Google-optimering

I denne artikel får du opskriften på succesfuld Google-optimering. Med de rette indsatsområder kan du markedsføre din hjemmeside på Google og derved opnå øget synlighed og øget besøgstrafik online.

blog-seo-benchmarking

Markedsføring på Google

Markedsføring på Google kan foregå via Google Ads (såkaldte betalte søgeresultater) og/eller Google-optimering af din hjemmeside (såkaldte organiske søgeresultater). Sidstnævnte kaldes også for søgemaskineoptimering. Hvis du er interesseret i en detaljeret guide til Google-optimering, kan du med fordel læse artiklen om søgemaskineoptimering. Du kan også få et gratis eksemplar af vores nye SEO-bog.

Herunder nøjes jeg med at give et overordnet indblik i fordelene og arbejdsområderne, der ligger bag succesfuld markedsføring på Google.


Mød den perfekte sælger

Forestil dig den perfekte sælger: Han arbejder døgnet rundt, hele året uden én eneste sygedag. Han tiltrækker og fastholder tusindvis af kunder fra hele landet, men han kræver ingen firmabil. Han kræver heller ingen rygepauser, ingen personalegoder, ingen ferie og ingen pension. Faktisk kræver han slet ikke løn, og på trods af de tvivlsomme ansættelsesvilkår, får du ikke problemer med fagforeningen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men dén sælger findes faktisk – og du kan få en af disse sælgere i din virksomhed!

Og hvem er så denne sælger? Sælgeren er naturligvis en hjemmeside. Men det er ikke en hvilken som helst hjemmeside. Der findes tusinder og atter tusinder af hjemmesider i Danmark, og derfor er der enorm konkurrence om at være placeret øverst i søgemaskinerne, hvor dine potentielle kunder bevæger sig rundt. Den gode sælger er derfor en Google-optimeret hjemmeside, dvs. en hjemmeside, der er optimeret, så det er mere sandsynligt, at den bliver vist øverst i søgeresultaterne, når din målgruppe foretager en relevant søgning.

En ulønnet sælger, der genererer et vedvarende salg

Hvis søgemaskineoptimeringen udføres korrekt, bliver dit website til en ulønnet sælger, der arbejder for dig døgnet rundt. Websitet tiltrækker nye kunder, fastholder eksisterende kunder og genererer salg – også når du sover, når du holder weekend, og når du er på ferie. Og den indsats, du lægger i websitet, har en virkningsfuld og vedvarende effekt, fordi du fremadrettet konstant kan høste frugterne af din tidligere arbejdsindsats.

Mere traditionelle markedsføringsmetoder som eksempelvis avisannoncer, online annoncer, mails, flyers, visitkort, brochurer, værdikuponer og reklameartikler har almindeligvis en meget kortvarig effekt, og de er ofte både dyre og tidskrævende at gennemføre. De står dermed i skarp kontrast til et optimeret website, der genererer trafik fra potentielle kunder døgnet rundt, uden at du skal røre en finger.

Egenskaber der karakteriserer den gode sælger

Den gode sælger er et website, der bliver vist øverst i søgeresultaterne, når din målgruppe foretager en relevant søgning, og som samtidig formår at konvertere de besøgende til kunder eller leads. Fire elementer har betydning for, hvor højt søgemaskinerne rangerer dit website, og dermed hvor mange kunder, du når ud til. Disse elementer, der altså er grundstenene i Google optimering, er:

  • Indhold. Indholdet på dit website fortæller søgemaskinerne, hvilke søgeord dit website skal indekseres under. Hvis ikke søgemaskinerne kan forstå, hvad dit website handler om, og hvis ikke indholdet er afstemt med det, din målgruppe søger efter, bliver du aldrig fundet af målgruppen. Læs mere om indholdsoptimering.
  • Links. Den væsentligste faktor for, hvor højt dit website rangeres, er mængden og kvaliteten af links, der peger ind på websitet. Et indgående link kan opfattes som en anbefaling af dit website, og links giver derfor søgemaskinerne en stærk indikation af, hvor godt dit website er. Læs mere om linkbuilding.
  • Brugersignaler. Et godt website fastholder og engagerer målgruppen. Søgemaskinerne analyserer derfor, hvordan de besøgende agerer på dit website (især med hensyn til tidsforbrug, antal sidevisninger og afvisningsprocent) for at vurdere, hvor godt dit website er i forhold til andre websites.
  • Platform. Tekniske fejl og uhensigtsmæssigheder på dit website kan have stor indflydelse på din synlighed. Fejl kan i værste fald gøre det umuligt for søgemaskinerne at indeksere websitet, og derved går du glip af et stort antal besøgende. En teknisk analyse kan afdække eventuelle fejl og forbedringsmuligheder.

Et samspil af disse fire elementer inden for Google optimering kan – i kombination med solid konverteringsoptimering – gøre dit website til den mest værdiskabende sælger i din virksomhed. Uanset om du sælger produkter eller ydelser, og uanset om din målgruppe er forbrugere (B2B) eller virksomheder (B2C). Held og lykke med din nye medarbejder!

Google-optimering


Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Google-optimering?

Google-optimering er den proces der ligger bag at synliggøre et website på Google. Processen omfatter tre primære indsatsområder: teknik (den tekniske platform bag dit website), indhold (indholdet på dit website) og links (indgående links til dit website).

Er Google-optimering nødvendigt?

Google-optimering (også kaldet søgemaskineoptimering) er en del af de fleste virksomheders marketingindsats. Derfor er du nødt til også at gøre en indsats, hvis du vil slå konkurrenterne.

Virker Google-optimering på andre søgemaskiner?

Ja. Kriterierne for en sides placering i søgemaskinerne varierer fra søgemaskine til søgemaskine, men der er rigtigt mange overlap. I Danmark fokuserer de fleste udelukkende på Google-optimering, fordi det er den langt største søgemaskine .

Er Google-optimering lovlig?

Ja, faktisk anbefaler Google, at man arbejder med Google-optimering, fordi man derved hjælper Google med at forstå indholdet på websitet..

henning-figur-komprimeret

Henning Madsen

Founder, CEO & Chief SEO Strategist

Se forfatter
svg-left
svg-right

Få hjælp til SEO

Har du brug for hjælp til søgemaskineoptimering (SEO), eller overvejer du, om det giver mening for din virksomhed at fokusere på SEO? Kontakt Henning Madsen og få en uforpligtende dialog om dit SEO-projekt.

henning-figur-komprimeret
Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Få en dialog om dit projekt

    Send os en forespørgsel og få en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt og dine målsætninger.

    SEOGoogle AdsSociale medierMarketing automationAI-implementeringData & InsightsAndet

    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev
    Udfyld nedenstående og få nyheder om digital marketing