Case: BRFkredit

»SEO er forretningskritisk«

Spørger man Rasmus Begtoft, ansvarlig for digital markedsføring i BRFkredit, er der ingen tvivl: SEO er forretningskritisk. Årsagen er enkel. Google genererer flere og billigere kundeemner end andre digitale marketingkanaler. Men det kræver, at man investerer sine ressourcer dér, hvor man får mest trafik og flest konverteringer for pengene.

For mange danske virksomheder er websitet virksomhedens ansigt udadtil og en af de primære kilder til nye kunder. Sådan er det også for BRFkredit, hvor Rasmus Begtoft sammen med sit team har arbejdet benhårdt på at søgemaskineoptimere websitet med henblik på at øge websitets synlighed på Google:

Vores online tilstedeværelse og vores synlighed på Google har stor betydning. Når vi lykkes med vores indsatser på Google, så er vores indhold relevant og formidlet på det rigtige tidspunkt til den rigtige målgruppe på én gang. Det giver lave afvisningsprocenter og høje konverteringsrater. Derfor er kvaliteten og værdien af trafikken fra Google meget høj.” – Rasmus Begtoft.

At kvaliteten af trafikken fra Google er høj, afspejler sig direkte i de besøgendes adfærd på BRFkredits website. Besøgende fra Googles søgeresultater (”Organic Search”) bliver længere tid på websitet end alle andre besøgende – dobbelt så lang tid som besøgende fra sociale medier – og er blandt dem, der ser flest sider per besøg, målt fra april 2016 til oktober 2017:

»Det er min overbevisning, at en virksomhed har brug for en person internt, der ser lyset i SEO. InboundCPH har været medvirkende til at sørge for, at vi så lyset. I dag ser vi SEO som et forretningskritisk marketingværktøj, der er afgørende for kundetilgangen og værdiskabelsen i vores virksomhed.«
Rasmus Begtoft
Rasmus Begtoft
Ansvarlig for digital markedsføring

En mere effektiv udnyttelse af marketingbudgettet

InboundCPH har samarbejdet med BRFkredit gennem det seneste halvandet år. Målene for samarbejdet har hele tiden været de samme; at sikre BRFkredit øget synlighed i søgeresultaterne på Google og samtidig sikre en højere kosteffektivitet, så marketingbudgettet til SEO bliver brugt dér, hvor BRFkredit får mest trafik og flest konverteringer for pengene:

Netop prioriteringen og fokuseringen af SEO-indsatsen er vigtig, fordi SEO ikke altid er en rentabel investering. Hvis man eksempelvis optimerer sit website mod søgeord og søgefraser, der ikke fører til konverteringer, eller søgeord og søgefraser med et meget lavt antal månedlige søgninger, risikerer man at kaste sine marketingkroner lige ud af vinduet.

Gennem samarbejdet med BRFkredit har vi rådgivet Rasmus om, hvilke søgeord og søgefraser, der kan tilføre mest mulig trafik og flest mulige konverteringer til websitet. Rasmus har på det grundlag udvalgt 200 søgeord og søgefraser, som han og BRFkredit med hjælp fra os har optimeret websitet mod én efter én.

»InboundCPH er gode til at tale i øjenhøjde og gode til at formidle en teknisk viden, så vi kan forstå vigtigheden af den og bruge den viden i vores arbejde. De er seriøse, dedikerede og humoristiske på én gang, og det har betydet meget for vores samarbejde.«

– Rasmus Begtoft, ansvarlig for digital markedsføring i BRFkredit

»Hvis man tror, at trafikken fra Googles søgeresultater er gratis, så tager man fejl. Det kræver både tid og penge – men for os er den tid og de penge givet rigtig godt ud. Blandt andet fordi InboundCPH har hjulpet os med at prioritere og fokusere SEO-indsatsen, så vi bruger vores ressourcer dér, hvor gevinsten er størst.«
Rasmus Begtoft
Rasmus Begtoft
Ansvarlig for digital markedsføring

104 % stigning i konverteringer

Arbejdet med SEO har været med til at sikre en stigning på mere end 100% i anvendelsen af de låneberegnere, der ligger på brf.dk. SEO er ikke den eneste årsag til denne stigning, men har sammen med AdWords og et nyt responsivt website været en væsentlig bidragsyder. Og netop anvendelsen af låneberegnerne er vigtige for kundeskabelsen hos BRFkredit:

Vi er lykkedes med at booste anvendelsen af låneberegnerne på vores website massivt. Det er meget tilfredsstillende, for hvis vi får de besøgende til at foretage en låneberegning, er der markant større chance for, at de konverterer til salg.” – Rasmus Begtoft.

I tillæg til den øgede anvendelse af lånebregnerne er trafikken fra Googles søgeresultater steget med 32,73 %, svarende til et sekscifret antal besøgende på årsbasis. En tredjedel af trafikken på websitet stammer i dag fra Googles søgeresultater – og de besøgende fra Google har dermed ikke kun en høj kvalitet med hensyn til deres købsparathed, men også en høj kvantitet.

Klar til en snak og en kop kaffe?

X