Case: BRFkredit

Relancering af website gav 72 førstepladser på Google

Da BRFkredit stod over for en relancering af deres website i foråret 2016, var det med lige dele spænding og nervøsitet. Websitet er deres ansigt udadtil og en af deres væsentligste kilder til nye kunder. Et fald i trafikken fra Google ville have betydelige konsekvenser. Et år efter relanceringen er nervøsiteten afløst af lettelse og stolthed.

Regnestykket er ligetil: Mindre trafik fra Google er lig færre konverteringer, færre leads og i sidste ende færre kunder. Det kan være konsekvensen af at relancere et website, for et websites synlighed på Google er direkte forbundet med både indholdet på websitet, de webadresser indholdet findes på og den tekniske platform bag indholdet.

Med den viden i baghovedet var det med en sund portion nervøsitet, at BRFkredit stod over for en relancering af deres website. Et kardinalpunkt for Rasmus Begtoft, ansvarlig for digital markedsføring i BRFkredit, var at fastholde den eksisterende trafik fra Google på trods af relanceringen.

Forud for relanceringen indgik Rasmus et samarbejde med InboundCPH dels med henblik på at sikre en fastholdelse af besøgstrafikken fra Google, dels med henblik på at få implementeret en fremadrettet strategi for at maksimere synligheden af det nye website.

»Vores online tilstedeværelse og synlighed på Google betyder meget. En stor del af de besøgende på vores website kommer fra Google, og den trafik vil vi ikke miste. Mindre trafik er lig færre konverteringer, færre leads og i sidste ende færre kunder. Derfor var det vigtigt for os ikke at miste trafik til websitet som følge af relanceringen.«
Rasmus Begtoft
Rasmus Begtoft
Ansvarlig for digital markedsføring
»Hvis ikke man har fuldstændigt styr på det, man laver, når man relancerer et website, så skal man ringe til nogen, der ved noget om det. Ellers kan man risikere at jokke så umanerligt meget i spinaten, at det er helt forfærdeligt. Det mener jeg alvorligt.«

– Rasmus Begtoft, ansvarlig for digital markedsføring i BRFkredit

Teknisk og strategisk rådgivning i øjenhøjde

Med afsæt i BRFkredits målsætninger fungerede InboundCPH som teknisk og strategisk sparringspartner ved overgangen til det nye website. Vi gav Rasmus indsigt i de aspekter, der har betydning for websitets synlighed på Google, for derved at ruste Rasmus bedre til opgaven og gøre ham i stand til at styre teamet igennem processen.

For at understøtte udviklingen af det nye website foretog vi løbende en række SEO-tekniske analyser af websitet i udviklingsfasen. Analyserne gjorde det muligt for os i samarbejde med Rasmus og teamet at udbedre fejl og uhensigtsmæssigheder på websitet inden den endelige lancering.

Efter lanceringen udarbejdede vi en søgeordsanalyse med henblik på at give Rasmus viden om, hvilke søgeord inden for realkredit og boligfinansiering, der kan tilføre mest mulig trafik og flest mulige konverteringer til websitet. Rasmus udvalgte på det grundlag 200 søgeord, som han og BRFkredit siden har optimeret websitet mod én efter én.

En konkret udfordring for BRFkredit var en manglende overensstemmelse mellem sprogbruget på websitet og målgruppens søgeadfærd. Det, de fleste kalder F3-lån, kaldte BRFkredit eksempelvis for ”rentetilpasningslån med 3-årig fastrenteperiode”. Det er der ingen, der søger efter. I dag er BRFkredit positioneret øverst på Google, når der søges på ”F3 lån”.

»Frem for alt sørgede InboundCPH for, at vores transition fra det gamle til det nye website forløb så godt, som den overhovedet kunne efter min overbevisning. Samtidig har InboundCPH formet den måde, vi har grebet tingene an på fremadrettet, og det har haft stor betydning for mange af de landvindinger inden for SEO, som vi har opnået efter relanceringen.«

– Rasmus Begtoft, ansvarlig for digital markedsføring i BRFkredit

»InboundCPH har plantet en viden, en interesse, en drift og en lille angst herinde, og det syntes jeg er nogle vigtige ting at få ind. De er seriøse, dedikerede og humoristiske på én gang, og det har betydet meget for vores samarbejde. Med InboundCPH har jeg en god sparringspartner, jeg kan vende tilbage til, og få vished om, at der er styr på det. Det er en rigtig rar tryghed at have.«
Rasmus Begtoft
Rasmus Begtoft
Ansvarlig for digital markedsføring

104,46 % flere konverteringer og 72 førstepladser på Google

Ud af de 200 forretningskritiske søgeord, som BRFkredit udvalgte på baggrund af vores søgeordsanalyse, ligger BRFkredit i dag placeret i top 3 på Google på 110 af søgeordene. Og ud af de 110 top 3-placeringer er de 72 førstepladser, heriblandt søgeordene: ”boliglån”, ”beregn boliglån”, ”afdragsfrie lån”, fastforrentet lån”, ”kreditforeningslån”, ”huslån” og ”F5 lån”.

Trafikken fra Googles søgeresultater (den organiske trafik) til websitet er steget med 32,73 % på årsbasis – svarende til et sekscifret antal besøgende. Og som konsekvens af, at trafikken kommer fra relevante og konverterende søgeord, er stigningen i antallet af konverteringer – 104,46 % – tre gange højere end stigningen i besøgstallet:

Samme positive tendens gør sig gældende for BRFkredits synlighed på Google. I løbet af tre måneder efter relanceringen steg deres synlighed fra 926 til 1.225 – en stigning på 32 % – ifølge Searchmetrics. I dag har BRFkredit en synlighed på 1.535, der er markant højere end synligheden af to af deres væsentligste konkurrenter, Totalkredit og Realkredit Danmark:

Grafen fra Searchmetrics er jo optur at se på, hvis man ellers forstår at læse den. Det var en kæmpe lettelse for mig og illustrerer ret fint værdien af at have sådan nogle som InboundCPH på sidelinjen, der kan sørge for, at man griber SEO fornuftigt an” – Rasmus Begtoft, BRFkredit.

Websitet giver i dag BRFkredit et langt større antal konverteringer end før relanceringen. Og det er bemærkelsesværdigt, for det sker desværre ikke sjældent, at en relancering af et website fører de stik modsatte konsekvenser med sig.

Klar til en snak og en kop kaffe?

X