omsættes, så går man kold. Så for os er SEO faktisk forskellen på at overleve og ikke overleve.«

– Marc Jeilman, Managing Director i Stylepit

SEO-teknisk rådgivning af udviklingsafdelingen

Stylepit og InboundCPH samarbejdede intensivt gennem et år med henblik på at synliggøre Stylepits nye webshop på Google. I løsningen af den opgave, som vi blev stillet, har vi blandt andet fokuseret på:

  • strategisk sparring med ledelsen
  • tekniske analyser af den nye webshop
  • SEO-teknisk rådgivning af udviklingsafdelingen
  • genvindelse af links fra de tidligere webshops
  • konkurrentovervågning.

Endvidere iværksatte vi en gennemgående optimering af det eksisterende indhold på Stylepits webshop, hvilket resulterede i ny SEO-optimeret tekst til over 1.000 landingssider på stylepit.dk. Ud fra en media outreach-strategi har vi derudover skabt mange hundrede nye links til webshoppen, dels for at øge kendskabsgraden webshoppen, dels for at øge synligheden af de nye landingssider på Google (links giver højere placeringer på Google).

»InboundCPH har guidet vores teknikere til at trykke på de rigtige knapper i den rigtige rækkefølge. Vi har dygtige folk, men de har ikke altid tænkt i SEO, men måske mere i usability. Det har været kunsten for InboundCPH som partner at forklare konsekvenserne af, at optimeringen af en anden kanal kan have en negativ indvirkning på SEO.«

– Marc Jeilman, Managing Director i Stylepit

»Forholdet mellem Stylepit og InboundCPH ændrer sig naturligt, i takt med at vi selv bliver klogere på SEO. Vi har været igennem en 3-retters menu; fra køb af en ydelse til undervisning og helt frem til rådgivning – eller fra ren outsourcing til insourcing. Og netop viljen og evnen til at lære fra sig er noget af det, vi sætter stor pris på ved vores samarbejde.«
Marc Jeilman
Marc Jeilman
Managing Director

Stylepit vinder nye markedsandele

Efter en svær opstart med små fremskridt de første fire måneder steg Stylepits synlighed på Google markant i løbet af blot to måneder (se blå graf herunder). Resultatet er en synlighed, der ligger et pænt stykke over synligheden af både Boozt.com (grøn graf) og Miinto.dk (orange graf):

Effekten af den øgede synlighed på Google har udover et markant øget besøgstal på webshoppen været, at Stylepit har kunnet skrue ned for investeringen i Google Ads og derved kunnet forbedre rentabiliteten af hver enkelt kunde.

Klar til en snak og en kop kaffe?

X